Klou el Ongdibel
Cherrungel el Llomes er a Oureng
April 2020 General Conference


Cherrungel el Llomes er a Oureng

Le Oluut el muut el smisichii a dodai er a klemerang el kmo a Dios oureor er tial beluulechad a uchul, e ng sebechel ngarngii a urunguled, e sebeched el oureng, luldimukl a chelbengeled er a ringel.

Tia el mlo merek el Ongeteruich el Buil, ea President Russell M. Nelson a ulengit er kid el mo kldmokl el bedula ongdibel er a Ongeua el Buil er a 2020 el ta ma ta er kid a melbedebek a mla memong el taem el mesang a klamiokel el chimal a Dios el oluut er a ebangkelio er a Jesus Kristo. Ngak me a Sister Holland a kmal ngiluu tia el ongit el otungii er a rengmam. Aki ulemes er kemam el kiei er a uchelel a 1800s, e omes er a klaumerang er a klechelid er sel taem. Er tia el omelebedebek el ues, aki uleker er kemam, “Ngera a dibus er tiang? Ngerang aki moureng el ulekum me a ki olab? Ngerang aki moureng el Dios a mo meskemam el onger aikel tekoi er a chedaol el ki mongiil el kirel?”

El ta er a tekoi, ea ki mlo omtab el kmo a erul dart el rak er a mla memong e kemam a locha kmal mle oureng el kirel a oltel a klemerang el osisecheklel a Dios el betok er sel taem, el Ngii a ua leble leberrotel er ruriul er a betok el rak er a cheleuid me a diak el merang el klemedengei. Mak dulii sel tekingel a William Ellery Channing, el merael a chisel el chad er a klechelid, kede mo osiik el kirel a “teletelel a Dios a loungalek,” el Channing a ulmedasu el “kot el ngarbab el osisecheklel a Klechelid.”1 Tia el olisechakl a uai bo lochotel a Keldios el ungil Chedam er a Babeluades, er a bai meringel el chad er a kerrekeriil el mengelbus sel doruul a mekngit malechub eng uai a chad el oungerachel a lengiil el blai el diak el blechoel el mo oldingel a kloklel eleng di mechesang el omais el morker meker.

Choi, a urungulam er a 1820 a locha mle osiik er a Dios el di beot el mengedecheduch e omekrael er a sel taem el uaia Luruul er a mla memong, el meral Chedam, er a kot el bekerredechel el omelekingel sel tekoi. Ngii a kmal diak el lebo el mekngit el chad, el di olab a rokui el klisiich el ngoititerir rebebil el mo suobel e lomechei er tirkel mo medechel el rechad mebo el rebet. Ng diak, Ngii a mo ngkel bek el omerollel, el okiu a chedaol omelekoi, a mo “klungiolel a beluulechad; eleng Ngii a betik a rengul er a beluulechad”2 me a rokui el kiei er ngii. Tia el beltik el reng a kot el uchul e Ngii a uldureklii a Jesus Kristo, el Ditang el Ngelekel Sechal, el mei er a beluulechad.3

Me kede mesaod er a Jesus, ea lsekum kede mle kiei er a ikel kot el rak er a 19th century, e kede mlo omtab el mechas a rengud er a rau el reng el kirel a mera el klengar er a Osobel me a Okiis er a Kodall a mocha mesisiich a rellel er a delongelir a chelechad er a re Kristiano. Ma leuaisei, e kid a mo oureng el kirel a teletael el mocholt el mo er a beluulechad el mo smisichii a sioning el kmo a Jesus ngii a Kristo, el meral Ngelekel a Dios, e Alpha e Omega, e di chimol Osobel el tial beluulechad a mo medengelii. Meng tara doureng el kmo a bebil er a chedaol llechukl bo locholt a klemerang el teletael, el ngidil ngerang el sebechel tara telengtengil ouchais er a Jesus Kristo, el menglou e melisiich a klemedengei er kid el kirel a ongasireng el Cherellel, meang el ureor, melngakireng el melenget, me a ongasireng el Okiis er a Kodall. Ng klemerang ea babier el “mellemalt a mei el [mlara] babeluades; me a klemerang [boltobed] el mo er a beluulechad.”4

