Søstre i Zion

Mine elskede søstre, jeg er velsignet ved at tale på denne vidunderlige tid i verdenshistorien. Hver dag kommer vi nærmere på det herlige øjeblik, hvor Frelseren, Jesus Kristus, vil komme til jorden igen. Vi ved noget om de forfærdelige begivenheder, der vil gå forud for hans komme, alligevel svulmer vores hjerte af glæde og tiltro ved også at kende til de herlige løfter, der vil blive opfyldt, inden han vender tilbage.

Som vor himmelske Faders elskede døtre, og som Herren Jesu Kristi døtre i hans rige, ¹ vil I spille en afgørende rolle i de storslåede tider forude. Vi ved, at Frelseren vil komme til et folk, der er blevet indsamlet og forberedt på at leve, som folket gjorde i Enoks by. Folket der var forenede i tro på Jesus Kristus og var blevet så fuldstændig rene, at de blev taget op til himlen.

Her er Herrens åbenbarede beskrivelse af, hvad der ville ske med Enoks folk, og hvad der ville ske i denne sidste tidernes fyldes uddeling:

»Og den dag skal komme, da jorden skal hvile, men før den dag skal himlene blive formørket, og et slør af mørke skal dække jorden; og himlene skal ryste og ligeså jorden, og der skal være store trængsler blandt menneskenes børn, men mit folk vil jeg bevare;

og retfærdighed vil jeg sende ned fra himlen; og sandhed vil jeg sende frem af jorden for at vidne om min Enbårne, hans opstandelse fra de døde, ja, og også alle menneskers opstandelse; og retfærdighed og sandhed vil jeg lade skylle hen over jorden som med en flodbølge for at indsamle mine egne udvalgte fra jordens fire hjørner til et sted, som jeg skal berede, en hellig by, så mit folk kan binde op om deres lænder og se hen til tiden for mit komme; for dér skal min bolig være, og den skal hedde Zion, et nyt Jerusalem.

Og Herren sagde til Enok: Da skal du og hele din by møde dem der, og vi skal tage dem i vores favn, og de skal se os; og vi skal falde dem om halsen, og de skal falde os om halsen, og vi skal kysse hinanden;

Og der skal min bolig være, og den skal være Zion, som skal komme frem fra alt det, som jeg har dannet, og i et tidsrum af et tusind år skal jorden hvile.« ²

I søstre, jeres døtre, jeres børnebørn og de kvinder, I har plejet, vil være helt centrale i at skabe det samfund af personer, der vil slutte sig til den herlige forening med Frelseren. I vil være en essentiel styrke i Israels indsamling og i dannelsen af et Zions folk, der vil bo i fred i det Ny Jerusalem.

Herren har gennem sine profeter givet jer et løfte. I Hjælpeforeningens første tid sagde profeten Joseph Smith til søstrene: »Hvis I lever op til jeres privilegier, kan end ikke englene holdes tilbage fra at være jeres medarbejdere.« ³

Det vidunderlige potentiale findes hos jer, og I bliver forberedt til det.

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:

»Søstre, [I indtager ikke] en sekundær plads i vor Faders plan for sine børns evige lykke og velbefindende. I er en absolut afgørende del af den plan.

Uden jer ville planen ikke fungere. Uden jer ville hele programmet bryde sammen …

I er hver især en datter af Gud, begavet med en guddommelig fødselsret.« ⁴

Vores nuværende profet, præsident Russell M. Nelson, har givet denne beskrivelse om den rolle, I spiller i forberedelsen af Frelserens komme:

»Det er umuligt at måle den indflydelse, som sådanne kvinder har, ikke kun på familier, men også på Herrens kirke, i deres egenskab af hustru, mor og bedstemor, søster, tante, lærer, leder; og især som eksempler og som ivrige forsvarere af troen.

Det har været sandt i enhver af evangeliets uddelinger siden Adam og Evas dage. Men alligevel adskiller kvinderne i denne uddeling sig fra kvinder i nogen anden, fordi denne uddeling adskiller sig fra enhver anden. Denne forskel medfører både privilegier og ansvar.« ⁵

Denne uddeling er særskilt, da Herren vil lede os til at blive forberedt på at blive som Enoks by. Han har gennem sine apostle og profeter beskrevet, hvad den forvandling til et Zions folk vil indebære.

Ældste Bruce R. McConkie sagde:

»[Enoks tid] var en tid med megen ugudelighed og ondskab, en mørkets og oprørets tid, en krigens og ødelæggelsens periode, som førte hen mod jordens renselse ved vand.

