Vi vil prøve dem hermed

I mere end to årtier, inden mit kald til fuldtidstjeneste i Kirken, arbejdede jeg som underviser og administrator på et universitet. Mit hovedansvar som underviser var at få de studerende til at lære, hvordan de selv kan lære. En afgørende faktor i mit arbejde var at lave, give karakterer og give de studerende feedback om deres præstation på test. Som de fleste af jer allerede ved af egen erfaring, er test som regel ikke den del af læringsprocessen, de studerende holder mest af!

Men periodiske test er en helt afgørende del af læring. En god test hjælper os til at sammenligne det, vi skal vide, med det, vi faktisk ved om et bestemt emne. Det giver også en standard, hvorved vi kan evaluere vores læring og udvikling.

På samme måde er test i livets skole en afgørende del af vores evige udvikling. Men interessant nok findes ordet test ikke en eneste gang i teksten i skriften af standardværkerne på engelsk. Snarere bruges ord som prøve, undersøge og forsøge til at beskrive forskellige mønstre for passende at vise vores kundskab om, forståelse af og hengivenhed til vor himmelske Faders evige plan for lykke og vores evne til at stræbe efter velsignelserne ved Frelserens forsoning.

Han, der er forfatter til frelsesplanen, beskriver selveste formålet med vores jordiske prøvestand ved brug af ordene prøve, undersøge og forsøge i gamle og nutidige skrifter. »Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem.« ¹

Tænk over denne bøn fra salmisten David:

»Prøv mig, Herre, undersøg mig, ransag hjerte og nyrer!

Jeg har din godhed for øje, jeg vandrer i din trofasthed.« ²

Og i 1833 erklærede Herren: »Vær derfor ikke bange for jeres fjender, for jeg har besluttet i mit hjerte, siger Herren, at jeg vil afprøve jer i alt, om I vil forblive i min pagt, selv til døden, så I kan findes værdige.« ³

Året 2020 er til dels blevet kendetegnet ved en global pandemi, der har prøvet, undersøgt og testet os på mange måder. Jeg beder om, at vi som enkeltpersoner og familier lærer de værdifulde lektier, som kun udfordrende oplevelser kan lære os. Jeg håber også, at vi alle mere fuldt ud anerkender »Guds storhed« og sandheden, at »han vil hellige [vores] trængsler til gavn for [os].« ⁴

To grundlæggende principper kan lede og styrke os, når vi står over for prøvende omstændigheder i livet, uanset hvad det kan være: (1) princippet om forberedelse og (2) princippet om at trænge fremad med standhaftighed i Kristus.

Som Frelserens disciple bliver vi befalet: »Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus.« ⁵

Vi bliver også lovet, at »hvis I er beredte, skal I ikke frygte.

Og for at I kan undgå fjendens magt og blive samlet hos mig som et retfærdigt folk, uplettet og ulasteligt.« ⁶

Disse skriftsteder giver en perfekt ramme til organisering og forberedelse af vores liv og hjem, både timeligt og åndeligt. Vores indsats for at forberede os på de prøvende oplevelser i livet bør følge Frelserens eksempel, der trinvist »gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker« ⁷ – en kombineret balance mellem intellektuel, fysisk, åndelig og social parathed.

En eftermiddag for nogle få måneder siden gjorde Susan og jeg status over vores forråd og nødhjælpsforsyninger. På det tidspunkt spredte COVID-19 sig hastigt, og en række jordskælv havde rystet vores hus i Utah. Vi har siden begyndelsen af vores ægteskab arbejdet på at følge det profetiske råd om at forberede sig på uforudsete udfordringer, så det virkede som en god og rettidig opgave at »undersøge« vores tilstand af parathed midt under virussen og jordskælvene. Vi ønskede at finde ud, hvad vores karakterer var på disse uanmeldte test.

Vi lærte en hel masse. På mange områder var vores forberedelse helt rigtig. Men på nogle andre områder, var der behov for forbedringer, fordi vi ikke havde erkendt og taget fat på bestemte behov til tiden.

Vi grinte også meget. Vi opdagede for eksempel ting i et fjernt skab, der havde været i vores forråd i årtier. Vi var helt ærligt bange for at åbne og inspicere noget af indholdet ud af frygt for at udløse endnu en global pandemi! Men I bør være glade for at vide, at vi afskaffede de farlige materialer på behørig vis, og at risikoen mod verdens sundhed blev elimineret.

Nogle medlemmer af Kirken mener, at nødsituationsplaner og -forsyninger, forråd af fødevarer og 72 timers-sæt ikke længere må være vigtigt, da brødrene ikke har talt for nyligt eller udbredt sig om disse og relaterede emner til generalkonferencer. Men gentagne formaninger om at forberede sig er blevet forkyndt af Kirkens ledere i årtier. Overensstemmelsen af profetisk råd gennem tiden skaber en mægtig klarhed og advarende røst, der overgår det, et enkelt budskab nogensinde kan frembringe.

Præcist som udfordrende tider afslører vores timelige paratheds mangelfuldhed, så forvolder lidelserne ved åndelig overfladiskhed og selvtilfredshed deres mest skadelige påvirkninger under svære prøvelser. Vi lærer for eksempel i lignelsen om de ti brudepiger, at udsættelse af forberedelse fører til, at man fejler livets prøve. Husk, hvordan de fem tåbelige piger ikke forberedte sig passende på den eksamen, der blev givet dem på den dag, brudgommen ankom.

