Generalkonference
Udholdenheden skal føre til fuldendt værk, regn det kun for glæde!
Oktoberkonferencen 2020


Udholdenheden skal føre til fuldendt værk, regn det kun for glæde!

Når vi udøver vores tålmodighed, øges vores tro. Når vores tro øges, så gør vores glæde det også.

For to år siden gik min yngste bror, Chad, gennem sløret. Hans overgang til den anden side efterlod et smerteligt tomrum hos min svigerinde, Stephanie, deres to små børn, Braden og Bella, samt hos resten af familien. Vi fandt trøst i ordene i ældste Neil L. Andersens generalkonferencetale ugen inden Chad døde: »Gå i denne smeltedigel af jordiske prøvelser tålmodigt fremad, og Frelserens helbredende kraft vil bringe jer lys, forståelse, fred og håb« (»Såret«, Liahona, nov. 2018. s. 85).

Billede
Chad Jaggi og hans familie

Vi har tro på Jesus Kristus, vi ved, at vi vil være sammen med Chad igen, men det gør ondt at miste hans jordiske tilstedeværelse! Mange har mistet deres kære. Det er hårdt at være tålmodig og vente på den tid, hvor vi vil være sammen med dem igen.

I året efter hans død, følte vi det som om en mørk sky overskyggede os. Vi søgte tilflugt ved at studere vores skrifter, bede mere inderligt og tage oftere i templet. Linjerne i denne salme fanger det, vi følte i den tid: »Se, morgen nu gryer, og natten nu flyer, og skyerne mørke, de svinde i hast« (»Se, morgen nu gryer«, Sange, nr. 74).

Vores familie besluttede sig for, at 2020 skulle være et fornyende år! Vi studerede vores Kom og følg mig-lektion i Jakob i Det Nye Testamente sidst i november 2019, da et tema åbenbarede sig for os. I Jakob kapitel 1 vers 2 står der: »Mine brødre, regn det kun for glæde, når I kommer ud for mange prøvelser« (JSO, Jak 1:2, i GS, 2019-oversættelse). Med vores ønske om at begynde et nyt år, et nyt årti, med glæde, besluttede vi, at i 2020 ville vi »kun regne det for glæde«. Det betød så meget for os, at vi sidste jul gav alle vores søskende T-shirts, hvor der med store bogstaver står: »Regn det kun for glæde.« Året 2020 ville helt sikkert blive et år med glæde og jubel.

Nuvel, her er vi så – 2020 bragte i stedet den globale COVID-19 pandemi, civile uroligheder, flere naturkatastrofer og økonomiske udfordringer. Vor himmelske Fader giver os muligvis tid til at reflektere over og overveje vores forståelse af tålmodighed og vores bevidste valg om at vælge glæde.

Jakob har siden fået en ny betydning for os. I Jakob kapitel 1 vers 3 og 4 står der:

»I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.

Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.«

I vores iver for at finde glæde midt i vores prøvelser, havde vi glemt, at tålmodighed er nøglen til at lade de prøvelser virke til vores eget bedste.

Kong Benjamin belærte os om at aflægge det naturlige menneske og blive »en hellig ved Herren Kristi forsoning og [blive] som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt« (Mosi 3:19).

I kapitel 6 i Forkynd mit evangelium beskrives Kristi nøgleegenskaber, som vi kan efterligne: »Tålmodighed er evnen til at udholde forsinkelser, problemer, modgang eller lidelse uden at blive vred, frustreret eller bange. Det er evnen til at gøre Guds vilje og acceptere hans tidsplan. Hvis du er tålmodig, holder du ud under pres og er i stand til at imødegå modgang med sindsro og fortrøstning« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, s. 120).

Resultatet af tålmodighed kan også illustreres ved at se på en af Kristi tidlige apostles liv, nemlig Simon Kananæeren. Zeloterne var en gruppe jødiske nationalister, der var stærkt imod det romerske herredømme. Den zelotiske bevægelse gik ind for vold mod romerne, deres jødiske samarbejdspartnere og saddukæerne ved at plyndre forsyninger og andre aktiviteter, der fremmede deres sag (se Encyclopedia Britannica, »Zealot«, britannica.com). Simon Kananæeren var zelot (se Luk 6:15). Forstil jer Simon forsøge at overtale Frelseren til at gribe til våben, lede en militant gruppe eller skabe kaos i Jerusalem. Jesus har sagt:

»Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed …

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn« (Matt 5:5, 7, 9).

Simon kan være gået ind for og have slået til lyd for sin filosofi med stor iver og passion, men skriften antyder, at gennem Frelserens indflydelse og eksempel ændredes hans fokus sig. Hans liv som Kristi discipel blev det centrale fokus for hans bestræbelser i livet.

Når vi indgår og holder pagter med Gud kan Frelseren hjælpe os til at »fødes på ny, ja, fødes af Gud, forandres fra … [den] kødelige og faldne tilstand til en tilstand af retfærdighed, idet [vi] er forløst af Gud og bliver hans sønner og døtre« (Mosi 27:25).