Enok var imidlertid trofast. Han ›så Herren‹ og talte med ham ›ansigt til ansigt,‹ som et menneske taler med et andet (Moses 7:4). Herren sendte ham afsted for at råbe omvendelse til verden og bemyndigede ham til at ›døbe i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn, Sønnen, som er fuld af nåde og sandhed, og Helligånden, som vidner om Faderen og Sønnen‹ (Moses 7:11). Enok indgik pagter og samlede en skare af virkeligt troende, som alle blev så trofaste, at ›Herren kom og boede hos sit folk, og de levede i retfærdighed‹ og blev velsignet fra det høje. ›Og Herren kaldte sit folk Zion, fordi de var af ét hjerte og ét sind og levede i retfærdighed; og der var ingen fattige blandt dem‹ (Moses 7:18) …

Efter at Herren havde kaldt sit folk for Zion, siger skriften, at Enok, byggede en by, som blev kaldt Hellighedens Stad, ja, Zion blev taget ›op til himlen,‹ hvor ›Gud tog den op i sit eget skød; og fra da af spredtes ordet: Zion er forsvundet‹ (Moses 7:19, 21, 69) …

Dette samme Zion, som blev optaget i himlen, skal vende tilbage … når Herren igen bringer Zion tilbage, og dets indbyggere skal slutte sig til det ny Jerusalem, som da skal oprettes.« ⁶

Hvis fortiden er indledningen, vil de døtre, der ved tiden for Frelserens komme er stærkt forpligtede til deres pagter med Gud, udgøre mere end halvdelen af dem, der er forberedt på at byde ham velkommen, når han kommer. Men uanset antallet vil jeres bidrag til at skabe samhørighed blandt folket, der er forberedt på Zion, være langt mere end halvdelen.

Jeg vil fortælle jer, hvorfor jeg tror, at det vil være sådan. Mormons Bog giver en beretning om et Zions folk. I husker, at det var efter, de var blevet undervist, elsket og velsignet af den opstandne Frelser, at »der ikke var nogen strid i landet på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte.« ⁷

Min erfaring har lært mig, at vor himmelske Faders døtre har en gave til at mindske stridigheder og fremme retfærdighed med deres kærlighed til Gud og med den Guds kærlighed, de frembringer hos dem, de tjener.

Jeg så det i min ungdom, da vores lille gren mødtes i mit barndomshjem. Min bror og jeg var de eneste bærere af Det Aronske Præstedømme, min far den eneste bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Grenens hjælpeforeningspræsident var en nyomvendt, hvis mand var utilfreds med hendes tjeneste i Kirken. Alle medlemmerne var ældre søstre uden en præstedømmebærer i hjemmet. Jeg så min mor og de søstre elske, opløfte og tage sig af hinanden med urokkelighed. Jeg indser nu, at jeg fik et tidligt glimt af Zion.

Min undervisning om trofaste kvinders indflydelse fortsatte i en lille gren i Albuquerque i New Mexico. Jeg så grenspræsidentens hustru, distriktspræsidentens hustru og hjælpeforeningspræsidenten varme hjertet hos alle nytilflyttere og nyomvendte. Den søndag, jeg forlod Albuquerque, efter to år med at observere søstrenes indflydelse her, blev den første stav dannet. Nu har Herren placeret et tempel der.

Jeg flyttede derefter til Boston, hvor jeg tjente i distriktspræsidentskabet, der præsiderede over små grene spredt over to stater. Der var stridigheder, der mere end én gang blev løst af kærlige tilgivende kvinder, der var med til at blødgøre hjerter. Den søndag, jeg forlod Boston, organiserede et medlem af Det Første Præsidentskab den første stav i Massachusetts. Der er nu et tempel der, tæt på hvor distriktspræsidenten engang boede. Han var kommet tilbage til Kirken og blev senere kaldet til at tjene som stavspræsident og derefter som missionspræsident, påvirket af en trofast og kærlig hustru.

Søstre, I har fået velsignelsen ved at være Guds døtre med særlige gaver. I medbragte til jeres jordiske liv en åndelig evne til at nære andre og opløfte dem højere mod den kærlighed og renhed, der vil kvalificere dem til at bo sammen i et Zion. Det er ikke et tilfælde, at Hjælpeforeningen, den første organisation i Kirken særligt for vor himmelske Faders døtre, har mottoet: »Kærligheden ophører aldrig.«

Næstekærlighed er Kristi rene kærlighed. Og det er tro på ham og den fulde påvirkning af hans forsoning, der vil kvalificere jer, og dem I elsker og tjener, til den himmelske gave at bo i et samfund af det længe ventede og lovede Zion. Der vil I være søstre i Zion, elsket personligt af Herren og dem, I har velsignet.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at I er borgere i Herrens rige på jorden. I er døtre af en kærlig himmelsk Fader, der sendte jer ned i verden med unikke gaver, som I har lovet at bruge til at velsigne andre. Jeg lover jer, at Herren gennem Helligånden vil lede jer ved hånden. Han vil gå foran jeres ansigt, når I er med til at forberede hans folk til at blive hans lovede Zion. Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.