Tempeltjeneste og slægtsforskning

Vis et billede af et tempel i nærheden, og læs dernæst følgende citat af præsident Howard W. Hunter:

Billede

Præsident Howard W. Hunter

»Lad os forberede alle missionærer til at tage værdigt til templet og gøre den oplevelse til et endnu større højdepunkt end at modtage missionskaldelsen« (»Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, s. 87).

For at understrege det kan du læse citatet igen og derpå spørge:

• Hvordan kan det være et »større højdepunkt« at tage til templet end at få sin missionskaldelse? (Svarene kan være: Hvor en mission er midlertidig, er de pagter, vi indgår i templet, evige; templets velsignelser bringer kraft til værdige missionærer).

Lad en studerende læse det første afsnit i »Templer og slægtshistorie« på side 86 i Forkynd mit evangelium højt. Spørg dernæst:

• Hvilke velsignelser kan I nævne, som vi kan modtage i templet?

• Hvordan kan disse velsignelser hjælpe en person, der stræber efter at komme til Kristus?

Bed klassen om at slå op på Lære og Pagter 109:22-23 for at se, hvordan missionærer velsignes ved at tage til templet før en mission, og forklar, at disse vers er en del af indvielsesbønnen for templet i Kirtland. Bed en deltager om at læse versene højt, mens klassen følger med og finder de tempelvelsignelser, som Herrens tjenere modtager. Hjælp derefter de studerende til at finde et princip i disse vers ved at spørge:

• Hvordan hjælper disse vers jer til at forstå, hvorfor det er vigtigt for missionærer at få templets velsignelser, før de tager af sted på mission? (Deres svar kan måske sammenfattes i dette princip: Når missionærer modtager templets velsignelser, gør det dem i stand til at gå ud i verden med guddommelig hjælp og kraft. Overvej at skrive dette princip på tavlen).

Vis følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en deltager om at læse den højt:

Billede

Ældste Jeffrey R. Holland

»Det er så vigtigt for jer at forstå, at det at tage til templet for at modtage sin egen begavelse … er en afgørende del af ens missionsforberedelse … [I må] forstå betydningen af disse tempelpagter [og] den uløselige forbindelse mellem ens begavelse dér og ens succes som missionær. Faktisk viser netop ordet begavelse kernen i denne afgørende sammenhæng. En begavelse er en gave …

Man kan ikke udføre dette arbejde alene. Vi har brug for himlens hjælp, vi har brug for Guds gaver … Dette værk er så alvorligt, og fjendens modstand mod det er så voldsom, at vi har brug for enhver guddommelig kraft til at øge vores indsats og føre Kirken stadigt fremad« (Hold pagterne: Et budskab til dem, der vil på mission«, Liahona, jan. 2012, s. 48, 49).

Spørg:

• Hvordan understøtter ældste Hollands udtalelse det, der forklares i Lære og Pagter 109:22-23?

Forklar, at før værdige medlemmer modtager tempelbegavelsen, skal de have en tempelanbefaling hos deres lokale præstedømmeledere. Vis dernæst følgende udtalelse, og bed en deltager om at læse den højt for klassen:

»En tempelanbefaling viser, at vi er blevet fundet værdige ved et interview med et medlem af vores biskopråd eller vores grenspræsident og også i et interview med et medlem af vores stavspræsidentskab eller missionspræsidentskab. Et interview til en tempelanbefaling giver os mulighed for at granske vores værdighed. Præstedømmelederne vil ved hvert af disse interview spørge os om vores personlige opførsel og tro. Vore præstedømmeledere sørger for at holde disse samtaler fortrolige …

Følgende er noget af det, som præstedømmelederne vil spørge dig om:

1. Dit vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og Helligånden.

2. Om du opretholder Kirkens præsident.

3. Om du efterlever kyskhedsloven, betaler tiende, er ærlig over for andre og efterlever visdomsordet.

4. Om du stræber efter at komme i kirke, holde de pagter, du har indgået, og holde dit liv i harmoni med evangeliets befalinger« (»Værdig til at indtræde i templet«, Liahona, aug. 2010, s. 12, 13).