Sel domes er a re Kristiano er sel taem, e kede locha oureng el mo metik er a chad el mla metutk er a Dios el obang a klemerang klisichel a preisthood el sebechel mo melecholb er kid, e meskid a sengk er a Chedaol Reng, e sebechel remuul a rokui el chedaol ruoll er a ebangkelio el kirel a ngarbab el klengeltengat. Sera 1820, kede locha oureng el mo mesang a yaksok el mla meruul el mlara Isaia, Mika, me a rebebil er a re profet er a ngara mong el kirel sel meang el blil a Rubak a luut el mei.5 Kede locha meral mlo ungil a rengud el mo mesang a klebkellel a chedaol templo el lmuut el mo er ngii, el ngarngii a Chedaol Reng, chedaol ruoll, klisiich, me a klisichel el mo olsisechakl a diak a ulebengelel klemerang, e omekungil a telmellir a rechad, e mo merenged er a retelungalek el mo cherechar. Ak locha mlo omes er a bek el basio el osiik er a chad el obang a klisiich el mo dmu er ngak me a bechik er a Patricia el kmo a chebechielam a mo merenged el mo cherechar, e diak ki bo mrrenges malechub el lorrob er kemam aikel omelbeakl er a “el mo er a kodellam e mo kebii.” Ak medei el kmo “chelsel a blil a Chedam [er kid] a betok a delemerab er ngii,”6 engdi, kuk denguu er ngak, a lsekum me ak mo ngeltengat el mo nguu ta er ngii, eng uai a bolak a belkul merngak el uai a tereuadel el blai a lsekum a Pat ma rengelekam a dimlak el obengkek el ngar tial klengeltengat. E mo er a rebeldeked, el bebil er tir a mle kiei e mlad er a ngaramong el dimlak el rengesii a ngklel a Jesus Kristo, kede locha mle oureng er sel ngii a tabesul e klechubechub el olisechak el lmuut el mei—el mo meruul a chedaol ruoll el kirel tirkel rechederir el mla mad.7 Ngdiak a omeruul el kbedesuii el mo ungil smodii a beltkil a rengul a Dios el mo er a rokui el Rengelekel el ngara beluulechad el diak el iior a le blel kiei malechub e te mlad er ker.

Ma leuaisei, ea ikel tekoi el ki mo oureng er a 1820 a diak el bolak, engdi sel kot el klou a ultutelel el klumech er a Oltel a kmo aikel el doureng a diak el bolak a belkul. Ngomuchel er a Sacred Grove e melemolem el mei er a chelechal taem, aikang el urunguled a mocha merang, el uai a Apostol Paulus me a rebebil el ulsisechakl el kmo, a otil a klengar er kid, a kldmokl e ulterekokl .8 A mle ta el doureng er ngii a mla mo tebedechel a reksi.

Ng uchul eng sebeched el mes a ungil teletelel a Dios el me er a beluulechad er a ikal mla mo merek el eru el dart er rak. Meng ngerang aikel dongerchir el mo dubech er a ngarmedad el taem? Ng dirk ngarngii aikel doureng el dirkak el motaut. Me chelecha el dechadecheduch, e kede urekodel er a “rokui el chim a ngara chelsel“ el mekemad er a COVID-19, el mekletkid el kmo a rakt9 el telael el taem el kmal imis el kekerei er a chelechol10 a sebechel ngoiteterir a rokui el rechad me a kerruul er a beluulechad el mo outubaruach. Aki meluluuch el mo er tirke el tir a mla mad a rebebil er tir er tia el beches el rakt, me a tirke el tir a smecher er tia el rakt. Aki dirrek el kmal meluluuch el kirir tirkel chad el oureor er a osbitar. Sel de bo demesisiich er ngii—e kid a mong—mei mede rokui el mo tang el dosebechakl er a tia el beluulechad er a rektel a olsengerenger me a dirrek el dosebechakl er a retonari me a beluu er a rektel a chelebuul. Me bodoureng a skuul el rengalk a mosisechakl—el diak el medakt loboes—me a sengk er a chetengakl el mora rebek el ngelekel a Dios bol blekebek, el diak a ngii di el mekngit er a klechad, beluu, a lechub a siukang el mo er tir. Sel kmal techel aika el rokui a sel urunguled er a klou el keldung el mo er a ikel teblong el meklou el llach: el mo oubeltik el reng el mo er a Dios e oltirakl a tekingel e mo oubeltik el reng el mo er a retonari er kid el okiu a blekokeuii me a klechubechub, kellou el reng me a klausubes.11 Aikang el telbong el meklou el chedaol llach—el di melemolem el mo cherechar— a meral doureng er ngii el mo mesterir a rengeleked a ungil beluulechad er tia el beluulechad el lodengelii er a chelechal taem.12

