Der var brød

Før den nuværende pandemi forårsagede rejsebegrænsningerne, var jeg på vej hjem fra en international opgave, som på grund af flytider medførte en mellemlanding på en søndag. Jeg havde tid mellem flyturene til at overvære et lokalt nadvermøde, hvor jeg også fik lov til at komme med et kort budskab. Efter mødet kom en entusiastisk diakon hen til mig og spurgte, om jeg kendte præsident Nelson, og om jeg nogensinde havde fået mulighed for at give ham hånden. Jeg svarede, at jeg kendte ham, at jeg havde givet ham hånden, og at jeg som medlem af Det Præsiderende Biskopråd havde lejlighed til at mødes med præsident Nelson og hans rådgivere et par gange hver uge.

Den unge diakon satte sig på en stol, løftede sine hænder op i luften og råbte: »Det er den største dag i mit liv!« Brødre og søstre, jeg løfter måske ikke mine hænder op i luften og råber, men jeg er for evigt taknemlig for en levende profet og for den vejledning, vi modtager fra profeter, seere og åbenbarere, især i denne tid med udfordringer.

Fra tidernes begyndelse har Herren givet vejledning til at hjælpe sit folk med at forberede sig, åndeligt og timeligt, på de ulykker og prøvelser, som han ved vil komme som en del af denne jordiske oplevelse. Disse ulykker kan være personlige eller generelle, men Herrens vejledning vil give os beskyttelse og støtte i det omfang, vi følger og handler på hans råd. Et vidunderligt eksempel findes i en beretning i Første Mosebog, hvor vi lærer om Josef i Egypten og hans inspirerede udlægning af faraos drøm.

»Josef sagde da til Farao: … ›Det, Gud vil gøre, har han fortalt Farao …

Der vil komme syv år med stor overflod i hele Egypten.

Efter dem kommer syv hungerår, så al overfloden bliver glemt i Egypten, for hungersnøden vil gøre det af med landet.« ¹

Farao lyttede til Josef og reagerede på det, Gud havde vist ham i en drøm, og han gik straks i gang med at forberede sig på det, der skulle ske. I skrifterne står der så:

»Landet bugnede i de syv overflodsår.

I de syv år, der kom i Egypten, samlede han alt korn …

Josef oplagrede så meget korn som havets sand, så han måtte holde op med at tælle det, for det kunne ikke tælles.« ²

Da de syv år med overflod var gået, får vi at vide, »begyndte de syv hungerår, sådan som Josef havde sagt. Der kom hungersnød i alle lande, men i hele Egypten var der brød.« ³

I dag er vi velsignet med at blive ledt af profeter, som forstår behovet for, at vi forbereder os til ulykker, »der var ved at komme,« ⁴ og som også erkender de begrænsninger eller restriktioner, som vi kan møde, når vi stræber efter at følge deres råd.

Der er en klar forståelse af, at virkningerne af COVID-19 såvel som ødelæggende naturkatastrofer ikke viser personsanseelse og krydser etniske, sociale og religiøse grænser på ethvert kontinent. Job er gået tabt, og indtægter begrænset, da mulighederne for at få arbejde er blevet påvirket af afskedigelser, og evnen til at arbejde er påvirket af helbredsmæssige og juridiske udfordringer.

Vi udtrykker over for alle, som er blevet påvirket, forståelse og bekymring for jeres situation, såvel som en fast overbevisning om, at der er bedre dage forude. I er blevet velsignet med biskopper og grenspræsidenter, som søger efter medlemmer i deres menigheder med timelige behov, og som har adgang til værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe jer med genoprette jeres liv og placere jer på vejen til selvhjulpenhed, når I anvender principper om forberedelse.

I situationen i dag med en pandemi, der har kvæstet hele økonomier såvel som mange personer, vil det ikke være i harmoni med en omsorgsfuld Frelser at ignorere virkeligheden, hvor mange kæmper, og bede dem om at begynde på at opbygge en reserve af mad og penge til fremtiden. Men det betyder ikke, at vi permanent bør ignorere principperne om forberedelse … blot at disse principper bør anvendes »med visdom og orden«, ⁵ så vi i fremtiden kan sige, som Josef gjorde: »I hele Egypten var der brød.« ⁹

Herren forventer ikke, at vi gør mere, end vi kan, men han forventer, at vi gør det, vi kan, når vi kan. Som præsident Nelson mindede os derom ved den sidste generalkonference: »Herren elsker en indsats.« ⁷