• Hvordan hjælper disse krav om værdighed jer til at forstå templets og jeres missionærkaldelses hellige natur?

• Hvilke oplevelser kan I fortælle om, hvis de ikke er for hellige eller personlige, som har hjulpet jer til at forstå og føle vigtigheden af templet og det arbejde, der udføres der?

Lad de studerende tænke over, hvad de har brug for at gøre, så de kan være værdige til at modtage deres tempelbegavelse.

Før du går videre, kan du påpege, at de som missionærer bør gøre alt, hvad de kan, for at opmuntre nyomvendte til at forberede sig til at tage til templet. Nyomvendte, der tager til templet for at udføre stedfortrædende dåb for deres forfædre, er mere tilbøjelige til at holde sig aktive og tage til templet senere for at modtage deres tempelbegavelse og -besegling. Afslut denne del af undervisningen ved at bære dit vidnesbyrd om templet og den åndelige styrke, du har fået ved at komme der.

Mind de studerende om, at Jesus Kristus efter sin død besøgte åndeverdenen (se 1 Pet 3:18-20; 4:6). Bed dem derefter om at slå op på Lære og Pagter 138:29-35. Forklar, at dette afsnit indeholder beretningen om præsident Joseph F. Smiths syn om åndeverden. Bed et par deltagere om at skiftes til at læse versene højt. Spørg dernæst:

• Hvad gjorde Frelseren for at organisere forkyndelsen af evangeliet for de døde i åndeverdenen?

• Hvordan giver vers 33-35 os en forståelse af den måde, hvorpå de, der tager imod evangeliet i åndeverdenen, kan opnå frelsens ordinancer? (De, der har taget imod evangeliets budskab, kan få deres frelsende ordinancer udført ved stedfortrædere på deres vegne).

Lad et par studerende skiftes til at læse de sidste to afsnit i Templer og slægtshistorie« på side 86 i Forkynd mit evangelium højt. Spørg dernæst:

• Hvordan sørger Herrens plan for mennesker, der dør uden at have modtaget evangeliets afgørende ordinancer? (De levende kan udføre frelsende ordinancer på vegne af dem, der er døde).

Forklar, at profeten Elias var en profet i Det Gamle Testamente, som levede omkring 900 f.Kr. Profeten Malakias profeterede, at profeten Elias ville vende tilbage til jorden (se Mal 3:23-24), og da Moroni viste sig for Joseph Smith i 1823, gentog han, at profeten Elias ville vende tilbage. Lad en deltager læse Joseph Smith – Historie 1:38-39 højt, mens klassen følger med og finder det, som Moroni forklarede om profeten Elias. Spørg:

• Hvad lærte Joseph Smiths om profeten Elias? (Selv om de måske bruger andre ord, bør de forstå, at profeten Elias vil vende tilbage til jorden og vende sønnernes hjerte til deres fædre, før Kristi andet komme).

• Hvad vil det sige, at sønnernes hjerte vil vende sig til deres fædre? (Mennesker vil blive interesserede i og interessere sig for deres fortidige, nutidige og fremtidige families velbefindende. Denne interesse er noget af det, der motiverer mennesker til at søge i optegnelser om deres afdøde slægtninge og tage del i stedfortrædende ordinancer på deres vegne).

Forklar de studerende, at der indtraf særlige begivenheder, en uge efter templet i Kirtland blev indviet i 1836, som står nedskrevet i Lære og Pagter 110. Bed en deltager om at læse Lære og Pagter 110:13-16 højt, mens klassen følger med og lægger mærke til, hvad profeten Elias gengav til jorden. Spørg de studerende:

• Hvilke nøgler gengav profeten Elias til Joseph Smith? Lad dem efter behov slå op i Lære og Pagter 110:16, fodnote a for at se, at profeten Elias gengav præstedømmets beseglingsnøgler).

