Undervisning i frelsesplanen (Del 1)

Overvej at lade klassen synge salmen »Jeg er Guds kære barn« som en del af det indledende åndelige program. Indled lektionen ved at lade de studerende gennemgå teksten til det første vers i »Jeg er Guds kære barn« for sig selv, og bed dem om at finde alle læresætninger eller principper i dette vers.

Efter et par minutter opfordrer du dem til at forklare alle de vigtige læresætninger eller principper, de har fundet i salmen. Du kan efter behov overveje at stille følgende spørgsmål:

• Hvad antyder denne tekst om livet, før vi kom til jorden?

• Hvad antyder denne tekst om formålet med livet her på jorden?

Fortæl deltagerne, at de som missionær får mulighed for at undervise om livets formål. Bed en eller flere af dem om at læse de to første afsnit under »Det førjordiske liv: Guds hensigt og plan med os« på side 48 i Forkynd mit evangelium.

Du kan også læse følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum:

Billede

Præsident Boyd K. Packer

»Der er ikke blevet overdraget os nogen dybere sandhed i forbindelse med genoprettelsen end kundskaben om vores forudtilværelse. Ingen anden kirke kender eller belærer om denne sandhed. Læren er kun skitseret, men fremtrædende kendsgerninger gentages tilstrækkeligt ofte i åbenbaringer til at forvisse os om visse grundlæggende sandheder« (Our Father’s Plan, 1984, s. 14).

Spørg:

• Hvordan kan en viden om vores førjordiske liv og at vi boede som åndelige børn sammen med vor Fader i himlen være med til at give livet større mening? (Når deltagerne svarer, kan du vælge at fremhæve dette princip: Når vi forstår, at vi er vor himmelske Faders børn, finder vi større mening med livet på jorden).

Hjælp dem til større forståelse af dette princip ved at vise videoen »God Is Our Father« (3:05), og lad dem lytte efter de velsignelser, som menneskene i denne video beskriver.

Når de har set videoen, stiller du følgende spørgsmål:

• Hvilke velsignelser beskrev menneskene i videoen, som kom af at vide, at de er Guds børn?

• Hvordan har kundskaben om, at I er et Guds barn, hjulpet jer til at finde en større mening med livet?

Lad flere deltagere skiftes til at læse de sidste fire afsnit på side 48 i Forkynd mit evangelium højt. Bed klassen om at finde de læresætninger og principper, som forklarer, hvad Guds hensigt med hans børn er, og hvordan frelsesplanen opfylder denne hensigt. Spørg dernæst:

• Hvad er Guds plan udformet til at gøre for hans børn? (Nogle af deres svar kan indeholde læren om, at frelsesplanen gør det muligt for alle Guds børn at nyde udødelighedens og det evige livs velsignelser. Er der behov for yderligere forklaring, kan du henvise til definitionerne af udødelighed og ophøjelse på side 58-59 i Forkynd mit evangelium. Understreg, at evigt liv er den slags liv, som Gud lever).

Hjælp deltagerne til at forstå denne læresætning ved at lade dem læse og lære Moses 1:39 udenad. Efter et par minutter til at lære det udenad og øve sig på at citere det, spørger du:

• Hvordan kan det påvirke de valg, undersøgere træffer i deres dagligdag, at de får undervisning om, at Guds hensigt er at tilvejebringe udødelighed og evigt liv?

Giv de studerende et øjeblik til at tænke over den rolle, en missionær har med at bistå vor himmelske Fader i hans værk med »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Bed de studerende om at dele deres tanker med en anden deltager, eller skrive deres tanker ned i deres skriftstudiebog.

Lad en studerende læse afsnittet »Skabelsen« på side 49 i Forkynd mit evangelium højt. Bed dem om at lægge mærke til betydningen af skabelsen i Guds frelsesplan. Spørg dernæst:

• Hvorfor anser vi skabelsen af jorden for at være en væsentlig del af Guds frelsesplan? (For at kunne udvikle os og blive som Gud måtte vi hver især komme ned på jorden og få et legeme og gennemgå en prøvetid).

Hjælp de studerende til at forstå betydningen af at modtage et fysisk legeme ved at vise og læse følgende udtalelse højt, som søster Susan W. Tanner kom med, mens hun virkede som Unge Pigers hovedpræsident. Lad dem lægge mærke til, hvorfor vi hver især var ivrige efter at få et fysisk legeme.

