Institut
Lektion 3: Lær ved Ånden


3

Lær ved Ånden

Indledning

For at missionærer kan udvikle sig i evangeliet og blive på den sti, der fører til evigt liv, må de udvikle en vane med studere evangeliet. På missionærskolen bruger missionærer adskillige timer om dagen på at studere for sig selv og sammen med deres kammerat. I missionsmarken forventes de at fortsætte med deres studium af evangeliet hver dag. De må lære »ved studium og også ved tro« (L&P 88:118) for at opbygge en stor mængde evangelisk viden og omvende sig mere. Det er vigtigt for missionærer at have denne mængde viden, som de får ved studium under inspiration af Ånden for at kunne undervise med kraft og opfylde formålet med at missionere.

Forberedelse

  • Studér Lære og Pagter 8:2-3, 9:7-8, 11:12,17, 21-22, 26-28 og 138:1-2, 11.

  • Studér Forkynd mit evangelium, side 17-18 og side 22-24.

  • Sørg for at have papir, som de studerende kan bruge, hvis de ikke har en studiebog.

  • Forbered dig på at vise videoen »Advice for Studying the Scriptures (2:07), som findes på LDS.org.

  • Forbered uddelingsarket »Personlige skriftstudievaner«, som findes i slutningen af lektionen.

  • Find et billede af Joseph og Hyrum Smith, som du kan vise.

    Billede
    statue af Joseph og Hyrum Smith

    Joseph og Hyrum Smith

Forslag til undervisningen

Vigtigheden af at studere evangeliet

Vis de studerende et billede af Joseph Smith og hans bror Hyrum, og bed dem om at slå op i deres skrifter på Lære og Pagter 11. Hjælp de studerende til at forstå baggrunden for dette afsnit ved at forklare, at mens Joseph Smith oversatte Mormons Bog, blev hans bror Hyrum meget interesseret i arbejdet og ønskede at fortælle andre om genoprettelsens budskab. Hyrum ønskede at gøre Herrens vilje og fik Joseph til at bede om en åbenbaring om ham. Herrens svar står i Lære og Pagter 11. Hyrum var på mange måder i samme situation som dine deltagere, som selv er ved at forberede sig til at forkynde budskabet om det gengivne evangelium.

Bed et par deltagere om at skiftes til at læse Lære og Pagter 11:15-17 højt, mens klassen følger med og lægger mærke til det råd, Herren gav Hyrum. Spørg så:

  • Hvorfor bad Herren Hyrum om at »vent[e] lidt længere«, før han forkyndte evangeliets budskab for andre?

Lad de studerende læse Lære og Pagter 11:21-22 og 26 og finde det råd, der kan anvendes på kommende missionærer i dag.

  • Hvad rådede Herren Hyrum til at gøre, mens han forberedte sig til at forkynde evangeliet for andre? Hvad vil det sige at få Guds ord? Hvad vil det sige at gemme Herrens ord i sit hjerte?

  • Hvordan kan Herrens råd i disse vers hjælpe mennesker i dag, der forbereder sig til at tage på mission? (Selv om deltagerne bruger andre ord, bør de finde frem til følgende princip: Studium af evangeliet forbereder missionærer til at forkynde evangeliet med Ånden og med kraft).

  • Hvilke velsignelser lovede Herren dem, der »søg[er] … at få [hans] ord«?

Lad de studerende slå op på side 180 i Forkynd mit evangelium, og bed en deltager om at læse det afsnit højt, der begynder med »Din evne til at undervise med kraft«. Spørg dernæst:

  • Hvilke ideer i dette afsnit understreger vigtigheden af dagligt skriftstudium for dem, der ønsker at blive gode missionærer? (Skriftstudium af evangeliet forbereder missionærer til at undervise i evangeliet med kraft).

Fortæl de studerende, at resten af undervisningen vil fokusere på, hvordan de kan få mere ud af deres personlige skriftstudium. Anspor de studerende til under lektionen at grunde over, hvordan de kan anvende det, de lærer, så de kan få større udbytte af deres studium af skriften og evangeliet.

Benyt en studiebog

Bed klassen om at slå op på side ix i indledningen i Forkynd mit evangelium. Bed to deltagere om at læse de to afsnit under »Studiebog« højt. Når eleverne har læst, spørger du:

  • Hvordan kan en studiebog ifølge disse afsnit være en hjælp, når I studerer evangeliet?

