Find glæde i Kristus

Herren beder ikke vores unge i Det Aronske Præstedømme om at gøre alt, men det, han beder om, er ærefrygtindgydende.

For nogle få år siden gik vores lille familie igennem det, mange familier støder på i denne faldne verden. Vores yngste søn, Tanner Christian Lund, fik kræft. Han var en utrolig sjæl, som niårige har tendens til at være. Han var en hylende morsom gavtyv og samtidig forbløffende åndeligt opmærksom. En lille skurk og en engel, uartig og sød. Da han var lille og hver dag forvirrede os med sine gavtyvestreger, spekulerede vi på, om han mon ville blive profet eller bankrøver, når han voksede op. På begge måder ville han efterlade sit fingeraftryk i verden.

Og så blev han alvorligt syg. I løbet af de tre følgende år anvendtes moderne lægebehandlinger af enhver art, inklusive to knoglemarvstransplantationer, hvor han undervejs fik lungebetændelse, der krævede, at han tilbragte 10 uger bevidstløs i en respirator. Mirakuløst nok kom han sig en kort stund, men så vendte kræften tilbage.

Kort tid før Tanner gik bort, havde sygdommen inficeret hans knogler, og selv med stærk, smertestillende medicin led han. Han kunne knap stå ud af sengen. En søndag morgen kom hans mor, Kalleen, ind på hans værelse for at se til ham, inden familien tog i kirke. Hun blev overrasket over at se, at han på en eller anden måde selv var kommet i tøjet og sad på kanten af sin seng, hvor han smertefuldt kæmpede med at knappe sin skjorte. Kalleen satte sig ned ved siden af ham. »Tanner,« sagde hun, »er du sikker på, at du er stærk nok til at tage i kirke? Måske skulle du blive hjemme og hvile dig i dag?«

Han stirrede på gulvet. Han var diakon. Han havde et kvorum. Og han havde en opgave.

»Det er meningen, at jeg skal omdele nadveren i dag.«

»Jeg er da sikker på, at en anden kunne gøre det for dig.«

»Ja,« sagde han, »men … jeg kan se, hvordan folk ser på mig, når jeg omdeler nadveren. Jeg tror, at det hjælper dem.«

Så Kalleen hjalp ham med at knappe skjorten og binde hans slips, og de kørte i kirke. Der var helt klart sket noget vigtigt.

Jeg kom til kirke fra et tidligere møde, og jeg blev så overrasket over at se Tanner sidde på rækken med diakoner. Kalleen fortalte mig stille, hvorfor han var der, og det som han havde sagt: »Det hjælper folk.«

Og så så jeg på, da diakonerne gik frem til nadverbordet. Han lænede sig blidt mod en anden diakon, da præsterne rakte dem bakkerne med brød. Og så sjokkede Tanner til sin tildelte plads og tog fat i enden af bænken for at have noget at støtte sig til, idet han gav nadveren.

Det lod til, at alle øjne i kirkesalen hvilede på ham, bevæget af hans besvær, mens han udførte sin enkle del. På en eller anden måde udviste Tanner et stille eksempel, mens han alvorligt og haltende bevægede sig fra række til række – hans skaldede isse var fugtig af sved – hvor han repræsenterede Frelseren, sådan som diakoner gør. Hans engang ukuelige diakonlegeme var lidt forslået, ødelagt og flænset, han led frivilligt for at tjene ved at bære symbolerne på Frelserens forsoning til os.

At se, hvordan han var begyndt at tænke over at være diakon, fik også os til at tænke anderledes – omkring nadveren, Frelseren og diakoner, lærere og præster.

Jeg forundres over det unævnte mirakel, der den morgen havde tilskyndet ham til så tappert at tage imod det stille, sagte kald om at tjene, og om styrken og evnerne hos alle vores fremspirende unge, idet de presser sig selv til at tage imod profetens kald til at melde sig til Guds bataljon og deltage i arbejdet med frelse og ophøjelse.

Hver gang en diakon holder en nadverbakke, mindes vi den hellige historie om den første nadver, om Getsemane, om Golgata og om graven i haven. Da Frelseren sagde: »Gør dette til ihukommelse af mig« ¹ til sine disciple, talte han også til alle tider til alle os. Han talte om det endeløse mirakel, han ville komme med, når fremtidige diakoner, lærere og præster ville præsentere hans symboler og indbyde hans børn til at tage imod hans sonoffer.

Alle nadversymbolerne peger hen mod den gave. Vi tænker over det brød, han engang brød – og det brød, som præsterne foran os nu bryder. Vi tænker over betydningen af den helliggjorte væske, dengang og nu, mens ordene fra nadverbønnerne højtideligt lyder fra de unge præsters mund ind i vores hjerter og til himlen og fornyer de pagter, der forbinder os med selve kraften i Kristi frelse. Vi kan tænke over, hvad det betyder, når en diakon bærer disse hellige symboler til os, står som han gør, hvor Jesus ville stå, hvis han var der, og tilbyder at løfte vores byrder og vores smerte.