Hjælp de studerende til at forstå, hvordan præstedømmets beseglingsnøgler velsigner familier, ved at bede en deltager om at læse det første afsnit i »Evigt ægteskab« i Forkynd mit evangelium, side 85. Spørg dernæst:

• Hvad er ifølge dette afsnit formålet med de beseglingsnøgler, som profeten Elias gengav til jorden? (De studerende bruger måske andre ord, men de bør finde frem til følgende læresætning: Hellige ordinancer kan udføres i hellige templer ved præstedømmets beseglingsnøgler, der kan binde familier sammen i al evighed.

• Hvordan har disse nøgler velsignet jer, jeres familie, slægtninge og venner?

Skriv »Elias’ ånd« på tavlen. Vis følgende citater, og bed et par deltagere om at læse dem højt for klassen:

Billede

Ældste Russell M. Nelson

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har defineret Elias’ ånd som »en tilkendegivelse fra Helligånden, som vidner om familiens guddommelige natur« (»En ny høsttid«, Stjernen, juli 1998, s. 35).

Billede

Ældste David A. Bednar

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har givet yderligere indsigt i, hvordan Elias’ ånd påvirker enkeltpersoner: »Helligåndens karakteristiske indflydelse påvirker folk til at identificere, dokumentere og værdsætte deres forfædre og familie – både afdøde og levende.

Elias’ ånd påvirker mennesker i og uden for Kirken. Som medlemmer af Kristi genoprettede kirke har vi dog det pagtsansvar at søge vore forfædre og sørge for, at de får evangeliets frelsende ordinancer …

Af denne grund udfører vi slægtsforskning, bygger templer og udfører stedfortrædende ordinancer. Af denne grund blev profeten Elias sendt for at gengive den beseglingsmagt, som binder på jorden og i himlen« (»Børnenes hjerte skal vende sig«, Liahona, nov. 2011, s. 25).

Hjælp de studerende til at finde og bedre forstå det, som ældste Nelson og ældste Bednar lærer os om ved at spørge:

• Hvad mener vi, når vi taler om »Elias’ ånd«?

• Hvordan kan Helligånden påvirke vore følelser for familien? (Elias’ ånd, som er en bestemt påvirkning fra Helligånden, bærer vidnesbyrd om familiens guddommelige natur og er en hjælp for os til at værne om vores familie, både den, der er gået forud, og vores nuværende. Den indgyder os også et ønske om at sørge for de frelsende ordinancer for vore forfædre).

• Har I nogen sinde følt, at jeres hjerte på en eller anden måde har vendt sig til jeres forfædre? Hvis det er tilfældet, hvad følte I jer da tilskyndet til at gøre? (Husk om nødvendigt de studerende på tidligere lektioner i kurset om, hvordan Helligånden kommunikerer med os).

Vis de studerende en udfyldt anetavle med fire generationer eller et anehjul udskrevet fra FamilySearch.org. Bed dem om at forklare, hvilke oplysninger disse dokumenter indeholder.

Uddel en tom anetavle med fire generationer til hver deltager. Giv eleverne et øjeblik til at undersøge anetavlen og indsætte navne på deres forfædre efter bedste evne.

Billede

anetavleark

Spørg de studerende:

• Hvor vil I kunne finde de nødvendige oplysninger, så I kan udfylde jeres anetavle eller anehjul? (Mind dem om, at de først bør søge hjælp hos forældre, bedsteforældre eller andre i familien. Slægtshistoriske konsulenter i menigheden eller grenen kan også være en stor hjælp i deres slægtsforskning. Derudover bør deltagerne være opmærksomme på Kirkens hjemmeside for slægtsforskning, FamilySearch.org).

