Et fjernsyn og en opløftet ånd

Min mand er helt døv men fuldt ud dedikeret til evangeliet. Men flere års kamp med at forstå de ugentlige kirkemøder, havde gjort ham tilbageholdende med at deltage i øvrige præstedømmemøder og transmissioner. Selv om medlemmerne i vores menighed var venlige og opmuntrende, fik deres mangel på forståelse over for den tekniske hjælp, som han havde brug ved møderne, min mand til ofte at føle sig alene og frustreret.

Vi var nye i vores menighed, og generalkonferencen skulle til at begynde. Min mand forberedte sig modvilligt på at tage til præstedømmets hovedmøde og spekulerede på, hvilke problemer han ville støde på, når han forsøgte at overvære transmissionen. Han ankom til kirken og fandt ud af, at ingen vidste, hvordan man satte undertekster på overheadprojektoren, så et fjernsyn blev rullet ind og sat op i hjørnet. Der var dog et mindre problem. Kablet, der skulle bruges til at forbinde fjernsynet, var uforsætligt blevet brugt til at sætte projektoren op, hvilket gjorde fjernsynet ubrugeligt. Min mand, der var vant til disse situationer, gik ind på biblioteket for at lede efter kablet til projektoren. Efter at have ledt i flere kasser og skabe, fandt han kablet, der var beregnet til projektoren.

Eftersom transmissionen skulle til at begynde, var alle ængstelige ved at frakoble og justere alting. Kablet, som min mand havde fundet, var for kort til at kunne nå fjernsynet på rullestativet, så fjernsynet måtte flyttes til et lavere bord. Han rullede bordet ud af kirkesalen og ind i et tilstødende lokale. Han begyndte at frakoble fjernsynet og tænkte på, om nogen ville komme og hjælpe ham med at løfte det. I det øjeblik fornemmede han en eller anden træde ind i rummet. Det var biskoppen. Min mands hjerte lettede, da de begge flyttede fjernsynet over på bordet. Min mand fik fjernsynet til at virke, mens biskoppen hev en stol frem foran fjernsynet.

Min mand takkede ham for hans hjælp og gav ham hånden, og biskoppen vendte sig mod døren. Til min mands store overraskelse passerede biskoppen forbi døren og gik hen mod stolene, der stod langs væggen. Han tog en stol og satte sig ned ved siden af min mand. De sad ved siden af hinanden under hele mødet.

I dag kommer min mand ivrigt til møderne. Biskoppens enkle og venlige gerning opløftede min mand og indgød taknemlighed i hans hjerte. Selv om der stadig opstår problemer, føler han sig ikke længere alene eller uvelkommen. Min mands perspektiv blev for altid forandret gennem en af Kristi hyrders inspirerede gerning.