Billede

Susan W. Tanner

»I forudtilværelsen lærte vi, at legemet var en del af Guds store plan for vores lykke. Som familieproklamationen erklærer: ›I den førjordiske verden kendte og tilbad Guds åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan for, hvordan hans børn kunne få et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere deres guddommelige skæbne som arvinger til evigt liv.‹ Vi »råbte af fryd« (Job 38:7) over at være en del af denne plan.

Hvorfor var vi så begejstrede? Vi forstod evige sandheder om vore legemer. Vi vidste, at vore legemer ville være i Guds billede. Vi vidste, at vores legeme skulle huse vores ånd. Vi forstod også, at vores legeme ville blive genstand for smerte, sygdom, handicap og fristelse. Men vi var villige til, endda ivrige efter, at tage imod disse udfordringer, fordi vi vidste, at kun med ånd og legeme uadskilleligt forbundet kunne vi udvikle os til at blive som vor himmelske Fader (se L&P 130:22) og modtage ›en fylde af glæde‹ (L&P 93:33)« (»Legemets hellighed«, Liahona, nov. 2005, s. 13).

Spørg dernæst:

• Hvilke sandheder forstod vi i den førjordiske verden, som gjorde os ivrige efter at komme ned på jorden og få et fysisk legeme?

• Hvorfor var vi villige til og ivrige efter at komme ned på jorden, selv om vi vidste, at vi ville møde vanskelige udfordringer i jordelivet?

Giv dem et øjeblik til at tænke over følgende spørgsmål: Hvordan vil I forklare en undersøger, hvordan vores jordiske erfaringer udvikler os, så vi kan blive ligesom vor himmelske Fader? Hvis tiden tillader det, kan du opfordre dem til at læse skriftstedshenvisningerne i skriftstudiumfeltet under »Skabelsen« på side 49 i Forkynd mit evangelium. Efter et minut eller to beder du dem vende sig mod deres sidemand og give deres svar på spørgsmålet.

Skriv følgende overskrifter på tavlen:

Bed de studerende om at læse 2 Nefi 2:22-25 og afsnittet »Handlefrihed og Adams og Evas fald på side 49 i Forkynd mit evangelium. Mens de læser, lader du den ene halvdel af klassen lave en liste over, hvad Adam og Eva kunne gøre i Edens have (de kunne leve for evigt i en uskyldig tilstand, de kunne bruge deres handlefrihed og træffe beslutninger). Lad den anden halvdel lave en liste over, hvad Adam og Eva ikke kunne gøre i Edens have (de kunne ikke udvikle sig eller opleve modsætninger, de kunne ikke opleve glæde, sorg, smerte eller elendighed, de kunne ikke synde, de kunne ikke opleve sygdomme eller lidelse, de kunne ikke få børn). Bed dem efter et par minutter om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Overvej at lade en deltager skrive deres svar på tavlen, mens de svarer.

Henled de studerendes opmærksomhed på udtrykkene fysisk død og åndelig død på side 49 i Forkynd mit evangelium. Måske forstår de alle, at den fysiske død omhandler det fysiske legemes død. Hjælp dem til at forstå, at den åndelige død omhandler udelukkelse fra Guds nærhed. Begge former for død er en følge af Adams fald. Det er kun i kraft af Jesu Kristi forsoning, at vi kan sejre over begge former for død.

Du kan give dem en dybere forståelse af faldets betydning i frelsesplanen ved at vise følgende citat fra præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) og lade en deltager læse det højt for klassen:

Billede

Præsident Joseph Fielding Smith

»Da Adam blev drevet ud af Edens have, udtalte Herren en dom over ham. Nogle mennesker betragter denne dom som noget frygteligt. Det var den slet ikke, den var en velsignelse. Jeg kan ikke se, hvorledes den i virkeligheden kan betragtes som en tilsløret straf.

