Klou el Ongdibel
Hosanna me a Hallelujah—Ngar el Jesus Kristo: Kmal Uchul Oluut me a Pasqua
April 2020 General Conference


Hosanna me a Hallelujah—Ngar el Jesus Kristo: Kmal Uchul Oluut me a Pasqua

Me a chelechal temel a hosana me a halleluiah, e mongitakl er a halleluiah—le Ngii a mo mengedereder el mo cherechar!

Rodam me a rodos: hosana me a halleluiah,e kede oudkeu er a ngar el Jesus Kristo er chelechal taem me a melemolem Loluut me a Pasqua. Oba cherrungel el beltik el reng, a Osobel a omeketakl er kid: “Okiu ngak e kau a mo ngara budech. A beluulechad a mo omekcharm er kemiu: ng di lak kom medakt; e ak mla mo mesisiich er a beluulechald.”1

Sesei el rak ra memong, e a Sister Gong me a ngak a mlo kebetech me a tal telungalek, e a ngeasek e sekemerur el ngelekir redil er a Ivy a ultebedii a violin er ngii er a blil. Ng ngultebdii a tebedechel tia el violin, e ulekes e chileltii. E sola mekekokil lmuut lotungii tial violin er ngii er a blil, e ulesus, e mlo dengchokl. Ng dirk ulemuchel mesuub, meng di ulecholt aikel rokui el lodengei el kirel a violin. Chelecha, tela rak ruriul, e a Ivy kmal meduch lousekool a violin.

siasing/Llecheklel
Ivy me a violin er ngii

Tial taem er a klengar er a beluulechad, e kid el rokui a kmeed el uaia Ivy me a violin er ngii. Ke de omuchel er a uchelel. Ngokiu omesuub me a duchelreng, e kede mukeroul e mo ungil. E a cherengel a taem, e a omelilt el doruul me a teletael duubech a ngosukid el merael mo uaia Osobeled sel doureor Lobengkel er a sersel2 e doltirakl er a rolel a Telbilel.

A ungil klebesei, luldimukl er tial erul dart el rak, a kot el klungiolel a teletelel oluut.3 Me sel doudkeu er a melemolem Lolutel ebangkelio er a Jesus Kristo, e ke de dirrek el mengedmokl el kirel a Pasqua. Ngii teblong, e ke de ngara deureng er a luut er a Jesus Kristo. Ngii a ngar— er a diak di el sel taem, ng dirrek el chelechang; e diak dil bora rebebil, ng kid el rokui. Ngii a meral mlei el me omekungil er a retelemall a rengrir, melubet er a rllechotel, olluut osengir a remikou, e milsterir a iilmokl a rtelemall.4 Ng dersta er kid el rokui. A olsobel el yaksok er ngii a mo er ngii, el diak el ior er a tekoi er a chelii, chelechang, me a lechub e ng sebekreng er kid el kirel a klukuk er kid.

siasing/Llecheklel
Oudkeu el mo soiseb er a chelsel a Jerusalem.

A klukuk eng Palm Sandei. Sel uldelid el teletael, e a palm a chedaol olangch el olechotel a deureng el mo er a Demad, el Kristo a Oudkeu el mo Soiseb er a chelsel a Jerusalem, el “tial klou el seked … ngila kor a dui el tuobed el mo olsiuekl er ngii.”5 (Kom locha mo somiu el mo medengei el kirel tial sunga er a Harry Anderson el telcherakl er a chelsel a obis er a President Russell M. Nelson, er a rebai er a tebelel.) Chelsel a hong er a Ocholt, e tirkel milngebkall er a Dios me a Ngelekel a “mle bleiull er a becheleleu el mamed, e mle beldoel a palm er a chimorir.”6 Ngobengkel a “bail er a llemalt” me a “korone er a klebkall,” e a palm a dirrek el ngara chelsel sel nglunguuch er a oterkeklel a Kirkland Temple.7

Ng uaisei, el sel klou el belkul a Palm Sandei a lmuut lengelakl er a di seked er a rechad lounged er a Jesus lolab a palm. Sera Palm Sandei, e a Jesus a siliseb er a Jerusalem el teletael el di tirkel ulumerang a miltebengar el kmo ng otutel a ulaoch. Ng uaia Zecharaiah8 me a Psalm lulemlaoch, er a Rubak el mo soiseb er a Jerusalem el ngara dangki e a seked er a rechad a uleldiu el kmo, “Hosana el mo er ngike el ngarbab.”9 A Hosana belkul a kmo “sobelang er chelechang.”10 Me chelecha, el dengara, deureng, “El modanges ngike el ngii a mei el ngara ngklel a Rubak.”11

