Vores behov for forsoningen

Begynd med at stille de studerende følgende spørgsmål:

• Hvordan kan mennesker lære at forstå, at de har brug for Jesu Kristi forsoning i deres tilværelse?

Vis derefter følgende udtalelse:

Billede

Præsident Ezra Taft Benson

»Ligesom et menneske ikke rigtigt har lyst til mad, før han er sulten, således har han heller ikke lyst til Kristi frelse, før han ved, hvorfor han har brug for Kristus.

Ingen ved helt og holdent, hvorfor han har brug for Kristus, før han forstår og accepterer læren om faldet og dets følger for menneskeheden« (præsident Ezra Taft Benson, A Witness and a Warning, 1988, s. 33).

Spørg dernæst:

• Hvad er det vi sigter til, når vi taler om Adams fald?

Vis følgende citat, og lad en deltager læse den højt for klassen:

»Fordi Adam og Eva … spiste af frugten til kundskabens træ, blev de forstødt fra Herrens nærhed (se L&P 29:40-41). De oplevede med andre ord den åndelige død. De blev også dødelige og således underlagt den fysiske død. Denne åndelige og fysiske død kaldes faldet …

Som efterkommere af Adam og Eva har vi arvet en falden tilstand her i livet på jorden (se Alma 42:5-9, 14). Vi er adskilt fra Herrens nærhed og underkastet den fysiske død. Vi er også placeret i en tilstand med modstand, hvor vi prøves ved livets vanskeligheder og modstanderens fristelser (se 2 Nefi 2:11-14; L&P 29:39; Moses 6:48-49)« (Tro mod sandheden, 2005, s. 32).

Hjælp de studerende til at finde frem til læresætningerne i dette citat ved at spørge:

• Hvordan påvirker Adams fald os hver især som Adam og Evas efterkommere? (Vi er ligesom Adam og Eva underkastet både fysisk og åndelig død. Vi lever i en falden verden og er underkastet livets vanskeligheder og modstanderens fristelser. Vi er blevet afskåret fra vor Faders nærhed og har brug for Frelserens hjælp for at vende tilbage til ham).

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen, og giv deltagerne et par minutter til at læse dem:

Bed dem, mens de læser, om at se efter, hvordan vi hver især påvirkes af Adam og Evas fald.

• Hvad siger disse skriftsteder om, hvordan vi hver især påvirkes af Adam og Evas fald? (Skriv deltagernes svar på tavlen, mens de svarer. Selv om deres svar kan være forskellige, kan de ligne følgende: Vi synder alle og bliver urene for Gud; eftersom vi synder, afskæres vi fra Guds nærhed; vi vil opleve fysisk død; vi lever i en falden verden og må overvinde »det naturlige menneske« (Mosi 3:19)).

Spørg de studerende, hvilke spørgsmål de har om de læresætninger og udtryk, de har fundet frem til. Giv tid til en klassedrøftelse for at undersøge disse spørgsmål. Spørg dernæst:

• Hvordan kan disse skriftsteder være en hjælp til at forklare, hvorfor vi alle behøver Jesus Kristus? (Jesu Kristi forsoning forløser os fra Adams fald og fra vore egne ulydighedsgerninger.

Forklar, at Jesu Kristi forsoning som en del af Guds nådige plan giver os mulighed for at flygte fra dette dødens og helvedes »uhyre« (se 2 Ne 9:10), hvilket vil sige fysisk og åndelig død. Vi vil alle opstå. Vi kan blive vasket rene for vore synder i kraft af Jesu Kristi forsoning, når vi omvender os. Uden Jesus Kristus ville vi ikke blot være fortabte, vi ville også blive underkastet djævelen i al evighed.

Bær et kort vidnesbyrd om visdommen og nåden i Guds plan. Sørg for at de studerende ved, at vi kan overvinde følgerne af faldet takket være Jesu Kristi forsoning.

Overvej at læse eller vise videoklippet af følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed de studerende om at se efter, hvorfor det er vigtigt for os at få en større forståelse af forsoningen.

