Gud vil gøre noget ufatteligt

Hvis det lyder bekendt i betragtning af den situation, vi i dag befinder os i, er det fordi, det er det.

Jeg tvivler på, at der findes en person, der hører min røst eller læser mine ord, der ikke er blevet påvirket af den verdensomspændende pandemi.

Til dem, der sørger over tabet af familie og venner: Vi sørger med jer. Vi bønfalder vor himmelske Fader om at opmuntre og trøste jer.

Langtidsfølgerne af denne virus strækker sig ud over fysisk sundhed. Mange familier har mistet indkomst og trues af sult, usikkerhed og ængstelse. Vi beundrer den uselviske indsats, som så mange har ydet for at mindske spredningen af denne sygdom. Vi er fulde af respekt for det stille offer og den ædle indsats hos dem, det har risikeret deres egen sikkerhed for at hjælpe, helbrede og støtte folk i nød. Vores hjerte er taknemmeligt for jeres godhed og barmhjertighed.

Vi beder inderligt om, at Gud vil åbne himlens vinduer og fylde jeres liv med Guds evige velsignelser.

Meget er stadig ubekendt omkring denne virus. Men hvis der er én ting, som jeg ved, så er det, at virussen ikke kom bag på vor himmelske Fader. Han skulle ikke mønstre ekstra bataljoner af engle, indkalde til møder om nødsituationer eller omdirigere ressourcer fra afdelingen for verdensskabelse til at håndtere et uventet behov.

Mit budskab i dag er, at selvom denne pandemi ikke er det, vi ønskede eller forventede, har Gud forberedt sine børn og sin kirke til denne tid.

Vi vil komme igennem dette, ja. Men vi vil gøre mere end blot at skære tænder, holde ud og vente på, at tingene bliver normale igen. Vi vil gå fremad og blive bedre som følge deraf.

På en måde er vi som frø. Og for at frø kan nå deres potentiale, skal de først begraves, inden de kan spire. Det er mit vidnesbyrd, at selvom vi til tider kan føle os begravet af livets prøvelser eller omringet af følelsesmæssig mørke, vil Guds kærlighed og Jesu Kristi evangeliums velsignelser få noget ufatteligt til at spire frem.

Alle uddelinger har rummet prøvende og svære tider.

Enok og hans folk levede i en tid med ugudelighed, krige og blodsudgydelse. »Men Herren kom og boede hos sit folk.« Han havde noget ufatteligt i tankerne for dem. Han hjalp dem til at opbygge Zion – et folk »af ét hjerte og ét sind«, der »levede i retfærdighed«.⁴

Den unge Josef, Jakobs søn, blev kastet i et hul, solgt som slave, forrådt og forladt.⁵ Josef må have undret sig over, om Gud havde glemt ham. Gud havde noget ufatteligt i tankerne for Josef. Han brugte denne periode med prøvelse til at styrke Josefs karakter og sætte ham i en position til at redde sin familie.⁶

Billede

Joseph i fængslet i Liberty

Tænk på profeten Joseph Smith, mens han var i fængslet i Liberty, hvordan han bønfaldt om lindring til de lidende hellige. Han må have undret sig over, hvordan Zion skulle kunne blive dannet under de omstændigheder. Men Herren talte fred til ham og den herlige åbenbaring, der fulgte, gav de hellige fred – og den giver fortsat fred til jer og mig.⁷

Hvor mange gange i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges første tid var de hellige fortvivlede og spekulerede på, om Gud havde glemt dem? Men gennem forfølgelser, fare og trusler om udslettelse, havde Herren, Israels Gud, noget andet i tankerne for sin lille flok. Noget ufatteligt.

Hvad lærer vi af disse eksempler – og de hundredvis af andre i skriften?

For det første de retfærdige får ikke et fripas, der gør, at de undgår skyggedalene. Vi må alle gå igennem svære tider, for det er i disse tider med modgang, at vi lærer principper, der styrker vores karakter og medfører, at vi kommer tættere på Gud.

For det andet ved vor himmelske Fader, at vi lider, og fordi vi er hans børn, vil han ikke forlade os.⁸

Tænk på den barmhjertige, Frelseren, der brugte så meget af sit liv på at tjene de syge, de ensomme, de tvivlende og dem, der havde tabt modet.⁹ Tror I, at han bekymrer sig mindre om jer i dag?

Min kære venner, mine elskede brødre og søstre, Gud vil våge over og vogte os i disse usikre og frygtsomme tider. Han kender jer. Han hører jeres bønfalden. Han er trofast og pålidelig. Han vil opfylde sine løfter.

Gud har noget ufatteligt i tankerne for jer personligt og Kirken som helhed – et forunderligt værk og et under.

Vores bedste dage ligger forude, ikke bag os. Derfor giver Gud os nutidig åbenbaring! Uden den kan det føles som om, vi flyver i venteposition, mens vi venter på, at tågen letter, så vi kan lande sikkert. Herrens formål med os er meget højere end det. Da dette er den levende Kristi kirke, og fordi han leder sin profet, bevæger vi os fremad og opad mod steder, vi aldrig har før været, til højder vi knap nok kan forestille os!