Sel tal sandei ruriul er a Palm Sandei a Pasqua. A President Russell M. Nelson olisechakl el kmo a Jesus Kristo “el me mengkad a blals el diak el Belsel le kid el mle blals e dimlak el sebeched el harau.”12 Ng klemerang lokiu a Tngakireng ra Kristo, ea rokui el ngelekel a Dios a “mo suobel, lokiu a otireklel a llach ma ruoll el ngar er a osischeklel a Ebangkelio.”13 Sel temel a Pasqua, e kede mengitakl er a haleluiah. A belkul a halleluiah a kmo “odanges le bo er a Rubak el Jehovah.”14 Sel “Koras er a Haleluiah” er a Handel’s Messiaa betok el chad a sorir el tekoi el kirel a Pasqua el kmo Ngii a “King er a reking, e Rubak er a rubak.”15

Sel chedaol teletael er a delongelel a Palm Sandei me a Pasqua a cheldecheduch er a hosana me a haleluiah. A hosana a ongtid el mo er a Dios me losebelid. A Haleluiah a olchotel a odanges er kid el mo er a Rubak el kirel a urunguled el mo suobel el mo cherechar. A hosana me a halleluiah a ochotii a ultebenged el kirel a ngar el Jesus Kristo el kmal moktek er a Pasqua me a Oluut era uriul klebesei.

A Oluut er a Uriul-klebesei omuchel lobengkel a dmiel—a Dios el Chedam me Ngelekel Sechal, er a Jesus Kristo, el mo er a ngeasek el profet el Joseph Smith. Ng millekoi a Profet Joseph el kmo, “Omko komes el bedul babeluades el eim el bung, eng betok obomodengei er a ikel rokui el modengei lokiu omenguiu er tial tekoi.”16 Le babeluades el mla lmuut lobok a uchul, e kede medengei e “oumerang er a Dios, el Diak a Ulebengelel Chedam, me a Ngelekel Sechal, er a Jesus Kristo, me a Chedaol Reng ”17—el chedaol bdelul a Kledios.

Sera Sandei el temel a Pasqua, er a April 3, 1836, er a uchelel Oluut, e a ngar el Jesus Kristo a dilum er a uriul er a oterkeklel a Kirkland Temple. Tirkel milsa risei a millekoi el Kirel lulmekesiu er ngii er a ngau me a ralm: “A Medal a uaia mekekerekard el ngau; e a chui er a bdelul a uaia becheleleu el klikiid el snow; e a osengel a dmiich el uaia dichel a sils; e a oto er a ngerel a uaia merrumk el klou el ralm, el ngerel a Jehovah.”18

Tiaikid el taem, e a Osobeled a dilu el kmo, “Ngak a kot e ulebongel; ngak ngike el kiliei, ngak ngike el mlad; ngak ngike el mesebechakl er kemiu er medal a Chedam.”19 A klmuut, el dmu ikel tekoi mengaisisu—kot me a ulebongel, ngar me a mlad. Ngii a Alpha e Omega, el uchelel e ulebongel,20 el uchelel e rokiolel a klaumera er kid.21

Uriul er a dmiel a Jesus Kristo, e a Moses, Elias, me a Elijah dirrek el mle duum. Ngokiu chedaol loderuchel, e tirka el ngarbab el profet a uluut a kiis me a ngerachel er a priesthood. Seikid, “e a kiis er chelechal taem a mlo er ngii”22 er a chelsel a Ikelesia er Ngii el mo omekngeltengat er a rokui el ngelekel a Dios.

A dmiel a Elijah er a chelsel a Kirkland Temple a mlo otutii sel ulochel a Malakai el ngara Chuodel Renged el kmo a Elijah a lmuut el mei “ruchei er sel klou e kdekudel sils er a Rubak.”23 A leuaisei, e a dmiel Elijah osisiu, ng diak el tekoi er a chung, ngii me sel temel a Passover er a re Jew, el ngii a uldelid el tekoi er a irechar longiil er a luut er a Elijah.

