Du må ikke komme herop

Min mand, John, var en stor mand. Han var 1,90 m høj og vejede over 90 kg. For ham var en flytur på økonomiklassen i bedste fald ubehagelig, og i værste fald smertefuld.

I august 2006 blev vi kaldet til at tjene en CES-mission ved Brigham Young University-Hawaii. Da vi skulle hjem, frygtede vi for, hvordan han skulle udholde flyturen tilbage til fastlandet. Under check-in blev vi glade for at høre, at der var én ledig plads på business class, så vi opgraderede hans billet. Han kunne sidde i en behagelig stol med masser af plads til sine lange ben.

Midtvejs under turen, besluttede jeg mig for at se, hvordan han havde det. Da jeg nærmede mig business class, stod der en stewardesse ved indgangen, der stoppede mig.

»Kan jeg hjælpe dig med noget?« spurgte hun.

»Ja, jeg vil gerne lige se til min mand et øjeblik,« svarede jeg.

»Beklager,« sagde hun høfligt, men bestemt, »du må ikke komme herop.«

»Men han er min mand, og jeg vil bare lige se til ham et øjeblik.«

Hun stod stadig ved indgangen og gentog: »Beklager, men du må ikke komme herop. Jeg kan give din mand en besked, og hvis han har lyst, kan han komme hen til dig. Men ifølge reglerne er det kun passagerer på business class, der må være i dette område.«

Jeg var mundlam et øjeblik, men da jeg så hendes vedholdenhed, vendte jeg stille tilbage til min plads på økonomiklassen.

Jeg begyndte at tænke på de tre grader af herlighed, der nævnes i skriften og af profeterne. Vi læser, at Kristus vil besøge dem i det terrestriale rige (se L&P 76:77), og tjenende ånder vil besøge dem i det telestiale rige (se L&P 76:88), men de, der er i de mindre herlige riger, kan aldrig komme op til det celestiale rige (se L&P 76:112; se også L&P 88:22-24). Da jeg reflekterede over min oplevelse, følte jeg, at jeg havde oplevet et glimt af, hvordan det måtte være for dem i de mindre riger af herlighed. Hvordan ville de have det med at høre ordene: »Beklager, men du kan ikke komme herop«?

Min mand døde af cancer ca. 5 måneder efter. Min oplevelse på flyet tilskynder mig nu endnu mere til at leve på en måde, så jeg aldrig kommer til at høre de ord igen – i hvert fald ikke på den anden side af sløret.