  • Hvorfor er det vigtigt at nedskrive de ideer og følelser, som I får under jeres studium af evangeliet?

Overvej at spørge deltagerne, om nogen af dem har en studiebog, og bed dem, der har, om at fortælle, hvordan deres studiebog har gavnet dem. Tilskynd de studerende til at begynde at bruge en studiebog, hvis de endnu ikke er begyndt på det. Mind dem om, at en studiebog kan være noget så enkelt som en billig indbundet dagbog, en notesbog eller sider i et ringbind. De kan også bruge note- og dagbogsredskaberneLDS.org eller app’en med at tage noter på en elektronisk enhed. Anspor de studerende til at tage en studiebog med til alle klasser, så de kan skrive ideer, følelser og indblik ned i løbet af undervisningen.

Lær ved Ånden

Del de studerende op parvis. Bed dem om at arbejde sammen om at læse andet afsnit på side 17 i Forkynd mit evangelium og derpå drøfte, hvad det kræver at få en lærerig oplevelse med skrifterne. Når de studerende har haft tid til at drøfte afsnittet, beder du nogle få af dem om at give udtryk for et par af hovedtankerne i deres drøftelse. Stil fx spørgsmål som disse:

  • Hvad vil det sige at studere med »oprigtig hensigt«? (Oprigtig hensigt vil sige, at vi agter at adlyde det eller omsætte det , som vi lærer, i praksis).

  • Hvordan kan det påvirke en persons studium af evangeliet at studere med »oprigtig hensigt« og »hungre og tørste efter retfærdigheden«? (Når de studerende svarer, kan du overveje at stille opfølgende spørgsmål, der opmuntrer dem til at tænke dybere over deres svar. Hvis fx en studerende svarer, at oprigtig hensigt vil udmønte sig i, hvordan man beder, kan du bede dem om at forklare, hvordan ens bønner bliver anderledes. Hvis en studerende svarer, at det vil komme til udtryk i deres ønsker, beder du dem uddybe det).

Bed tre deltagere om at skiftes til at læse afsnittene i »Lær ved Helligånden« på side 18 i Forkynd mit evangelium højt. Lad resten af klassen følge med og markere de velsignelser, vi får, når Helligånden lærer os om evangeliet. Spørg derpå:

  • Hvilke velsignelser kan vi få, når Helligånden bistår os i at lære om evangeliet? (Overvej at skrive dette princip på tavlen, når de svarer: Når Helligånden er med os, når vi lærer om evangeliet, får vi større lys og kundskab).

Hjælp de studerende til bedre at forstå, hvordan de kan indbyde Helligånden til at undervise sig, mens de studerer evangeliet, ved at læse eller vise følgende citat af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum: Bed deltagerne om finde det, de kan gøre for at få mere ud af deres skriftstudium.

Billede
Ældste D. Todd Christofferson

»Endvidere må evangeliet skrives i jeres hjerte, I må vide, hvad det er, og udvikle jer for at forstå det fuldt ud. Det betyder, at I studerer det. Når jeg siger ›studere‹, mener jeg noget mere end at læse. Man kan med fordel af og til at læse et af standardværkerne inden for en fastsat tidsperiode for at få en generel fornemmelse af dets budskab, men hvis det handler om omvendelse, bør I tænke mere på, hvor lang tid I bruger med skrifterne, end hvor meget I læser på en bestemt tid. Af og til ser jeg, at I læser nogle få vers, standser op for at overveje dem, og derpå omhyggeligt læser disse vers igen, og mens I tænker på, hvad de betyder, beder om forståelse, stiller spørgsmål i jeres sind, venter på åndelige indtryk og skriver disse indtryk og denne indsigt ned, som gør, at I kan huske det og lære mere. Når I studerer på denne måde, så læser I ikke mange kapitler eller vers i løbet af en halv time, men I giver plads i jeres hjerte til Guds ord, og da vil han tale til jer« (»Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, side 11-12. Se yderligere forslag til studium af Richard G. Scott i »Sådan opnår man åbenbaring og inspiration i sit personlige liv«, Liahona, maj 2012, s. 45-47).

Hjælp de studerende til at analysere ældste Christoffersens udtalelse ved at stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke handlinger kan ifølge ældste Christofferson føre til større forståelse af skrifterne?

  • Hvordan åbner disse handlinger for, at Helligånden bedre kan undervise jer?

  • Hvordan har en eller flere af disse hjulpet jer til en dybere forståelse af evangeliet?