Ng uldekial aikal soal a beluulechad, eng betok el ngar tial seked a ngarngii aikel loureng el kirel: ko moureng er a chelebechiil me bo lungil, malechub e ko moureng el mo bechiil; oureng ma mekngit el blekeradel bo el omekungil; oureng ma dengerengel el ngalek luut el mei; e oureng ma teletael er a tech ma ringelel a reng er a betok el teletael bo el diak. Ngokiu Oluut el smisichii a dodai er a klemerang el kmo a Dios a oureor er tial beluulechad, e kid a sebechel morngii a urunguled, e kirel morngii a urunguled, luldimukl a kmal meringel el teletael dengar chelsel. A belkul tiang er a chedaol llechukl a sera Abraham a uluureng el kirel a mle meringel el teletael13—el kmo, ngii a mlo sebechel el oumerang el diak el iior er a betok el uchul eng diak el kirel loumerang—el kmo ngii me a Sarah a sebechir el mo oungalek el ualsal mle meringel el mo dubech. Meng sola, ea kuker, “A lsekum ea ikel mle betok el doureng er a 1820 a mocha tmaut el obang a chedaol llomes el mo er a ngeasek el sechal el ultibaruach er a oreomel el mlara basio el ngara New York, e ngera uchul meng diak el sebeched el oureng er a melemalt soal a reng me a ikel soal reng el uai a Kristo el sebechel dirk ke meang, ea Dios er a rokui el oureng a mo onger?” Ng kired el rokui el mo oumerang el kmo aikel klemerang el soal a rengud a sebechel el tara klebesei, el oeak a bebil omerael, er a ngidil ngerang a dirk sebechel el mei er kid.

Rodam me a rodos, kede medengei a mle chelitechetul aikel klechelid er sera 19th century. Osisiu, kede medengei a klechitechetul a klechelid er a chelechal taem el dirk uchul a skel me a loureng a rebebil a dirkak el mekedmokl. Kede medengei a betok el bedengel a chelebirukl el mengetikaik er a klou el cherrengellel a rechad el mo cheroid er a uldelid el klechelid. Kede dirrek el medengei, el tara ungil chad er a omeluches a millusech, el kmo “te betok el merredel er a klechelid [er chelechal taem] a diak lodengelii a bleketakl el teletael” el smodii a ulcherangel el di merael meriou, e onger “el lou ralm e sils e olisechakl er a ikel meruul a rengrir a rechad el moungil, e blak a rengrir er a tekoi el diak a kmal belkul , e remuul a mekngit el tekoi el lolekoi el mo ungil, [malechub a le bebil engdi] diak a meklou a ultutelel tekoi”14—el sel taem el bai le beluulechad lousbech a kmal betok, el tial mei el telcheroll a kirir ngmai a betok, ele sel sils er a Jesus eng nguldars a kmal betok. Sel demesiungel a Kristo, eng sebeched er a chelechal taem el mo ngarbab er tirkel re Israelite er a chuodel el taem el milngiremrum, “Te mla mo cheliliik el diak omeltkir.”15 Ng uaisei, a lsekum eng mla mo diak a ngeral doureng, eng mo diak aikel ngii a doreked. Ngar sei el tungelel a beluu ea Dante a milluches el mengelechel el kmo rokui el chad el ngara omerael el mo soiseb er sel Divina Commedia: “Mchoit a rokui el omoureng,” ngii a millekoi, “kemiu el me soiseb er tiang.”16 Ng klmemerang sel moureng a mo diak, ea ikel mo medelech er kid a mesisiich el ngau el ngara rokui el basio.

E solang, sel mla mo diak el sebeched lobeteteluut er a omeroled, el uaisel chelitakl el kmo, “mla mo diak a ngeseu er a rebebil e mla mo diak a meruul a reng el mo ungil,”17 el kmal kirel a keldung e tiang el mekreos el sengk er a oureng a omech er a klaumerang er kid er a Dios me a bliochel el beltkil a rengud el mo er a rebebil.