Kirkeledere har ofte opfordret sidste dages hellige »til at forberede sig på modgang i tilværelsen ved at have et lager af fødevarer og vand samt en opsparing.« ⁸ Samtidig opfordres vi til at »være vise« og »ikke ekstreme« ⁹ i vores indsats for at etablere et forråd og en økonomisk reserve. Et materiale med titlen Privatøkonomi og selvhjulpenhed blev udgivet i 2017 og findes for tiden på Kirkens hjemmeside på 36 sprog. Det indledes med et budskab fra Det Første Præsidentskab, som siger:

»Herren har sagt: ›Det er min hensigt at sørge for mine hellige‹ (L&P 104:15). Den åbenbaring er et løfte om, at Herren vil sørge for timelige velsignelser og åbne dørene til selvhjulpenhed …

Hvis du tager disse principper til dig og efterlever dem, vil du være bedre i stand til at modtage de timelige velsignelser, som Herren har lovet.

Vi opfordrer dig til flittigt at studere og anvende disse principper og undervise din familie i dem. Når du gør det, vil du blive velsignet … [for] du er et barn af vor Fader i himlen. Han elsker dig og vil aldrig svigte dig. Han kender dig og er parat til at skænke dig de åndelige og timelige velsignelser ved selvhjulpenhed.« ¹⁰

Dette materiale har kapitler om at lægge og leve indenfor et budget, beskytte jeres familie mod modgang, klare en finansiel krise, investere til fremtiden og meget, meget mere, og det er tilgængeligt for alle på Kirkens hjemmeside eller gennem jeres lokale ledere.

Når vi overvejer principperne for forberedelse, kan vi se tilbage til Josef i Egypten for at få inspiration. At vide, hvad der ville ske, ville ikke have været tilstrækkeligt til at føre dem gennem de »magre« år uden en smule ofre i årene med overflod. I stedet for at spise alt, hvad faraos undersåtter kunne producere, blev der etableret begrænsninger, som blev fulgt, hvilket dækkede deres umiddelbare og deres fremtidige behov. Det var ikke nok at vide, at der kom udfordrende tider. De måtte handle, og på grund af deres indsats »var der brød.« ¹¹

Dette leder til et vigtigt spørgsmål: »Og hvad så?« Et godt udgangspunkt er at forstå, at alt er åndeligt for Herren, »og ikke på noget tidspunkt« har han givet os »en lov, som var timelig«. ¹² Alt peger da mod Jesus Kristus, som grundvolden, hvorpå vi må bygge selv vores timelige forberedelse.

At være timeligt forberedt og selvhjulpen betyder at tro på, »at vi gennem Jesu Kristi nåde eller bemyndigende kraft og vores egen indsats er i stand til at få alle livets åndelige og timelige nødvendigheder, som vi har brug for til os selv og vores familie.« ¹³ .

Yderligere aspekter af en åndelig grundvold for timelig forberedelse omfatter: At handle »med visdom og orden,« ¹⁴ som antyder en gradvis opbevaring af mad og opsparing over tid, såvel som at anvende »små og enkle« ting, ¹⁵ som udviser tro på, at Herren vil mangedoble vores beskedne, men konsekvente indsats.

Med en åndelig grundvold på plads kan vi derpå med succes anvende to vigtige elementer af timelig forberedelse – styring af økonomi og hjemmeforråd.

Nøgleprincipper til at styre vores økonomi omfatter at betale tiende og offerydelser, fjerne og undgå gæld, udarbejde og leve indenfor et budget samt at spare op til fremtiden.

Nøgleprincipper for hjemmeforråd omfatter opbevaring af mad, opbevaring af vand samt opbevaring af andre nødvendigheder baseret på den enkeltes og familiens behov, alt sammen fordi »det bedste forrådshus« ¹⁶ er hjemmet, som bliver den »lettest tilgængelige reserve i tider med nød.« ¹⁷

Når vi tager åndelige principper til os og søger inspiration fra Herren, vil vi blive vejledt til at kende Herrens vilje for os, individuelt og som familier, og hvordan vi bedst anvender de vigtige principper for timelig forberedelse. Det vigtigste princip af alle er at begynde.

Ældste David A. Bednar underviste i dette princip, da han sagde: »At handle er at udøve tro … Virkelig tro fokuserer på Herren Jesus Kristus og fører altid til handling.« ¹⁸

Brødre og søstre, i en stadigt foranderlig verden må vi forberede os på usikre tider. Selv med bedre dage forude ved vi, at de timelige bjerge og dale i livet på jorden vil fortsætte. Når vi søger at blive timeligt forberedt, kan vi møde livets prøvelser med stigende tillid og fred i vores hjerte, og som Josef i Egypten kan vi selv i stressede situationer sige: »Der var brød.« ¹⁹ I Jesu Kristi navn. Amen.