Forklar, at når vi studerer skrifterne, er det gavnligt for os at forstå, hvordan Helligånden kommunikerer med os. Del klassen op i par (eventuelt de samme som i foregående aktivitet). Skriv følgende henvisninger på tavlen og bed de studerende om at skrive dem ned i deres studiebog eller på et stykke papir: Lære og Pagter 8:2-3, 9:7-8, 11:12-14 og 138:1-2, 11.

Giv deltagerne tid til at studere disse skriftsteder og markere ord og udtryk, der beskriver, hvordan Helligånden kommunikerer med os. De kan også skrive et par noter i deres studiebog om, hvad de har lært af disse skriftsteder. Bed de studerende om at drøfte det, de har markeret i disse vers, og det, de har lært, med deres makker. Stil følgende spørgsmål, når de haft tid nok:

  • Hvilke ord og udtryk fandt I, der beskriver, hvordan Helligånden kommunikerer med os? (Skriv de studerendes svar på tavlen).

  • Hvordan har Helligånden undervist jer på en af disse måder og uddybet jeres forståelse for en evangelisk læresætning eller princip? Hvilke konkrete oplevelser har I haft?

Lad de studerende slå op på side 22 i Forkynd mit evangelium, og bed en deltager om at læse de fire første punkter højt under overskriften »Ideer og forslag til studium«. Overvej at spørge om følgende:

  • Hvordan kan disse anbefalinger påvirke en missionærs evne til effektivt at forkynde evangeliet for andre?

  • Hvordan kan I tilpasse disse ideer og omsætte dem til praksis nu som kommende missionærer?

  • Hvordan kan en forbedring af jeres skriftstudiefærdigheder og -vaner bidrage til, at I bliver nogle gode missionærer? (De studerende giver sandsynligvis udtryk for et princip som dette: Efterhånden som missionærer udvikler gode vaner for et effektivt studium af evangeliet, underviser Ånden dem, deres oplevelse bliver mere udbytterig, og de vil være bedre beredte til at undervise om evangeliet).

Del klassen op i grupper på tre eller fire. Bed hver gruppe om at fordele de seks delafsnit under Ideer og forslag til studium på side 22-24 i Forkynd mit evangelium mellem sig, og lad dem studere deres delafsnit. Nogle i gruppen skal måske studere mere end et delafsnit. Vælg en leder i hver gruppe til at lede en samtale om, hvad de har lært i gruppen, og hvad de kan gøre nu for at gøre deres studium af evangeliet bedre og mere indgående. Når grupperne har haft tid til at tale sammen, spørger du klassen:

  • Hvordan har disse studiefærdigheder eller -vaner hjulpet jer til et mere udbytterigt skriftstudium?

Hjælp de studerende til personligt at anvende det, der har været drøftet, ved at give hver deltager uddelingsarket »Personlige vaner for skriftstudium«. Giv klassen flere minutter til at udfylde uddelingsarket.

Billede
Uddelingsark om skriftstudium

Efter et passende stykke tid beder du dem om at dele de tanker eller den indsigt, som de har fået på grund af denne øvelse. Anspor dem til at indarbejde de skriftstudiefærdigheder og -vaner, de har valgt, i deres personlige studium. Forsikr dem om, at når de gør det, vil Helligånden oplyse deres forstand og øge deres forståelse af evangeliet.

Hjælp klassen til at forstå, at det, udover hvordan de studerer, også er meget vigtigt, hvornår og hvad de studerer, for at blive dygtige missionærer. Lad deltagerne slå op på side viii i indledningen til Forkynd mit evangelium og gennemse Missionærens daglige plan under afsnittet »Personligt studium, fællesstudium, distriktsmøder og zonekonferencer«. Spørg derefter:

  • Hvordan belyser »Missionærens daglige plan« vigtigheden af studium af evangeliet?

  • Hvordan kan et konsekvent dagligt skriftstudium nu berede jer til dette strenge skema som missionær?

Afmærkning af skriftsteder

Hvis I har tid nok, kan du overveje at vise videoen »Advice for Studying the Scriptures« (2:07) som en hjælp for klassen til at overveje, hvordan de kan forbedre afmærkningen af deres skrifter.

Efter videoen spørger du:

  • Hvad lærte I af ældste Bednar, som kan hjælpe jer til at forbedre jeres skriftstudium?

  • Hvad er formålet med afmærkning af skrifterne? (At hjælpe jer til at huske det, I har lært, når I senere får brug for det igen).