Af alle inderlige sociale, religiøse og politiske anstrengelser i vore dage lad da det at være Jesu Kristi disciple være vores mest iøjnefaldende og vigtigste tilhørsforhold. »For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være« (Matt 6:21-21). Lad os ikke glemme, at selv efter trofaste disciple havde udført »Guds vilje«, havde de »brug for udholdenhed« (Hebr 10:36).

Ligesom prøvelser af vores tro øger vores tålmodighed, øges vores tro, når vi udøver tålmodighed. Når vores tro øges, så gør vores glæde det også.

I marts kom vores anden datter, Emma, ligesom mange missionærer i Kirken i obligatorisk karantæne. Mange missionærer kom hjem. Mange missionærer ventede på nye opgaver. Mange modtog ikke deres tempelvelsignelser, inden de tog afsted for at tjene. Tak, ældster og søstre. Vi elsker jer.

Emma og hendes kammerat i Holland blev testet til det yderste i de første uger – til tårer i mange tilfælde. Med meget få muligheder for personlig kontakt og begrænset mulighed for at kunne gå ud, blev Emmas tillid til Gud større. Vi bad med hende online og spurgte, hvordan vi kunne hjælpe. Hun bad os om at tage kontakt til personer, som hun underviste online!

Vores familie begyndte at tage kontakt online, en efter en, til Emmas venner i Holland. Vi inviterede dem til at være med til vores ugentlige, online, udvidede familiestudium af Kom og følg mig. Floor, Laura, Renske, Freek, Benjamin, Stal og Muhammad er alle blevet vores venner. Nogle af vores venner fra Holland er gået »ind ad den snævre port« (3 Ne 14:13). Andre bliver vist »hvor snæver den sti er, og hvor trang den port er, som de skulle træde ind ad« (2 Ne 31:9). De er vores brødre og søstre i Kristus. Hver uge regner vi »det for glæde«, når vi arbejder sammen i vores udvikling på pagtsstien.

Vi lader »udholdenheden … føre til fuldendt værk« (Jak 1:4) i vores manglende mulighed for at mødes som menighed for en tid. Men vi regner til glæde vores families øgede tro gennem nye teknologiske forbindelser og Kom og følge mig-studium af Mormons Bog.

Præsident Russell M. Nelson har lovet: »Jeres konstante indsats på dette område – tilmed i de øjeblikke, hvor I føler, at det ikke går særligt godt – vil forandre jeres tilværelse, jeres families og verden« (»Gå fremad i tro«, Liahona, maj 2020, s. 114).

Det sted, hvor vi indgår hellige pagter med Gud – templet – er midlertidigt lukket. Det sted, hvor vi holder pagter med Gud – hjemmet – er åbent. Vi har en mulighed for derhjemme at studere og tænke over tempelpagternes exceptionelle skønhed. Selv når vi ikke har adgang til det hellige fysiske sted skal vores hjerte »fryde sig meget som følge af de velsignelser, som skal blive udøst« (L&P 110:9).

Mange har mistet job, andre har mistet muligheder. Men vi glædes sammen med præsident Nelson, der for nyligt har sagt: »Frivilligt fasteoffer fra vores medlemmer er faktisk vokset, lige så med frivillige bidrag til vores humanitære fonde … Sammen vil vi overvinde denne svære tid. Herren vil velsigne jer, når I fortsat velsigner andre« (Russell M. Nelsons Facebookside, opslag den 16. aug. 2020, facebook.com/russell.m.nelson).

»Vær frimodige« er befalingen fra Gud, ikke at være frygtsomme (Matt 14:27).

Nogle gange bliver vi utålmodige, når vi føler, at vi »gør alt rigtigt,« og vi stadig ikke modtager de velsignelser, vi ønsker. Enok gik med Gud i 365 år, inden han og hans folk blev forvandlet. Trehundrede og femogtres år i stræben efter at gøre alt rigtigt, og så skete det! (Se L&P 107:49).

Min bror Chads død kom blot nogle få måneder efter vores afløsning fra at præsidere over Ogden-missionen i Utah. Det var mirakuløst, at mens vi boede i det sydlige Californien, blev vi, ud af de 417 missioner vi kunne være blevet kaldet til i år 2015, sendt til det nordlige Utah. Missionshjemmet var 30 minutter i bil fra Chads hjem. Chad blev diagnosticeret med kræft, efter vi havde fået vores missionskald. Selv under de sværeste omstændigheder, vidste vi, at vor himmelske Fader var opmærksom på os og hjalp os til at finde glæde.

Jeg bærer vidnesbyrd om Frelseren, Jesu Kristi forløsende, helliggørende, ydmygende og glædelige kraft. Jeg bærer vidnesbyrd om, at når vi beder til vor himmelske Fader i Jesu navn, vil han svare os. Jeg bærer vidnesbyrd om, at når vi hører, lytter til og giver agt på Herrens røst og hans levende profet, præsident Russell M. Nelson, kan »udholdenheden … føre til fuldendt værk«, og vi kan »regne det for glæde«. I Jesu Kristi navn. Amen.