Er du stadig villig?

En søndag, mens jeg forberedte mig til at modtage nadveren efter flere uger med stavskonferenceopgaver, gik en interessant og kraftfuld tanke gennem mit hoved.

Da præsten begyndte at velsigne brødet, lød de ord, som jeg havde hørt så mange gange før, med stor styrke i mit sind og hjerte. »Og vidne for dig, o Gud, den evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet dem, så de altid må have hans Ånd hos sig.«¹ Hvor mange gange har vi vidnet for Gud, at vi er villige?

Da jeg tænkte over betydningen af disse hellige ord, påvirkede ordet villig mig mere end nogensinde før. En strøm af smukke og hellige oplevelser fyldte mit sind og hjerte med kærlighed og taknemlighed for Frelserens sonoffer og hans afgørende rolle i Faderens forløsningsplan for min familie og mig. Så hørte og følte jeg de gennemtrængende ord fra bønnen for vandet: »Så de må vidne for dig … at de altid erindrer ham.«² Jeg forstod klart i det øjeblik, at det at holde mine pagter er nødt til at være mere end gode hensigter.

Deltagelse i nadveren er ikke et passivt religiøst ritual, som blot viser vores samtykke. Det er en kraftig påmindelse om virkeligheden af Kristi uendelige forsoning og om behovet for altid at erindre ham og holde hans bud. Villighed til at fokusere på Frelseren er så afgørende, at det er det centrale budskab i de to mest citerede skriftsteder i Kirken: Nadverbønnerne. Forståelse af sandheden om det, vor himmelske Fader så villigt tilbyder hver enkelt af os gennem sin enbårne Søn, bør fremkalde vores største anstrengelse for til gengæld altid at være villige.

Er vores eget åndelige fundament solidt bygget på Jesus Kristus?

Hvis vores åndelige fundament er overfladisk, kan vi være tilbøjelige til at basere vores villighed på en social cost-benefit-analyse eller et personligt ulejlighedsindeks. Og hvis vi tilslutter os den fortælling, at Kirken primært består af forældede eller politisk ukorrekte sociale retningslinjer, urealistiske personlige begrænsninger og tidsforpligtelser, så vil vores konklusioner om villighed være forfejlede. Vi bør ikke forvente, at princippet om villighed vil være en positiv trend hos influencere på de sociale medier eller TikTok-entusiaster. Menneskers forskrifter stemmer sjældent overens med guddommelig sandhed.

Kirken er et samlingssted for ufuldkomne mennesker, der elsker Gud, og som er villige til at følge Herren Jesus Kristus. Den villighed er rodfæstet i den realitet, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Denne guddommelige sandhed kan kun kendes ved Helligåndens kraft. Derfor er vores villighed direkte proportionel med den tid, vi forpligter os til at være på hellige steder, hvor Helligåndens indflydelse er til stede.

Det ville være godt at tilbringe mere tid i meningsfulde samtaler, hvor vi drøfter vores bekymringer med en kærlig Fader i himlen, og mindre tid med at søge holdninger hos andre stemmer. Vi kunne også vælge at ændre vores daglige nyhedsstrøm til Kristi ord i de hellige skrifter og til profetiske ord fra hans levende profeter.

Den betydning, vi tillægger vores overholdelse af sabbatten, at betale en ærlig tiende, at have en gyldig tempelanbefaling, at besøge templet og at ære vores hellige tempelpagter, er alle stærke indikatorer på vores villighed og tegn på vores engagement. Er vi villige til at gøre mere end en overfladisk indsats for at styrke vores tro på Kristus?

Vor himmelske Fader elsker os fuldkomment, men denne kærlighed er forbundet med store forventninger. Han forventer, at vi villigt sætter Frelseren helt i centrum af vores liv. Frelseren er det fuldkomne eksempel på villighed til i alt at underordne sig vor himmelske Faders vilje. Han er »vejen og sandheden og livet«.³ Han sonede villigt for vore synder. Han letter vores byrder, stilner vores frygt, giver os styrke og bringer fred og forståelse til vores hjerte i tider med nød og sorg.