  • Hvorfor er det vigtigt for missionærer at have en effektiv måde at huske det på, de har lært?

Efterlev det, du lærer

Bed en studerende om at læse det første afsnit under overskriften »Efterlev det, du lærer« i Forkynd mit evangelium på side 19 for klassen. Lad dernæst en deltager læse Johannes 7:17 højt. Hjælp de studerende til at finde det princip, der forklares i Forkynd mit evangelium og Johannes 7:17 ved at spørge:

  • Hvilken forskel er der på at kende til skrifterne og at efterleve lærdommene i skrifterne? (Selv om deltagerne bruger andre ord, bør de forstå dette princip: Når vi lever i overensstemmelse med evangeliets lære, vidner Helligånden om sandheden af dets principper og styrker vores tro, kundskab og vidnesbyrd).

Forklar, at ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvor vigtigt det er, at vi handler i henhold til det, vi lærer. Vis følgende citat, og bed en frivillig om at læse det højt for klassen:

Billede
Ældste David A. Bednar

»Som kendere af evangeliet bør vi være ›ordets gørere, ikke blot dets hørere‹ (Jak 1:22). Vores hjerte åbnes for Helligåndens indflydelse, når vi gør passende brug af vores handlefrihed og handler i overensstemmelse med de rette principper – og dermed indbyder vi hans kraft til at undervise og vidne« (»Vær altid årvågne og udholdende«, Liahona, maj 2010, s. 42).

  • Hvad vil det sige at være ordets gørere og ikke blot dets hørere?

  • Hvordan uddyber det vores forståelse på en måde, som studium alene ikke kan gøre, når vi handler »i overensstemmelse med de rette principper«?

  • Når I har handlet i overensstemmelse med de rette principper, hvordan har det da givet jer mulighed for at få en dybere forståelse af og et vidnesbyrd om et princip i evangeliet, som I har prøvet at efterleve?

Lad en studerende læse andet afsnit på side 19 i Forkynd mit evangelium, mens klassen følger med og finder flere måder, hvorpå missionærernes hjerte og evner påvirkes af at efterleve evangeliet. Stil følgende spørgsmål, når der er blevet læst:

  • Hvilke andre velsignelser får missionærer, når de efterlever principper i evangeliet, som de ved er sande? (Hjælp de studerende til at konstatere dette princip: Når missionærer efterlever evangeliet, øger Helligånden deres ønske om og evne til at forkynde evangeliet).

  • Hvordan har Helligånden øget jeres ønske om at tjene, mens I har forberedt jer på at tage på mission?

Inviter undersøgere til at komme med i kirke

Missionærerne hjælper mennesker frem mod dåb ved at opfordre dem til at holde forpligtelser. Forklar fx de studerende, at når undersøgere kommer med i kirke, kan de få mere åbenbaring gennem Helligånden og ønske at komme Gud nærmere. Når undersøgere kommer med i kirke, hjælper det dem til at få et vidnesbyrd om det gengivne evangelium og forberede sig til at blive døbt.

Vis, hvordan man inviterer nogen med i kirke. Fortæl først kort om de velsignelser, man får ved at komme i kirke. Brug derefter missionærpjecen Gengivelsen (s. 22-23) for at forklare, hvad der foregår under nadvermødet. Vis derefter, hvordan man inviterer en undersøger til at komme med til Kirkens møder. Bed efter din demonstration deltagerne om at øve sig ved at lave et rollespil med de trin, du viste med en makker. Lad dem skiftes til kort at fortælle om de velsignelser, de får ved at gå i kirke, forklare hvad der foregår under nadvermødet og invitere den anden med i kirke.

Bær vidnesbyrd om evangeliets læresætninger og principper i denne lektion.

Opfordring til handling

Opfordr de studerende til at prioritere studium af evangeliet, mens de forbereder sig til at tage på mission. Følgende aktiviteter kan hjælpe de studerende til at fokusere på at lære ved Ånden:

  • Skab en vane med dagligt, personligt studium af evangeliet, herunder at studere og grunde over Mormons Bog.

  • Bed en bøn, før I begynder jeres personlige studium af evangeliet, om at indbyde Ånden til at hjælpe jer. Hvis I ikke allerede har gjort det, så begynd med at bruge en studiebog under jeres personlige studium af evangeliet.

  • Vælg en af ideerne eller forslagene til studium af evangeliet på side 22-24 i Forkynd mit evangelium, og brug det i jeres personlige studium i denne uge.