Frances J. Monsons nylige bortgang

»Den første gang jeg så Frances, vidste jeg, at jeg havde fundet den rette,« sagde præsident Thomas S. Monson, da han beskrev deres forhold.¹ Den vished blev bekræftet igen og igen i søster Frances Beverly Johnson Monsons livslange tjeneste sammen med og som støtte for sin mand.

Hendes liv på jorden endte den 17. maj 2013, da søster Monson som 85-årig stille gik bort af naturlige årsager i sin høje alder.

Selv om søster Monson aldrig gjorde opmærksom på sig selv, ledsagede hun ofte præsident Monson på besøg hos ældre og syge. Hun var en kilde til styrke for ham, da han som meget ung blev kaldet til biskop, og hun tjente ved hans side, da han præsiderede over Den Canadiske Mission fra 1959 til 1962. Hendes støtte fortsatte, da hendes elskede »Tommy« blev kaldet som generalautoritet, og mens han tjente i De Tolv Apostles Kvorum, i Det Første Præsidentskab og som Kirkens præsident.

»Hun elskede min far højt og anerkendte hans talenter og de gaver, han havde fået, og glædede sig ved at støtte og hjælpe ham udvikle de talenter, der var hans,« udtalte deres datter Ann Monson Dibb.²

Frances blev født den 27. oktober 1927 som datter af Franz E. Johnson og Hildur Booth Johnson. Hun og Thomas S. Monson blev gift i templet i Salt Lake City den 7. oktober 1948. Hun tjente i kaldelser i Hjælpeforeningen og Primary, havde musikalske evner, en god humoristisk sans og elskede frem for alt at være hustru, mor, bedstemor og oldemor.

Søster Dibb beskrev sin mor således: Hun »lyttede altid og kom måske med nogle få ord om, hvad hun ville gøre i samme situation … Hendes konstante eksempel … blev den største indflydelse i mit liv. Det var aldrig tvivl om, hvad hun troede på, hvad hun ville gøre, hvad hun forventede, at andre gjorde. Hun var et eksempel på, hvad man bør være som sidste dages hellig, som kristen.«³

»Ikke én eneste gang har jeg hørt Frances klage over mine ansvar i Kirken,« sagde præsident Monson. Han beskrev hende som »en kvinde med en stille og utrolig stærk tro.«⁴