2013
Varige mærker
Juli 2013


Varige mærker

Forfatteren bor i Utah i USA.

De mærker, som vores fejltagelser efterlader, behøver ikke være permanente. At have rene hænder er prisen værd, selv om den er smertefuldt.

Billede

En uge efter have færdiggjort gymnasiet flyttede jeg til den anden ende af landet for at bo sammen med min storesøsters familie i sommerferien, før jeg begyndte på universitetet til efteråret.

Jeg fik nye venner, hvoraf de fleste var ældre og læste på universitetet. En lørdag aften hentede to af mine nye venner mig for at tage til koncert med et godt band, der spillede på det lokale diskotek.

Da vi parkerede, begyndte jeg at føle mig lidt nervøs, men jeg ville ikke modsætte mig og ødelægge aftenen. Vi gik ind på diskoteket, og manden i døren så mit kørekort. Uden varsel, satte han en sort streg med permanent tusch på knoerne på begge mine hænder.

Jeg så overrasket ned. Jeg fandt ud af, at stregen betød, at jeg var for ung til at købe alkohol oppe ved baren.

Jeg fik det straks ubehageligt. Folk drak og røg.

Jeg er ked af at indrømme, at jeg på det tidspunkt ikke havde modet til at gå. En halv time efter spurgte en af mine venner mig, om jeg havde det godt. Jeg fortalte ham, at jeg havde fået hovedpine af musikken og røgen. Han tilbød at køre mig hjem, et tilbud jeg taknemligt tog imod.

Jeg skyndte mig ind på badeværelset i min søsters hjem og skrubbede løs på de sorte streger, indtil det gjorde ondt. Jeg skulle tage nadveren med de her hænder den næste dag, og jeg ønskede desperat at få dem rene. To svage, sorte streger forblev synlige på min skrubbede, lyserøde hud.

Før jeg gik i seng, bad jeg om tilgivelse for ikke at have haft modet til at gå – og mere passende, for ikke at have haft modet til ikke at tage derind i det hele taget. Jeg lovede min himmelske Fader, at jeg aldrig ville lade mig selv komme i lignende situation igen.

Den næste dag lykkedes det mig at fjerne resten af mærkerne, og min hænder var næsten fuldstændig rene, da jeg tog nadveren. Jeg tænkte på, hvordan synd er som disse sorte mærker. Det kræver en indsats, og det kan endda være smertefuldt, men vi kan omvende os og få vore synder fjernet gennem forsoningens kraft og blive rene for sorte mærker i livet.