For at menneskene kan opnå frelse og ophøjelse, er det nødvendigt for dem at få legemer i denne verden og gennemgå de erfaringer og den skoling, der kun findes i jordelivet. Herren har sagt, at det er hans store gerning og ære ›at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹ [Moses 1:39]. Uden jordelivet kunne denne store velsignelse ikke opnås. Derfor bliver der skabt verdener, som befolkes af Guds børn, og de får det privilegium at gå gennem den jordiske, dødelige tilværelse med handlefrihedens storslåede gave i deres besiddelse. Ved hjælp af denne gave vælger de det gode eller det onde og modtager derfor en belønning efter fortjeneste i de kommende evigheder. Det er på grund af Adams overtrædelse, at vi er her på jorden …

Menneskets fald kom som en tilsløret velsignelse og var det middel, der fremmede Herrens hensigter med menneskets fremgang, ikke et middel, der hindrede dem« (Lærdomme om frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 1:106).

Spørg dernæst:

• Hvorfor er det passende at anse Adam og Evas fald som en afgørende del af Guds frelsesplan? (Adam og Evas fald gjorde det muligt for Guds åndelige børn at få et fysisk legeme og tillod dem at udvikle sig og blive som han).

Bed en studerende om at gennemgå feltet »Når du forklarer om faldet« på side 49-50 i Forkynd mit evangelium. Lad dem derpå forklare læren om faldet med deres egne ord for deres sidemand.

Vis videoen »The Plan of Salvation« (4:30), eller lad en deltager læse følgende citat af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum højt: Bed dem om at se efter, hvordan frelsesplanen kan symboliseres ved et skuespil i tre akter:

Billede

Præsident Boyd K. Packer

»Forløsningsplanen kan med sin opdeling i tre sammenlignes med et stort skuespil i tre akter. Første akt har titlen ›Forudtilværelsen‹. Skrifterne beskriver det som vores første prøvestand (se Jud 1:6; Abr 3:26, 28). Anden akt, fra fødslen til opstandelsen, kaldes ›Den anden prøvestand‹. Og tredje akt kaldes ›Livet efter døden‹ eller ›Evigt liv‹.

I livet på jorden er vi som skuespillere, som træder ind på scenen, netop som tæppet går op for anden akt. Vi har glemt første akt. Stykket har så mange intriger og underintriger, som er vævet ind i hinanden, at det er svært at finde ud af, hvem der har forbindelse til hvem, og hvad der har forbindelse til hvad, og hvem der er heltene, og hvem der er skurkene. Det kompliceres yderligere af, at vi ikke blot er tilskuere, men skuespillere, at vi er midt på scenen og lige midt i det hele!

Som en del af den evige plan er vores erindring om forudtilværelsen, første akt, blevet dækket med et slør. Eftersom vi kommer ind i livet på jorden ved begyndelsen af anden akt uden nogen erindring om første akt, er det ikke noget under, at det er vanskeligt at forstå, hvad der foregår …

Hvis I forventer kun at finde lethed, fred og lyksalighed i anden akt, så vil I helt sikkert opleve frustration. I vil da kun forstå lidt af det, som sker, og hvorfor tingene får lov til at være, som de er.

Husk det! Vendingen ›og de levede lykkeligt til deres dages ende‹ blev aldrig skrevet ind i anden akt. Den hører til i tredje akt, når mysterierne er løst og alt er bragt i orden …

Der findes en slags manuskript til dette store skuespil, tidernes drama. Det skitserer i det mindste løst, hvad der skete i første akt, den førjordiske tilværelse. Selv om der kun er få detaljer, gør manuskriptet formålet med det hele klart, og det afslører tilstrækkeligt af plottet til, at vi kan regne ud, hvad livet går ud på.

Det manuskript er, som I allerede ved, skrifterne – åbenbaringerne. Læs dem. Studér dem. De fortæller jer, hvad mennesket er, hvorfor Gud ›husker på det‹, og hvorfor vi er gjort ›kun lidt ringere end Gud‹ og alligevel er blevet kronet ›med herlighed og ære‹ (Sl 8:5-6).

Skrifterne taler sandheden. I skrifterne lærer I nok om alle disse tre akter til at sætte jeres kurs og opnå vejledning i jeres liv. De åbenbarer, at ›I var også i begyndelsen hos Faderen; det, som er Ånd, endog sandhedens Ånd;

og sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive‹ (L&P 93:23)« (Boyd K. Packer, »The Play and the Plan«, foredrag fra Kirkens Uddannelsessystem, 7. maj 1995, s. 2-3; si.lds.org).

Stil derpå spørgsmål som disse:

• Hvordan kan et skuespil i tre akter symbolisere nogle elementer i frelsesplanen?