Betok el mui er a klaumerang el telungalek er a re Jew a oterkeklii a basio er a Elijah er a ikel temel a Passover. Betok a mekekii a kob el mera ngerel el uaia longemedaol er ngii. E a rebebil, sel meral uldelid el temel a Passover Seder, a oderchii a ngalek el mo er a tuangel, el di telkib el blok, el mo omes el kmo a Elijah ngara rikl el mengiil me dmuu.24

A otutel a ulaoch e dirrek el tebechedel olutel a rokui el tekoi,25 e a Elijah a meral mlei lultuil er sel yaksok, er a temel a Pasqua me a uchelel a Passover. Ngii a ulutii sel klisiich er a ngerachel el melemosem a telungalek er a beluulechad me a babeluades. El ua osischeklel a Moroni el mo er a Profet Joseph el kmo, a Elijah “a mo dolemii er a rengrir a rengalek a yaksok el milkedmokl el mo er a redemerir, me a rengrir a rengalek a mo obult el bedul a redemerir. E le lak,” ng millemolem a Moroni el melekoi, “e tial rokir el beluulechad a mo nguemed er sel lemei a [Rubak].”26 A reng el mlara Elijah, me a olchotel Chedaol Reng, a omak er kid el mo er a retelcheroll er kid—er a ucheled, me a chelechang, me a remerael mei—lokiu a ulekuak el klaungalek, reksi, me a ureor er a templo.

Ka detelkib el smodii el kmo ngera belkul a Passover. A Passover a melekoi er sel taem er a otebedir a rengalek er a Israel er a chelsel eua el dart el rak el blel kelebus. A hong er a Exodus ouchais el kmo te mlekera e tuobed ruriul er a secherel me a ongarm er a rua dechedech, kud, eaes, kodellel a charm, btuu, klkat, merberebet el ngau, bechars, me a okrokr lilkolk el mlei er tir. Sel ulebongel longarm a kodall er tirkel kot el ngalek el mechell er a beluu, eng di dimlak le bo er a rekeblirir a rengalek er a Israel a lsekum—e aika el blai a mla er ngii a rsechel a klikiid el ngelekel a sib el chelsechusem er a tungelel.27

A anghel lulmekeuad a di chengelakl er a ikaikid el blai el chelsechusem a rsechel a ngelekel a sib er ngii.28 Tial teletael lengelakl, a lechub eng chengeleklel, a olchotel a Jesus Kristo el mo mesisiich er a kodall. Ng klemerang, el rsechel a Ngelekel a Dios a msa Ungil Mengkerengel a Sib a klisiich el mengideb er a Rechedal er a rokui el basio me a teletael el mo selbechakl er a Blil er a ikal eru el beluu.

Ng bleketakl, el Babier er a Mormon a smodii a “klisichel me a okiis er a kodall er a Kristo”29—el kmal moktek er a Pasqua—e melutk el kirel eru loluut.

Kot, a okiis er a kodall a uldimukl er ngii a oltel a “merang e cherrungel el olechukl”; “er a rokui el berober me a ulengeroal,” “me a dirrek el chui er a bdelud a diak bol lak.”30 Tia el yaksok a maskid a urunguled el kiri tirke el mla mo chelmus, cheuikou, mechad, me a diak el sebechir el merael; me a lechub e ng tirke el mla mo chuarm er a betok el rakt, rektel a uldasu, me a bebil er a mengesader el tekoi. Ngii metik er kid. Ngii a rullid el mo cherrungel.

A ongeru el yaksok er a Pasqua me a Tngakireng er a Rubak a kmo, ngara chedaol, “a rokui el tekoi a mo moluut el mo er sel meral teletelel.”31 Tia el chedaol loluut, a melutk el kirel a urered me a soal a rengud. El uaia blauang el obengkel a ralm,32 e ng olluut “er se el ngii a ungil,” “melemalt,” “mimokl,” me a “chubechub.”33 Sei a uchul e a profet Alma a ulusbech er a tekoi el taem22 er a oluut34 el mengelechel er kid el “mo ungil omerelled, e melemalt el merritel, e melemolem el meruul a ungil.”35