Billede

Ældste Richard G. Scott

»Når du denne påske mindes opstandelsen og den pris, der blev betalt, og den gave, der blev givet gennem forsoningen, så tænk over, hvad skriften lærer os om disse hellige begivenheder. Dit personlige vidnesbyrd om, at de virkelig har fundet sted, vil blive styrket. De må være mere end principper, du kan udenad. De må være vævet ind i hver eneste fiber i din krop som et kraftfuldt bolværk mod den tiltagende vederstyggelighed, som inficerer vores verden …

Uden forsoningen kunne vor himmelske Faders plan for lykke ikke fuldt ud være trådt i kraft. Forsoningen giver alle muligheden for at overvinde konsekvenserne af livets fejltrin. Når vi adlyder en lov, modtager vi en velsignelse. Når vi overtræder en lov, er der ikke noget tilovers fra tidligere lydighed til at tilfredsstille retfærdighedens krav for den brudte lov. Frelserens sonoffer gør det muligt for os at omvende os fra enhver ulydighed og således undgå den straf, som retfærdigheden ville have pålagt os.

Min ærbødighed og taknemlighed for det sonoffer, som Israels Hellige, Freds Fyrsten og vor Forløser udførte, øges bestandigt, når jeg stræber efter en større forståelse af det. Jeg har indset, at intet menneskeligt sind helt kan fatte, ej heller kan et menneskes tunge klart udtrykke hele betydningen af alt det, som Jesus Kristus har gjort for vor himmelske Faders børn gennem sit sonoffer. Alligevel er det afgørende, at vi lærer, hvad vi kan om det. Forsoningen er den livsvigtige ingrediens i vor himmelske Faders plan for lykke, uden hvilken planen ikke kunne være blevet sat i værk. Din forståelse af forsoningen og den indsigt, den giver i dit liv, vil i høj grad øge din evne til at bruge al den viden, erfaring og færdighed, du opnår i jordelivet …

Vi har alle et bydende behov for at styrke vores forståelse af vigtigheden af Jesu Kristi sonoffer, så det vil blive et urokkeligt fundament, vi kan bygge vores liv på …

Dybsindig, personlig gransken af skriften ledsaget af søgen og inderlige bønner vil styrke din forståelse og påskønnelse af hans dyrebare forsoning« (»Han lever! Pris hans kære navn!«, Liahona, maj 2010, s. 75-76, 77).

Hjælp de studerende til at analysere ældste Scotts udtalelse ved at stille spørgsmål noget lig følgende:

• Hvilke dele af ældste Scotts tale understregede, hvor vigtigt det er at forstå forsoningen? (Sørg for, at deltagerne finder frem til noget lig dette: Frelserens lidelse »vil [ikke kun] påvirke os i dette liv, men gennem hele evigheden«, »hans forsoning aktiverede vor himmelske Faders plan for lyksalighed«, »Jesus forvalter balancen mellem retfærdighed og nåde, som er betinget af vores lydighed«, »forsoningen giver alle muligheden for at overvinde konsekvenserne af livets fejltrin« og »din forståelse af forsoningen og den indsigt, den giver i dit liv, vil i høj grad øge din evne til at bruge al den viden, erfaring og færdighed, du opnår i jordelivet«).

• Ældste Scott sagde, at forsoningens principper »må være mere end principper, du kan udenad. De må være vævet ind i hver eneste fiber i din krop«. Hvordan kan en fremtidig missionær få det til at ske?

Mange unge forstår ikke de velsignelser, bortset fra tilgivelse af synder, som de får takket være forsoningen. Hjælp de studerende til at uddybe deres forståelse af de andre velsignelser ved at give klassen et par minutter til at læse følgende skriftsteder og finde de velsignelser, som Jesu Kristi forsoning tilvejebringer: Mosija 3:19, 4:3, 24:12-15, Alma 5:12-13 og 7:11-13. Bed efter noget tid deltagerne om at forklare nogle af forsoningens mange velsignelser. Sammenfat deres svar på tavlen.

Vis følgende citat, og lad en deltager læse det højt:

»Efterhånden som din forståelse af Jesu Kristi forsoning vokser, vil dit ønske om at dele evangeliet med andre øges« (Forkynd mit evangelium, s. 2).

Hjælp de studerende til bedre at forstå dette princip ved at spørge:

• Hvorfor øges en persons ønske om at fortælle om evangeliet, når han eller hun forstår forsoningen?

Sæt de studerende sammen parvis, hvor de skiftes til at læse følgende skriftsteder højt for hinanden: 1 Nefi 8:10-12, Enosh 1:5-9, Mosija 27:34-36 og 28:1-4. Bed dem om at finde en ting, der går igen i disse skriftsteder. Bed efter noget tid nogle få deltagere om at forklare, hvad de fandt frem til. (Da Lehi, Enosh og Mosijas sønner havde oplevet forsoningens velsignelser, fik de et ønske om at forkynde evangeliet og hjælpe andre til at få de samme velsignelser).