»De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie.

De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.

Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!

Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand.

Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.

Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.

Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.

Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!« ⁸

»Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.« ⁹

Ved denne eksamen viste de fem tåbelige piger sig kun at være ordets hørere og ikke gørere. ¹⁰

Jeg har en ven, der var en pligtopfyldende jurastuderende. I løbet af et semester investerede Sam dagligt tid i at gennemgå, sammenfatte og lære af sine noter for hvert fag, som han havde. Han fulgte samme mønster i alle sine klasser ved slutningen af hver uge og hver måned. Hans tilgang gjorde ham i stand til at lære loven og ikke blot at lære detaljer udenad. Og da de sidste eksamener stod nær, var Sam forberedt. Faktisk oplevede han eksamensperioden som en af de mindst stressede dele af sin uddannelse. Effektiv og rettidig forberedelse går forud for at bestå prøven.

Sams tilgang til sin juridiske uddannelse fremhæver et af Herrens primære mønstre for vækst og udvikling. »For se, så siger Gud Herren: Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom.« ¹¹

Jeg indbyder os alle til at lægge »mærke til, hvordan det går« os ¹² og ransage os »selv, om [vi] er i troen! Prøv jer selv!« ¹³ Hvad har vi lært i disse seneste måneder med tilpasninger til vores livsstil og begrænsninger? Hvad skal vi forbedre åndeligt, fysisk, følelsesmæssigt og intellektuelt? Det er nu tid til at forberede os og bevise, at vi er villige og i stand til at gøre alt, uanset hvad Herren vor Gud vil befale os at gøre.

Jeg var engang til en begravelse for en ung missionær, der var blevet dræbt i en ulykke. Missionærens far talte ved lejligheden og beskrev sorgen ved en uventet jordisk adskillelse fra et elsket barn. Han erklærede direkte, at han ikke personligt forstod årsagerne til eller timingen for sådan en hændelse. Men jeg vil altid huske, at denne gode mand også erklærede, at han vidste, at Gud kendte årsagerne og timingen for hans barns død – og det var godt nok for ham. Han fortalte forsamlingen, at han og hans familie, på trods af deres sorg, ville klare sig, deres vidnesbyrd forblev faste og standhaftige. Han afsluttede sine bemærkninger med denne erklæring: »Jeg ønsker, at I ved, at med hensyn til Jesu Kristi evangelium er vores familie fuldt ud dedikerede. Vi er fuldt ud dedikerede.«

Selvom tabet af en kær var hjerteskærende og svært, var de tapre familiemedlemmer forberedt på at bevise, at de kunne lære en lektie af evig betydning gennem det, de led. ¹⁴

Trofasthed er ikke tåbelighed eller fanatisme. Det er snarere at stole på og sætte vores lid til Jesus Kristus som vor Frelser, på hans navn og på hans løfter. Når vi trænger os »frem med standhaftighed i Kristus og [har] et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker,« ¹⁵ bliver vi velsignet med et evigt perspektiv og et livssyn, der strækker sig langt udover vores begrænsede jordiske kapacitet. Vi vil blive i stand til at »samle [os] og stå på hellige steder« ¹⁶ og ikke lade os flytte, »førend Herrens dag kommer.« ¹⁷

Da jeg var rektor på Brigham Young University-Idaho, kom ældste Jeffrey R. Holland til universitetet i december i 1998 for at tale ved et af vores ugentlige foredrag. Susan og jeg inviterede en gruppe af studerende til at møde og tale med ældste Holland, inden han gav sit budskab. Da vores tid sammen var ved at slutte, spurgte jeg ældste Holland: »Hvis du kunne lære disse studerende bare én ting, hvad ville det så være?«

Han svarede:

»Vi er vidner til en større bevægelse mod polaritet. Muligheden for at befinde sig i midten vil forsvinde fra os som sidste dages hellige. Midten af vejen vil blive tilbagetrukket.

Hvis I træder vande i strømmen af en flod, vil I komme et sted hen. I kommer helt enkelt derhen, hvor strømmen fører jer. Det er ikke godt nok at følge tidevandet, drive med strømmen.

Der skal træffes vælg. Ikke at træffe et valg er et valg. Lær at vælge nu.«

Ældste Hollands udtalelse om øget polarisering har vist sig at være profetisk for de sociale tendenser og begivenheder i de sidste 22 år, siden han besvarede mit spørgsmål. Ved at forudsige den voksende uoverensstemmelse mellem Herrens og verdens vis, advarede ældste Holland om, at det mageligt at have en fod i den genoprettede kirke og en fod i verden var hurtigt forsvindende. Denne Herrens tjener opfordrede de unge mennesker til at vælge, forberede sig og blive Frelserens hengivne disciple. Han hjalp dem til at forberede sig og trænge fremad mod og gennem livets oplevelser af prøver, undersøgelser og forsøg.

Processen med at bevise vores værd er en grundlæggende del af vor himmelske Faders plan for lykke. Jeg lover, at når vi alle forbereder os og trænger fremad i tro på Frelseren, kan vi alle modtage den samme karakter i vores livs ultimative eksamen: »Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!« ¹⁸

Jeg vidner om, at Gud den evige Fader er vores Fader. Jesus Kristus er hans enbårne og levende Søn, vor Frelser og Forløser. Om disse sandheder vidner jeg med glæde i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.