Tial rak er a bicentennial, e sel domes a mla mo merek taem el mes a rokui el bla dengai e oldeu er a omtebengel a betok el ble doureng el mla tmaut, e ak oisisii sel tekingel a ngeasek el klebokel el odos el mla mo merek er a mision el dilung el merkemam er a Johannesburg er a sesei el buil er a mla memong, “[Kid] a dimlak deblak a rengud er a omeroled e mel tomer er kid el melemolem er a omeroled malechub kede melai a ocholt.”18

Ouchais a bekul sel kot el ungil llechukl er a chedaol llechukl, e ak melekoi lobengkel a profet Nephi me a ngkal ngeasek el odos:

“Betik er a renguk rodam [me a rodos], el uriul er a obla [mngai kot el redechel a Oltel], Ng soak el loker el kmo ng mla mokedmokl a rokui? Ma leuaisei, ak dmung er kau, Ng diak. …

“… Misei a uchul eng kiriu el loutekangel di merael moruchei el mla tibir a rengum el kirel a Kristo, e oba cherrungel el llemesel a ongilem, me a beltikereng el mo er a rokui el chad. … Mal sekuml[,] … ea Chedam a dilung el kmo: Ko mo nguu a diak a ulebengelel klengar.”19

Ak oureng a saul, el mo er a rodam me a rodos er ngak, el kirel a ikel rokui el kid a mla ngmai er tial uriul e kot ungil er a rokui el taem, el temel a olutel a ebangkelio er a Jesus Kristo. A sengk me a klengeltengat el mei lokiu ebangkelio a klou a belkul er ngak—ngii rokui—me a uchul a kuchotii omereng el saul el mo er a Demak er a Babeluades el kirel, Ak mla “yaksok el mo olab, e kemanget a dirk kurael er ngii, el dirk kemanget a kurael er ngii.”20 Me doutekangel el merael mo ruchei el obang a beltik el reng el ngara chelsel a rengud, e dorael “bleketakl a ongilem”21 el omekllomes er a chedaol rael er a omengiil el dulbang el mocha erul dart el rak. Ak ouchais el kmo a ngarmedad el taem a mo mui er a ongasireng me a betok el klengeltengat el di uai a mla mo merek el taem. Ng ngarngii a uchul e kid a oureng a klengeletengat el ngii a meklou er a ikal bla dengai ele tiang a urerel a Mesisiich el Dios, e tiang a Ikelesia el melemolem el melai a ocholt, e tiang a ebangkelio er a Kristo er a bekururau me a omelengmes. Ak sioning el kirel a ikal rokui el klemerang me a lmuut el bebil el obang ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. “The Essence of the Christian Religion,” er a The Works of William E. Channing (1888), 1004.

  2. 2 Nephi 26:24.

  3. Mesa Johanes 3:16–17.

  4. Moses 7:62.

  5. Mesa Isaia 2:1–3; Esekiel 37:26; Mika 4:1–3; Malakai 3:1.

  6. Johanes 14:2.

  7. Mesa 1 Korinth 15:29; Doctrine and Covenants 128:15–17.

  8. Mesa Hebru 6:19; Ether 12:4.

  9. Mesa Na Zhu me a rebebil, “A Novel Coronavirus from Patients with Pneumonia in China, 2019,” New England Journal of Medicine, Feb. 20, 2020, 727–33.

  10. Mesa “Examination and Description of Soil Profiles,” in Soil Survey Manual, ed. C. Ditzler, K. Scheffe, and H. C. Monger (2017), nrcs.usda.gov.

  11. Mesa Mateus 22:36–40; Markus 12:29–33; dirrek mesa Levitikus 19:18; Duteronomi 6:1–6.

  12. Mesa Ether 12:4.

  13. Mesa Rom 4:18.

  14. R. J. Snell, “Quiet Hope: A New Year’s Resolution,” Public Discourse: The Journal of the Witherspoon Institute, Dec. 31, 2019, thepublicdiscourse.com.

  15. Esekiel 37:11.

  16. Tiang a tekoi el kmal merael a chisel a oidel. Engdi, sel meral oidel a uasei “Mchoit a rokui el omoureng, kemiu el me soiseb er tiang” (Dante Alighieri, “The Vision of Hell,” in Divine Comedy, trans. Henry Francis Cary [1892], canto III, line 9).

  17. “Bom Kiei Lobengkek!” Cheltiakl, no. 166.

  18. Judith Mahlangu (multistake conference near Johannesburg, South Africa, Nov. 10, 2019), in Sydney Walker, “Elder Holland Visits Southeast Africa during ‘Remarkable Time of Growth,’” Church News, Nov. 27, 2019, thechurchnews.com.

  19. 2 Nephi 31:19–20; smisichii a belkul.

  20. “Stopping by Woods on a Snowy Evening,” kerbai 14–16, er a The Poetry of Robert Frost: The Collected Poems, ed. Edward Connery Lathem (1969), 225.

  21. 2 Nephi 31:20.