Spørg, om nogen af dem gerne vil dele deres erfaringer med at anvende FamilySearch til at lære om deres forfædre. Hvis de ikke har prøvet FamilySearch, giver du dem et hurtigt overblik over, hvad de kan finde der. Du kan endog hente FamilySearch.org på en computer og foretage en søgning ved at bruge navnet på en af dine studerendes afdøde forfædre. Understreg, at FamilySearch er et værktøj, der hjælper os til at finde vore forfædre og gøre oplysningerne om dem klar til indsendelse til templet for at få udført stedfortrædende ordinancer.

Forklar de studerende, at en anden måde at lave slægtshistorie på er at indsamle beretninger om deres forfædre og familiemedlemmer. Beretninger fra slægten kan få os til at mærke Elias’ ånd og øge vores kærlighed til og påskønnelse af familiemedlemmer, der er gået forud for os. Overvej at fortælle en kort beretning om en af dine forfædre. Spørg dernæst:

• Hvordan kan beretninger om slægten påvirke jeres følelser for jeres aner i familien?

• Hvordan er de med til, at I bedre forstår, hvem I er, og hvad I kan blive?

Vis videoen »Nu er det tid« (3:20). Motivér de studerende til at tænke over grundene til, at de måske er begyndt på eller gerne vil begynde på at tage del i slægtsforskning, mens de ser samtalen med ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum.

• Hvad lærte I om slægtsforskning af ældste Bednar og de unge i denne video?

• Hvilke følelser havde disse unge, da de lavede slægtshistorie?

Fortæl de studerende, at ældste Bednar gav de unge, der deltager i tempeltjeneste og slægtsforskning, et løfte. Vis følgende citat, og lad en deltager læse det højt:

Billede

Ældste David A. Bednar

»Når I tager imod denne opfordring [til at deltage i slægtsforskning og udføre stedfortrædende dåb for jeres forfædre] i tro, vil jeres hjerte vende sig til jeres fædre. Løfterne til Abraham, Isak og Jakob bliver indpodet i jeres hjerte. Jeres patriarkalske velsignelse med den angivne slægtslinje forbinder jer til disse fædre og vil betyde mere for jer. Jeres kærlighed og taknemlighed for jeres forfædre vil blive styrket. Jeres vidnesbyrd og omvendelse til Frelseren vil blive dybere og varig. Og jeg lover jer, at I vil blive beskyttet mod modstanderens øgede indflydelse. Når I tager del i og elsker dette hellige værk, vil I blive beskyttet i jeres ungdom og gennem resten af livet« (»Børnenes hjerte skal vende sig«, Liahona, nov. 2011, s. 26).

Spørg de studerende:

• Hvilke af de velsignelser, som ældste Bednar nævnte, ønsker I at få, og hvorfor? (Svarene kan berøre det princip, at når vi tager del i slægtsforskning, styrker det vores omvendelse til Frelseren og giver os åndelig beskyttelse mod modstanderens indflydelse).

Du kan hjælpe dem til at fortælle personlige oplevelser, der har med slægtsforskning at gøre ved at stille spørgsmål som:

• Hvornår har I oplevet en eller flere af disse lovede velsignelser?

• Har nogen af jer eller en i jeres familie fundet et navn på en forfader og derefter taget til templet for at blive døbt som stedfortræder for denne person? Hvordan adskilte den oplevelse sig fra at blive døbt for en, der ikke var slægtning?

• Hvis ingen af dem har haft den oplevelse, kan du overveje at spørge: Hvordan har I oplevet de lovede velsignelser ved at udføre dåb for de døde?

Hvis du under samtalen bliver opmærksom på en eller flere studerende, der har taget del i eller er meget interesseret i slægtshistorie, kan du spørge dem, hvilket råd de ville give til en på deres egen alder, der endnu ikke er begyndt på at lave slægtsforskning.

Fortæl deltagerne, at det er blevet populært at søge efter slægtshistoriske oplysninger i verden i dag. Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley højt:

Billede

Præsident Gordon B. Hinckley

»Der er millioner af mennesker over hele verden, som arbejder med slægtshistoriske optegnelser. Hvorfor? Hvorfor gør de det? Jeg tror, at det skyldes, at de er blevet berørt af ånden i dette arbejde, det som vi kalder Elias’ ånd. Det er det, der vender børnenes hjerter til fædrene. De fleste af dem har ikke noget egentligt formål med det, udover en stærk og motiverende nysgerrighed.

