Hovedpynt i stedet for aske: Tilgivelsens helbredende sti

Første Samuelsbog indeholder en mindre kendt historie om David, Israels fremtidige konge, og en kvinde ved navn Abigajil.

Efter Samuels død forlod David og hans mænd kong Saul, som stræbte David efter livet. De passede på flokkene og tjenerne hos en velhavende mand ved navn Nabal, der var hidsig. David sendte 10 af sine mænd ud for at hilse på Nabal og anmode om meget tiltrængt mad og forsyninger.

Nabal besvarede Davids forespørgsel med fornærmelser og sendte hans mænd tomhændet væk.

Forarget forberedte David sine mænd på at konfrontere Nabal og hans husstand og sagde: »[Han] gengælder … mig godt med ondt.«¹ En tjener fortalte Nabals hustru, Abigajil, om, at hendes mand havde behandlet Davids mænd dårligt. Abigajil samlede hurtigt den fornødne mad og forsyningerne og tog afsted for at gribe ind.

Da Abigajil mødte David, »kastede [hun] sig til jorden for David.

Hun faldt ned for hans fødder og sagde: ›Skylden er min, herre! …

Men … Herren [har] holdt dig fra at pådrage dig blodskyld og tage dig selv til rette …

Lad nu folkene i min herres følge få den gave, som din trælkvinde har bragt dig …

Tilgiv din trælkvindes frimodighed …

David svarede Abigajil: »Lovet være Herren, Israels Gud, fordi han i dag har sendt dig til mig!

Velsignet være din dømmekraft, og velsignet være du selv, fordi du i dag har forhindret mig i at pådrage mig blodskyld og tage mig selv til rette …

Så tog David imod det, hun havde bragt ham, og han sagde til hende: »Gå hjem i fred! Jeg har lyttet til dig og vil opfylde din bøn.«²

De gik begge derfra i fred.

I denne beretning kan Abigajil ses som et stærkt sindbillede eller symbol på Jesus Kristus.³ Gennem sit sonoffer kan han befri os fra synden og et stridbart hjertes vægt og give os den næring, vi har brug for.⁴

Ligesom Abigajil var villig til at påtage sig Nabals synd, tog Frelseren – på en ubegribelig måde – vores synder og synderne af dem, der har såret eller fornærmet os, på sig.⁵ I Getsemane og på korset påtog han sig disse synder. Han banede vejen for os, så vi kan give slip på et hævngerrigt hjerte. Den »vej« eller »sti« er tilgivelse – hvilket kan være noget af det sværeste, vi nogensinde gør, og noget af det mest guddommelige, vi nogensinde vil opleve. På tilgivelsens sti kan Jesu Kristi forsonende kraft strømme ind i vores liv og begynde at hele hjertets og sjælens dybe sprækker.

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at Frelseren giver os evnen til at tilgive:

»I kan gennem hans uendelige forsoning tilgive dem, der har såret jer, og som måske aldrig accepterer ansvaret for deres grusomhed over for jer.

Det er normalt let at tilgive en, som oprigtigt og ydmygt søger jeres tilgivelse. Men Frelseren vil skænke jer evnen til at tilgive enhver, som på nogen måde har behandlet jer dårligt. Derefter kan deres smertefulde handlinger ikke længere skade jeres sjæl.«⁶

Abigajil bragte en stor mængde mad og forsyninger, og det kan lære os, at Frelseren tilbyder dem, der er blevet gjort ondt og såret, den næring og hjælp, vi har brug for til at blive helbredt og helet.⁷ Vi er ikke overladt til at håndtere konsekvenserne af andres handlinger selv; vi kan også blive helet og få mulighed for at blive frelst fra vægten af et stridbart hjerte og enhver handling, der måtte følge.

Herren har sagt: »Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.«⁸ Herren forlanger, at vi tilgiver for vores eget bedste.⁹ Men han beder os ikke om at gøre det uden sin hjælp, sin kærlighed og sin forståelse. Gennem vores pagter med Herren kan vi hver især modtage den styrkende kraft, vejledning og den hjælp, vi har brug for til både at tilgive og blive tilgivet.

Vær opmærksom på, at det at tilgive nogen ikke betyder, at man sætter sig selv i en situation, hvor man fortsat vil blive såret. »Vi kan arbejde hen imod at tilgive nogen og stadig føle os tilskyndet af Ånden til at holde os væk fra dem.«¹⁰

Akkurat som Abigajil hjalp David til »ikke [at] få anfægtelse«¹¹ og modtage den hjælp, han havde brug for, vil Frelseren også hjælpe jer. Han elsker jer, og han møder jer på jeres vej og »under [hans] vinger er der helbredelse.«¹² Han ønsker, at I får fred.

Jeg har personligt vidnet det mirakel, at Kristus har helet mit stridbare hjerte. Med tilladelse fra min far fortæller jeg, at jeg voksede op i et hjem, hvor jeg ikke altid følte mig tryg på grund af følelsesmæssige og verbale overgreb. I mine år som ung og ung voksen var jeg vred på min far og havde vrede i mit hjerte, fordi jeg var blevet såret.