Hjælp eleverne til at fornemme sandheden og vigtigheden af det princip, du skrev på tavlen, ved at spørge:

• Hvis det ikke er for personligt, hvilke oplevelser har I så haft med forsoningen, der kan motivere jer til at fortælle andre om evangeliet?

• Hvordan motiverer jeres kundskab om og følelser for forsoningen jer til at føre andre nærmere til Jesus Kristus?

Giv deltagerne et øjeblik til at tænke over, hvorvidt deres forståelse af Jesu Kristi forsoning er en del af deres motivation til at tage på mission, og hvad de vil gøre for at opnå større taknemlighed for det, Jesus Kristus har gjort for dem.

Fortæl dine studerende, at der ikke er nogen vigtigere lære for hverken undersøgere eller missionærer at forstå og tage imod, og som de kommer til at undervise om som missionærer, end Jesu Kristi forsoning.

Lad de studerende læse 2 Nefi 2:6-8 og finde ud af, hvad Lehi lærte os, vi skulle gøre med vores kundskab om forsoningen. Når et par deltagere har svaret, hjælper du dem til at forstå undersøgeres behov for at forstå og tage imod forsoningen ved at vise og læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede

Ældste Jeffrey R. Holland

»Ved zonekonferencer, som er nogle af de bedste undervisningsøjeblikke, vi som generalautoriteter har med disse unge ældster og søstre, har jeg spurgt missionærerne, hvad det er, de ønsker, at undersøgerne skal gøre som følge af deres undervisning.

›Blive døbt!‹ råbes der højlydt i kor.

›Ja,‹ siger jeg, ›det er rigtigt; vi ønsker, at de bliver døbt, men hvad går der forud for det?‹ …

Missionærer når sjældent frem til de to mest grundlæggende ting, som vi ønsker, at undersøgerne gør, inden de bliver døbt: Nemlig at udvikle tro på Herren Jesus Kristus og omvende sig fra deres synder. Og dog tror vi, ›at evangeliets første principper og ordinancer er: 1) Tro på Herren Jesus Kristus, 2) Omvendelse, [og så] 3) Dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for Helligåndsgaven‹ (TA 1:4; fremhævelse tilføjet).

Den omvendtes nye liv skal bygge på tro på Herren Jesus Kristus og hans sonoffer – en overbevisning om, at han virkelig er Guds Søn, at han lever lige nu, og at han alene besidder nøglerne til vores frelse og ophøjelse. Den tro skal efterfølges af ægte omvendelse, en omvendelse, som viser vores ønske om at være rene, fornyede og hele, en omvendelse, som gør det muligt for os at få del i alle forsoningens velsignelser« (»Missionering og forsoningen«, Liahona, okt. 2001, s. 28, 29).

Spørg derpå:

• Hvad må en undersøger gøre for at gøre krav på det fulde udbytte af forsoningens velsignelser? (Have tro på Jesus Kristus, omvende sig og blive døbt).

Forklar de studerende, at Lære og Pagter 20:37 beskriver forudsætningerne for at blive døbt. Bed de studerende om at læse verset og finde det, undersøgere bør gøre, før de bliver døbt. Spørg:

• Hvad bør undersøgere fx gøre, som viser, at de er ved at udvikle tro på Jesus Kristus? (De vil være ydmyge, omvende sig fra deres synder, vise gode gerninger og så videre).

• Hvilken rolle spiller missionærer, når de hjælper undersøgere til at opfylde dåbskravene? Hvordan hænger dette sammen med formålet med at missionere? (Mind om nødvendigt deltagerne om principperne i den forgående lektion).

Skriv følgende spørgsmål på tavlen:

Lad de studerende læse Lære og Pagter18:11-14 og finde svaret på spørgsmålet på tavlen. Drøft deltagernes svar på spørgsmålet, og spørg derpå:

• Hvorfor er omvendelse den eneste måde, hvorpå Guds børn kan få adgang til det fulde udbytte af forsoningens velsignelser? (Se Mosi 16:13, Alma 11:37 og Hel 14:13).

Skriv følgende svar på det spørgsmål, der allerede står på tavlen:

Del klassen i to grupper. Lad halvdelen af klassen læse afsnittet med overskriften »Forsoningen« på side 51-52 i Forkynd mit evangelium. Lad den anden halvdel læse afsnittet med overskriften »Ved Kristus kan vi blive renset for synd« på side 60-61 i Forkynd mit evangelium. Giv de studerende adskillige minutter til at læse og forberede sig på at undervise overordnet i to minutter om det materiale, de har læst. Som en del af deres forberedelse kan du opmuntre deltagerne til at (1) finde frem til og forklare læresætningens væsentlige punkter, (2) fortælle om en personlig oplevelse eller et skriftsted, der understøtter læresætningen, og (3) bære vidnesbyrd om det, de underviser om. Sammenfat disse tre trin på tavlen.