Dette betyder dog ikke, at vi ikke vil opleve turbulens på vores flyrejse gennem livet. Det betyder ikke, at der ikke vil forekomme uventede instrumentfejl, mekaniske funktionsfejl eller alvorlige vejrmæssige udfordringer. Faktisk kan det måske blive værre, inden det bliver bedre.

Som jagerpilot og luftkaptajn har jeg lært, at selvom jeg ikke kunne vælge den modgang, jeg ville støde på under en flyrejse, kunne jeg vælge, hvordan jeg forberedte mig, og hvordan jeg reagerede. Det, der er brug for i en krisetid, er rolig og klarsynet tillid.

Hvordan gør vi det?

Vi ser kendsgerningerne i øjnene og vender tilbage til de grundlæggende evangeliske principper, til det, der betyder mest. I styrker jeres private religiøse adfærd – som bøn og studium af skriften og at holde Guds bud. I træffer beslutningen ud fra den bedst beviste praksis.

Fokuserer på det, I kan gøre, ikke så meget på det, I ikke kan gøre.

I mønstrer jeres tro. Og I lytter til Herrens og hans profeters vejledende ord til at føre jer i sikkerhed.

Husk, det er Jesu Kristi kirke – han står ved roret.

Tænk på de mange inspirerede fremskridt, der er sket i det sidste årti alene. Bare for at nævne nogle få:

• Nadveren blev igen understreget som kernen i vores tilbedelse på sabbatten.

• Kom og følg mig er givet os, som et hjemmebaseret, kirkestøttet redskab til at styrke enkeltpersoner og familier.

• Vi begyndte på en højere og helligere måde at yde omsorg på for alle.

• Brugen af teknologi til at dele evangeliet og udføre Herrens værk har spredt sig i hele Kirken.

Selv disse generalkonferencemøder ville ikke være mulige uden de vidunderlige teknologiske redskaber.

Brødre og søstre, med Kristus ved roret, vil tingene ikke bare blive udmærket, de vil blive ufattelige.

Til at begynde med kan det have virket som om, at den verdensomspændende pandemi ville være en forhindring for Herrens værk. For eksempel har traditionelle måder at dele evangeliet på ikke været mulige. Men pandemien afslører nye og mere kreative måder at række ud på til de oprigtige af hjertet. Arbejdet med at indsamle Israel forøges i kraft og entusiasme. Hundreder og tusinder af historier bevidner dette.

En god ven, der bor i smukke Norge, skrev til Harriet og jeg om en nylig fremgang i dåb. »På et sted, hvor Kirken er lille,« skrev hun, »vil kviste blive til grene og grene vil blive til menigheder!«

I Letland var en kvinde, der havde fundet Kirken ved at klikke på en reklame på internettet, så begejstret for at lære mere om Jesu Kristi evangelium, at hun kom en time for tidligt til sin aftale, og inden missionærerne var færdige med første lektion, bad hun om en dåbsdato.

I Østeuropa udbrød en kvinde, der blev ringet op af missionærerne: »Søstre, hvorfor har I ikke ringet før? Jeg har ventet!«

Mange af vores missionærer har mere travlt end nogensinde før. Mange af dem underviser flere end nogensinde før. Der er en øget forbindelse mellem medlemmer og missionærer.

Tidligere har vi måske været så bundet af traditionelle metoder, at det krævede en pandemi at åbne vores øjne. Måske byggede vi stadig med sandsten, når granit allerede var tilgængeligt. Ud af nød lærer vi, hvordan man bruger en række metoder, herunder teknologi, til at invitere folk – på normale og naturlige måder – til at komme og se, komme og hjælpe og komme og høre til.

Dette er Herrens værk. Han indbyder os til at finde ud af hans metoder, og de kan være anderledes end vores tidligere erfaringer.

Dette skete for Simon Peter og andre disciple, der tog ud for at fiske på Genesaret Sø.

»Den nat fangede de ingenting.

Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden …

Han sagde til dem: ›Kast nettet ud på [den anden] side af båden, så skal I få fangst.‹

De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der.«¹⁰

Gud har åbenbaret og vil fortsat åbenbare sin almægtige hånd. Dagen vil komme, hvor vi vil se tilbage og vide, at under denne tid med modgang, hjalp Gud os til at finde bedre metoder – hans metoder – til at opbygge hans rige på et fast fundament.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at dette er Guds værk, og han vil fortsætte med at gøre mange ufattelige ting blandt sine børn, sit folk. Gud holder os i sine kærlige og barmhjertige hænder.

Jeg vidner om, at præsident Russell M. Nelson er Guds profet i vore dage.

Som Herrens apostel indbyder jeg og velsigner jer til »med glæde [at] gøre alt, hvad der står i [jeres] magt, og måtte [I] da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret.«¹¹ Og jeg lover, at Herren vil få det ufattelige til at ske ud fra jeres retfærdige arbejde. I Jesu Kristi navn. Amen.