I årenes løb og i mine bestræbelser på at finde fred og heling på tilgivelsens sti har jeg på en dyb måde indset, at Guds Søn, som sonede for mine synder, er den samme Forløser, som også vil frelse dem, der har såret mig dybt. Jeg kunne ikke virkelig tro på den første sandhed uden også at tro på den anden.

I takt med at min kærlighed til Frelseren er vokset, er mit ønske om at erstatte smerte og vrede med hans helende lindring også vokset. Det har været en proces over mange år, der har krævet mod, sårbarhed, udholdenhed og at lære at stole på Frelserens guddommelige kraft til at frelse og helbrede. Det er stadig noget, jeg skal arbejde på, men mit hjerte er ikke længere på krigsstien. Jeg har fået »et nyt hjerte«¹³ – et, der har følt en personlig Frelsers dybe og varige kærlighed; en Frelser, som blev ved min side, som blidt og tålmodigt førte mig til et bedre sted, som græd sammen med mig, som kendte min sorg.

Herren har sendt mig kompenserende velsignelser, ligesom Abigajil medbragte det, David havde brug for. Han har sat mentorer i mit liv. Og det kæreste og mest livsforvandlende af alt har været mit forhold til min himmelske Fader. Jeg er taknemmelig for, at jeg gennem ham har kendt til en fuldkommen Faders milde, beskyttende og vejledende kærlighed.

Ældste Richard G. Scott sagde: »Du kan ikke slette det, som er sket, men du kan tilgive.¹⁴ Tilgivelse helbreder frygtelige, tragiske sår, fordi det tillader Guds kærlighed at rense dit hjerte og sind for hadets gift. Tilgivelse renser din samvittighed for ønsket om hævn. Den gør plads for den rensende, helbredende, genoprettende kærlighed fra Herren.«¹⁵

Min jordiske far har også oplevet en mirakuløs forandring i hjertet i de senere år og har vendt sig til Herren – noget jeg ikke havde forventet i dette liv. Det er endnu et vidnesbyrd for mig om Jesu Kristi fuldendte og forvandlende kraft.

Jeg ved, at han er i stand til at helbrede synderen og dem, der blev syndet imod. Han er verdens Frelser og Forløser, som satte sit liv til, så vi kan leve igen. Han sagde: »Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, [og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,] for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed.«¹⁶

Alle, der har et knust hjerte, er fangne, undertrykte og måske forblindede af smerte eller synd, tilbyder han lindring, helbredelse og udfrielse. Jeg vidner om, at den lindring og helbredelse han tilbyder, er virkelig. Timingen for den helbredelse er individuel, og vi kan ikke være dømmende over for en andens timing. Det er vigtigt at give os selv den fornødne tid til heling og være venlige mod os selv i løbet af processen. Frelseren er altid barmhjertig og opmærksom og står klar til at yde den hjælp, vi har brug for.¹⁷

På tilgivelsens og helbredelsens sti ligger et valg om ikke at fastholde usunde mønstre eller forhold i vores familie eller andre steder. Alle, vi kan have indflydelse på, kan vi tilbyde venlighed som modsvar til grusomhed, kærlighed til had, mildhed til barskhed, sikkerhed til nød og fred til strid.

At give det, man selv er blevet nægtet, er en mægtig del af guddommelig helbredelse, det er muligt gennem tro på Jesus Kristus. Når man lever på en sådan måde, at man, som Esajas har sagt, giver hovedpynt i stedet for aske,¹⁸ handler man i tro og følger det ypperligste eksempel fra en Frelser, der led alt, så han kunne bistå alle.

Josef af Egypten levede et liv med aske. Han blev hadet af sine brødre, forrådt, solgt som slave, uretmæssigt fængslet og glemt af en, der havde lovet at hjælpe. Men han stolede stadig på Herren. »Herren var med Josef«¹² og viede hans prøvelser til hans velsignelse og vækst – og til at frelse hans familie og hele Egypten.

Da Josef som en stor leder i Egypten mødte sine brødre, blev hans tilgivelse og forædlede perspektiv tilkendegivet ved de nådige ord, han sagde:

»Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse …

Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud.«²⁰

Gennem Frelseren blev Josefs liv til »hovedpynt i stedet for aske.«²¹

Kevin J. Worthen, rektor for BYU, har sagt, at Gud »kan få noget godt ud af … ikke blot vores succeser, men også af vores nederlag og andres nederlag, der gør os ondt. Så god og så mægtig er Gud.«²²

Jeg vidner om, at det største eksempel på kærlighed og tilgivelse er vor Frelser, Jesus Kristus, da han i bitter smerte sagde: »Fader, tilgiv dem; for de ved ikke, hvad de gør.«²³

Jeg ved, at vor Fader i himlen ønsker godhed og håb for alle sine børn. I Jeremias læser vi: »Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke.«²⁴

Jesus Kristus er jeres personlige Messias, jeres kærlige Forløser og Frelser, som kender jeres hjertes bønner. Han ønsker jeres helbredelse og lykke. Han elsker jer. Han græder med jer i jeres sorger og frydes ved at gøre jer hele. Må vi være ved godt mod og tage hans kærlige hånd, der altid er udstrakt,²⁵ mens vi går ad tilgivelsens helbredende sti. Det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.