Når de studerende har haft noget tid til at forberede sig, kan du sætte dem sammen parvis, en fra hver gruppe, og lade dem skiftes til at undervise hinanden. Når hver deltager har haft mulighed for at undervise en anden fra klassen, kan du opfordre en studerende til frivilligt til at fremlægge sit overblik for klassen. Når præsentationen er færdig, roser du den deltager, der fremlagde, og beder klassen om feedback på den. Spørg, om de har nogen spørgsmål, og spørg derefter:

• Hvordan føltes det at undervise og bære vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning?

• Hvad har I opdaget, der kan være en hjælp for jer, når I underviser undersøgere om Jesu Kristi forsoning?

• Hvorfor ser I frem til at undervise andre om Jesu Kristi forsoning?

Forklar de studerende, at de som missionærer kan undervise med større kraft, når de benytter skrifterne. Lad halvdelen af klassen slå op i og læse skriftstederne i afsnittet med overskriften »Forsoningen« i skriftstedsfeltet på side 52 i Forkynd mit evangelium. Lad den anden halvdel slå op i og læse skriftstederne i skriftstedsfeltet på side 61 i Forkynd mit evangelium. Bed deltagerne om at vælge et skriftsted om Jesu Kristi forsoning, som de forstår og ville føle sig trygge ved at bære vidnesbyrd om. Når de har fået tid nok til at bære vidnesbyrd, spørger du:

• Hvordan kan I bruge det skriftsted, I valgte, til at hjælpe en anden til bedre at forstå Jesu Kristi forsoning? (Lad flere studerende svare).

• Hvorfor tror I, det er vigtigt for missionærer at benytte skrifterne, når de underviser?

Lad de studerende slå op på afsnittet med overskriften »Brug skrifterne« på side 180 i Forkynd mit evangelium. Lad en deltager læse det første afsnit, herunder de fire punkter ud for prikkerne, og bed derefter deltagerne om at overveje, hvordan deres tanker om vigtigheden af at benytte skrifterne passer med udtalelsen i Forkynd mit evangelium.

Fortæl klassen, at de om et par minutter skal undervise en anden deltager og bruge det skriftsted om forsoningen, som de tidligere valgte. Forklar, at der er principper i Forkynd mit evangelium, som vil være en hjælp for dem, når de underviser. Lad en studerende læse underafsnittet med overskriften »Præsentér skrifterne« på side 180-181 i Forkynd mit evangelium højt. Spørg, om de studerende har nogen spørgsmål til dette trin, og lad dem få et øjeblik til at overveje, hvordan de vil præsentere det skriftsted, de valgte.

Lad dernæst en anden deltager læse underafsnittet med overskriften »Læs skriftstedet« på side 181 i Forkynd mit evangelium højt. Giv de studerende et øjeblik til at læse deres valgte skriftsted for sig selv og finde alle de ord og udtryk, de skal bruge, for at forklare det for en undersøger. Lad derpå en tredje studerende læse underafsnittet med overskriften »Anvend skrifterne« på side 181 højt. Spørg igen deltagerne, om de har nogen spørgsmål.

Hjælp de studerende til at forberede en god undervisning ud fra skrifterne ved at vise dem, hvordan man gør. Vælg eventuelt at undervise ud fra et vers eller to fra Mosija 3:7-11 og 16-19, så du ikke benytter et af de skriftsteder, deltagerne har valgt. Gør det enkelt og kort, når du demonstrerer de tre trin: Præsentér, læs og anvend skriftstedet. Det vil hjælpe de studerende til ikke at føle sig overvældede af det, der forventes af dem. Når du er færdig, spørger du deltagerne, om de har nogen spørgsmål.

Giv eleverne et par minutter til at forberede sig på at undervise i deres skriftsted ved at anvende de tre trin i Forkynd mit evangelium. Sæt dem dernæst sammen parvis, og lad dem undervise hinanden. Når deltagerne er færdige med deres undervisning, forsikrer du dem om, at det vil øge deres evne og fortrolighed med at undervise i evangeliet, når de studerer skrifterne og Forkynd mit evangelium.

Afslut dagens undervisning ved at spørge de studerende, om nogen af dem kunne tænke sig at fortælle, hvad de føler for Jesus Kristus, især for Jesu Kristi forsoning.