Drevet af tro

Jeg vil aldrig glemme, at jeg gik på området ved Winters Quarters i Nebraska i USA, hvor pionererne havde boet mange år tidligere. Området føltes helligt, som om jeg besøgte et udendørs tempel.

Mine øjne fyldtes med tårer, der slørede mit syn. Jeg så en statue, men kunne ikke se figurerne. Da jeg tørrede tårerne bort, så jeg en mand og en kvinde, hvis ansigter var mærket af sorg. Da jeg så nærmere på statuen, så jeg også en figur af et spædbarn, der lå en i en grav for deres fødder.

Dette syn fyldte mig med så mange følelser: Sorg, vrede, taknemlighed og glæde. Jeg ville så gerne fjerne den smerte, som de hellige havde følt, men i det øjeblik var jeg taknemlig for det, som de havde ofret for evangeliet.

Min oplevelse ved Winters Quarters hjalp mig til at indse, at vor himmelske Fader giver evangeliet til sine børn og giver dem handlefrihed til at gøre med det, som de vil. Forældrene til spædbarnet kunne have valgt en lettere kurs. Det, at følge profeten og efterleve evangeliet, krævede at pionererne gik fremad, selv når det indebar at begrave deres børn. Men de valgte at tage evangeliet til sig og acceptere deres udfordringer. Jeg lærte, at de helliges hengivenhed over for evangeliet og deres beslutsomhed om at gå fremad, var drevet af tro og håb – håb om en lys fremtid og tro på, at Herren kendte dem og ville lette deres smerte.