Der må være et formål med dette enorme forbrug af tid og penge. Det formål, som vi højtideligt bærer vidnesbyrd om, er at identificere de mange generationer af afdøde, så der kan udføres ordinancer for dem til deres evige velsignelse og udvikling« (»Elias’ ånd«, Stjernen, nov. 1996, s. 20).

Spørg:

• Hvordan kan en missionær anvende denne tiltagende, globale interesse for slægtshistorie til at præsentere andre for evangeliet?

Bed nogle studerende om at læse de første tre og det sidste afsnit under »Slægtshistorie« i Forkynd mit evangelium på side 163-164 og 165 højt. Lad dem lægge mærke til, hvorfor slægtsforskning er en naturlig og afvæbnende måde for missionærer at indlede en samtale med et ikkemedlem på. Spørg efter oplæsningen:

• Hvordan kan en samtale med andre om slægtsforskning være et effektivt værktøj for missionærer til at finde mennesker, de kan undervise? (De bør forstå, at slægtshistorie kan være en effektiv kilde til at finde dem, som Herren har forberedt til at tage imod evangeliet).

Når de har svaret, viser du videoen »Family History and Missionary Work – Finding« (3:53). Mens de ser den, beder du dem overveje, hvordan de kan bruge emnet slægtshistorie til at indlede en samtale med andre.

Efter videoen spørger du:

• Hvad gjorde missionærerne i videoen for at indlede en samtale med andre om slægtsforskning?

• Hvilken virkning havde samtalerne om slægtsforskning på de mulige undersøgere?

Fortæl deltagerne, at de nu skal øve sig i at bruge en anetavle til at invitere nogen til at lære mere om Kirken. (Du kan alternativt lade dem overveje, hvordan de kan bruge en beretning om deres egne forfædre til at indlede en samtale om evangeliet). Hjælp dem til at kunne gennemføre denne opgave ved at spørge, hvilke forslag de har til, hvordan man bruger en anetavle (eller en historie om en forfader) til at indlede en samtale om slægtsforskning, og hvordan det kan lede videre til et budskab om Jesu Kristi gengivne evangelium. Mens de svarer, skriver du deres forslag på tavlen.

Benyt et par af deres forslag, og vis klassen, hvordan man bruger anetavlen til at indlede en samtale om evangeliet. Sæt dem dernæst sammen parvis, og lad dem øve sig i at gøre det samme. Når hver deltager har haft mulighed for at undervise en anden i klassen, stiller du et par opfølgende spørgsmål som disse:

• Hvad synes I, der gik godt i denne øvelse?

• Hvad vil I gerne gøre bedre?

Hvis tiden tillader det, forklarer du deltagerne, at missionærerne i mange af de områder, hvor de kommer til at tjene, bliver bedt om at bistå med at styrke troen og forpligtelsen hos mindre aktive medlemmer i Kirken. Slægtshistorie kan være et værdifuldt værktøj til at hjælpe disse personer til at føle Helligånden og komme til Kristus. Vis derefter videoen »Family History and Missionary Work—Activation« (3:05), og lad dem finde frem til, hvordan slægtsforskning kan anvendes til at aktivere mindre aktive medlemmer:

Efter videoen spørger du:

• Hvordan kan en samtale om slægtsforskning og læren om evige familier være med til at styrke troen hos mindre aktive medlemmer?

Giv dem et øjeblik til at overveje, hvad de kan gøre nu, og hvad de kan gøre som missionær for at bruge slægtsforskning som et redskab til at invitere andre til at komme til Kristus. (Du kan efter Åndens vejledning bede et par studerende om at dele deres svar med klassen). Bær dit vidnesbyrd om principperne i denne lektion.