El “Dios mlo chuarm el kirel a kngtil a beluulechad a uchul,”36 e a Tngakireng er a Rubak a sebechel loluut a diak di el teletelel er chelii, ng dirrek el sel mo teletelel er a klukuk. E le Ngii el medengei a ringeled, cherreued, sechered, me a ongetikaik er kid er a rokui,37 Ngii a sebechel, el oba klechubechub, el osebelid er a ringeled.38 Le Dios el “cherrungel, e melemalt el Dios, e dirrek el chubechub el Dios a uchul,” e a uldasu er a chubechub a sebechel “chulechur a longerchir ngii a llemalt.”39 Ke de mo ouchel a rengud e meruul aikel rokui el sebeched. Ngii a meliuekl er kid el diak a ulebengelel “er a chim er a beltkil a rengul.”40

Chelechal sils e ke de oudkeu er a oluut me a okiis er a kodall. A kubengkem, e ngara deureng e ouchais el kirel tial melemolem Loluut er a cherrengelel ebangkleio er a Jesus Kristo. Me ngulemuchel er a erul dart el rak ra memong, e a llomes me a chedaol locholt a melemolem el merael mei lokiu a ngar el profet er a Rubak me a Ikelesia er Ngii okedongall er a Ngklel el—Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo—lokiu chedaol locholt me a ulekrael er a ngarbab el sengk er a Chedaol Reng.

El obengkem, er tia el temel a Pasqua, ak olecholt er a klaumerang er ngak el kirel a Dios, Diak a Ulebengelel el Demad, me a Dita el Ngelekel, el ngar el Jesus Kristo. A rechad a milngerus e a uriul e te mo mekiis er a kodall. Eng di tal ngar el Jesus Kristo lokiu a cherrungel Lokisel er a kodall a dirk olab a llechul a bedengel er a kerus el ngara Chimal, ochil, me a kekengel. Ng di Ngii el tang a sebechel kmo, “Ak mla loiia lechekliu er a chereuel a chimak.”41 Ng di Ngii el tang a sebechel kmo: “Ngak ngike el mlodars. Ngak a Jesus el mlekerus. Ngak a Ngelekel a Dios.”{42

Di uai a ngkal kekerei el Ivy me a violin er ngii, e kid a uai a dirk domuchel. Ng klemerang, “A mad a dirkak el ues, me a ding a dirkak el renges, me a dirkak el siseb er a rengrir a rechad, a tekoi el Dios a mla kudmokl el mo er tirkel betik a rengrir er ngii.”43 Chelsel aikakid el taem, e ng sebeched el smuub a betok el klungiolel a Dios me a chedaol el ulteklled el kirel a beltkil a rengul a Dios el mo mukeroul er kid se el dosiik er Ngii e odars a chimad el mo er a tang. Ng meral klengeltengat el sebeched, el mekekokid louderstang, muut el mo bekokeuii, el dersta el chad me a dedak el rokui.

Rodam me a rodos er a ngii di el ker, sel dekebetech e ksuub a klubelek er kemiu, a klaumerang er kemiu me a klungioliu a mekekak el oba omelechesiu er a ebangkelio me a omereng el saul. A klaumera er kemiu me a ebangkelio a dochelii a klaumera er ngak er a ebangkelio. A rraureng me a deureng er kemiu, a beltikereng er kemiu el mo er a kleblillel a Dios me a chelechad er a Resanto, me a klemedengei er kemiu er a mla moluut el klemerang me a llomes a choisisii a klemedengei er ngak er a ebangkelio, el ngar el Jesus Kristo a kmal moktek er ngii. E kede dmak e oumerang, “el okiu a eabed me a dichel a sils, Rubak, bo mobengkek.”44 El dmak e kede medengei, el uchul a berraod me a ulekerreu, e ng sebeched el omechur a betok el klengeltengat er kid.45 Er a telengtengil a bek el sils me a mekekerei me a beot el tekoi, e ng sebeched el mes a meklou el ungl tekoi el ngii a mei er a klengar er kid.46

“E sola mei sel taem el remelemalt a mo mengideb er a rokui el beluu, e mei er a Zion, e mengitakl a cheliteklel a diak a ulebengelel deureng.”47 Me a chelechal temel a hosana me a halleluiah, e mongitakl er a halleluiah—le Ngii a mo mengedereder el mo cherechar! Moldiu el kmo hosana, el mo er a Dios me a Ngelekel! El ngara chedaol ngklel a Jesus Kristo, bo le uaisei.