Heldigvis behøver unge mænd og unge kvinder ikke at blive syge for at finde glæde i og formål med at tjene Frelseren.

Ældste David A. Bednar lærte os, at vi for at udvikle os og blive som missionærer er, bør gøre det, missionærer gør, og derpå kan vi »linje på linje, bud på bud … gradvist blive de missionærer … som Frelseren forventer.« ²

Hvis vi tilsvarende ønsker at »bli’ som Jesus,« ³ bør vi gøre det, Jesus gør. Og i en bemærkelsesværdig sætning, forklarer Herren, hvad det er, han gør. Han sagde: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.« ⁴

Frelserens mission har altid og vil for evigt være at tjene sin Fader ved at frelse hans børn.

Og den sikreste vej til at finde glæde i denne verden er at tilslutte sig Kristus ved at hjælpe andre.

Det er denne enkle sandhed, der har inspireret programmet Børn og unge.

Alle aktiviteter i Børn og unge og lærdomme i Børn og unge handler om at hjælpe unge til at blive mere som Jesus ved at tilslutte sig ham i hans værk med frelse og ophøjelse.

Børn og unge er et værktøj til at hjælpe hvert eneste primarybarn og ung til at udvikle sig som disciple og opnå en trosfyldt vision af, hvordan vejen til lykke ser ud. De kan lære at se frem til og længes efter de stationer og skilte langs pagtstien, hvor de vil blive døbt og bekræftet med Helligåndsgaven og snart tilhøre kvorummer og klasser i Unge Kvinder, hvor de vil føle glæden ved at hjælpe andre gennem en række kristuslignende tjenestegerninger. De vil sætte mål, store og små, der vil bringe balance i deres liv og hjælpe dem til at blive mere som Frelseren. FSY-konferencer og tidsskriftet Til styrke for de unge, Lille Liahona og appen Efterlev evangeliet vil hjælpe dem til at finde glæde i Kristus. De vil se frem til velsignelserne ved at have en tempelanbefaling med begrænset anvendelse og føle profeten Elias’ ånd gennem Helligåndens påvirkning, når de arbejder på at opnå velsignelserne ved tempeltjeneste og slægtshistorie. De vil blive ledt af patriarkalske velsignelser. Med tiden vil de se sig selv tage til templet for at blive begavet med kraft og finde glæde der, når de for evigt bliver knyttet, uanset hvad der sker, til deres familie.

Trods modvind fra pandemi og katastrofer er opnåelse af alle de løfter, der er forbundet med det nye program Børn og unge stadig en igangværende proces – men det er presserende. Vores unge kan ikke vente på, at verden udbedres, inden de lærer Frelseren at kende. Nogle træffer valg selv i dette øjeblik, som de ikke ville træffe, hvis de forstod deres sande identitet – og hans.

Så det presserende kald fra Guds bataljon under trofast oplæring lyder: »Alle mand på dæk!«

Mødre og fædre, jeres sønner har brug for, at I støtter dem lige så inderligt, som I nogensinde tidligere har, hvor de beskæftigede sig med mindre væsentlige ting som emblemer og nåle. Mødre og fædre, ledere i præstedømmet og Unge Kvinder, hvis jeres unge kæmper, vil Børn og unge bidrage til at føre dem til Frelseren, og Frelseren vil give dem fred. ⁵

Kvorums- og klassepræsidentskaber, bliv bedre og indtag jeres rette plads i Herrens værk.

Biskopper, knyt jeres nøgler til jeres kvorumspræsidenters, og jeres kvorummer – og menigheder – vil ændre sig for evigt.

Og til jer i den opvoksende generation bærer jeg vidnesbyrd om, som en, der ved det, at I er elskede sønner og døtre af Gud, og han har et værk, I skal udføre.

Når I hæver jer til det storslåede ved jeres kaldelser af hele jeres hjerte, kraft, sind og styrke, vil I lære at elske Gud og holde jeres pagter og stole på hans præstedømme, idet I arbejder på at velsigne andre, begyndende i jeres eget hjem.

Jeg beder til, at I med mangedoblet energi, der er denne tid værdig, vil stræbe efter at tjene, udøve tro, omvende jer og forbedre jer hver dag, til at kvalificere jer til templets velsignelser og den vedvarende glæde, der kun kommer gennem Jesu Kristi evangelium. Jeg beder til, at I vil forberede jer på at blive de flittige missionærer, loyale ægtemænd eller hustruer, kærlige fædre eller mødre, I er blevet lovet, at I i sidste ende kan blive ved at være en sand Jesu Kristi discipel.

Må I være med til at forberede verden på Frelserens tilbagekomst ved at indbyde alle til at komme til Kristus og modtage velsignelserne ved hans forsoning. I Jesu Kristi navn. Amen.