• Hvorfor er det ifølge denne analogi vanskeligt for mange mennesker at forstå formålet med livet på jorden?

• Hvor kan vi ifølge denne analogi finde manuskriptet til dette storslåede skuespil i tre akter?

• Hvordan kan skrifterne hjælpe Guds børn til bedre at forstå deres rolle i Guds plan?

Forklar de studerende, at når missionærer underviser i frelsesplanen, kan undersøgere bedre forstå formålet med livet på jorden, og hvordan vi kan vende tilbage og bo hos vor himmelske Fader igen (se Alma 12:32-34). Lad dem læse afsnittet »Vores liv på jorden« på side 50 i Forkynd mit evangelium. Efter et passende stykke tid, spørger du:

• Hvordan vil I forklare formålet med livet i en eller to sætninger?

Fortæl dem, at det er vigtigt for undersøgere at forstå, at vores forberedelse til at vende tilbage til Guds nærhed afhænger af de beslutninger, vi træffer i løbet af vores liv på jorden. En beslutning om at følge Guds befalinger kan drage os mod vor himmelske Fader, hvorimod overtrædelse af hans befalinger afholder os fra at vende tilbage til Guds nærhed. Skriv følgende på tavlen:

Spørg dernæst:

• Hvilke konsekvenser er der ved synd? (Motivér dem efter behov til at gennemlæse andet afsnit i »Vores liv på jorden« på side 50 i Forkynd mit evangelium. Selv om de bruger lidt anderledes ord, bør de forstå disse sandheder: Synd fører til ulyksalighed og er årsag til skyldfølelse og skam. Den gør os urene og uværdige til at komme ind i Guds nærhed. Synd forhindrer os i at vende tilbage til vor Fader i himlen, medmindre vi får tilgivelse).

• Hvordan kan det forberede undersøgere til at tage imod forsoningens budskab, at de forstår konsekvenserne ved synd?

Mind de studerende om, at vi i dette liv alle oplever en åndelig død, i og med vi er adskilt fra Guds nærhed. Spørg eleverne:

• Hvordan hjælper Jesu Kristi evangelium os til at overvinde den åndelige død og vende tilbage til Guds nærhed? (Når de svarer, kan du eventuelt spørge dem, hvordan tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb ved nedsænkning og Helligåndsgaven hver især kan hjælpe os til at overvinde virkningerne af faldet og forberede os til at vende tilbage til Guds nærhed).

Der vigtigt, at de studerende får mulighed for at øve sig i at forklare elementer i frelsesplanen, som denne lektion dækker. Det gør, at de bedre forstår de læresætninger og principper, som de skal undervise undersøgere om.

Del de studerende op parvis. Giv dem tid til at forberede sig på at undervise i tre til fire minutter om formålet med livet på jorden. Lad dem gennemgå materialet på side 49-50 i Forkynd mit evangelium, herunder skriftstederne i Skriftstudiumfelterne. Hvis det er muligt, kan de også læse side 2-9 i missionærpjecen Frelsesplanen. Mens deltagerne forbereder sig, kan du gå rundt i klassen og hjælpe dem med at forberede enkle og korte forklaringer på elementerne i frelsesplanen. Bekræft atter, at når de anvender skriftsteder i deres budskab og vidner om de læresætninger og principper, de underviser i, fyldes undervisningen med større kraft.

Efter nok tids gennemgang af materialet og forberedelse af en kort lektion, sammensætter du parrene, så de kan undervise hinanden. Lad dem derefter skiftes, så hvert par får mulighed for at undervise. Når alle parrene er færdige med deres undervisning, lader du dem drøfte følgende med de deltagere, de har undervist:

• Hvad gjorde lærerne, der var godt?

• Hvilke metoder kunne have gjort præsentationen endnu bedre?

Når hvert par har haft mulighed for at øve sig og evaluere undervisningen, opfordrer du deltagerne til at udveksle erfaringer med resten af klassen.

Afslut lektionen ved at skrive følgende udtalelser på tavlen og bede dem om at overveje, hvordan disse principper kan øge deres ønske om at tage på mission:

Bed et par studerende om at fortælle, hvad de føler, når de tænker over disse udtalelser. Overvej at afslutte lektionen ved at spørge dem, om nogle af dem vil bære deres vidnesbyrd for klassen om læresætningerne i forbindelse med frelsesplanen.