Alligevel er tro på Jesus Kristus et valg. »Selv om [vi] ikke kan gøre mere end at ønske at tro«⁴ på hans ord, har vi et udgangspunkt for at begynde eller genoptage vores rejse i tro. Hvis hans ord bliver plantet i vores hjerter som et frø og næret med stor omhu, vil de slå rod, og vores tro vil vokse til vished og blive et grundlag for handling og kraft. Mormons Bog er vores mest kraftfulde kilde til at øge og gendanne vores tro. Villighed er katalysator for tro.

Livet på jorden er efter guddommelig hensigt ikke let og kan til tider være overvældende. Men vi er »til for at kunne nyde glæde«!⁵ At fokusere på Frelseren og vores pagter bringer varig glæde! Hensigten med livet på jorden er at vise vores villighed. »Den største opgave i livet [og prisen for at være discipel] er at lære Herrens vilje at kende og derefter at gøre den.«⁶ Sandt discipelskab fører til en fylde af glæde. Er vi villige til at betale prisen for at være disciple?

Pagtens sti er ikke en simpel tjekliste; det er en proces med åndelig vækst og en dybere forpligtelse over for Herren Jesus Kristus. Det centrale formål med ethvert bud, princip, enhver pagt og ordinance er at opbygge tro på og tillid til Kristus. Vores beslutsomhed om at centrere vores liv omkring Kristus må derfor være konsekvent – ikke betinget, situationsbestemt eller overfladisk. Vi har ikke råd til at tage feriedage eller personligt holde fri fra vores villighed til at »stå som Guds vidner til alle tid og i alle ting og på alle steder.«⁷ At være discipel kommer ikke uden en pris, for Helligåndens ledsagelse er uvurderlig.

Herren tænkte helt sikkert på vore dage, da han fremsatte lignelsen om de ti brudepiger. Om de fem kloge sagde han, at de har gjort »den hellige Ånd til deres vejleder og ikke har ladet sig bedrage,«⁸ mens de tåbeliges lamper »går ud« på grund af mangel på olie.⁹ Måske beskriver Nefis ord bedst disse engang trofaste medlemmer af Kirken: »Og andre beroliger han og luller dem ind i kødelig sikkerhed, så de siger: Alt er vel i Zion.«¹⁰

Kødelig sikkerhed er at søge efter og stole på noget verdsligt i stedet for på Kristus – med andre ord at se gennem en verdslig linse i stedet for en åndelig linse. Helligånden giver os evnen til at se »ting, som de virkelig er, og … som de virkelig vil blive.«¹¹ Og kun »ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt«¹² og ikke blive bedraget. Vi sætter Kristus i centrum for vores liv og lover at være villige til at adlyde hans bud, ikke fordi vi er blinde, men fordi vi kan se.¹³

Hvad med de tåbelige brudepiger? Hvorfor var de ikke villige til at medbringe en beholder med åndelig olie? Udskød de det ganske enkelt? De var måske for afslappede, fordi det var ubelejligt eller virkede unødvendigt. Uanset, hvad årsagen var, blev de vildledt om Kristi afgørende rolle. Dette er Satans grundlæggende bedrag, og det er grunden til, at deres vidnesbyrdslamper til sidst gik ud på grund af mangel på åndelig olie. Denne lignelse er en metafor for vore dage. Mange forlader Frelseren og deres pagter, længe før de forlader hans kirke.

Vi lever i en tid uden fortilfælde, som de gamle profeter længe har forudsagt, en dag, hvor Satan raser »i hjertet på menneskenes børn og ophidse[r] dem til vrede imod det, der er godt.«¹⁴ Alt for mange af os lever i en virtuel verden, der til overflod er fyldt med underholdning og budskaber, der er fjendtlige over for guddommelig identitet og tro på Kristus.

Den kraftigste åndelige indflydelse i et barns liv er det retfærdige eksempel fra kærlige forældre og bedsteforældre, som trofast holder deres hellige pagter. Bevidste forældre lærer deres børn at tro på Herren Jesus Kristus, så de også »kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.«¹⁵ En tilfældig og inkonsekvent overholdelse af pagter fører til åndelig ulykke. Den åndelige skade er ofte størst på vores børn og børnebørn. Forældre og bedsteforældre, er vi stadig villige?

Præsident Russell M. Nelson har advaret om, at »i den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«¹⁶ Dette er en klar og utvetydig advarsel om, at vi skal trimme vores lamper og øge vores åndelige reserve af olie. Er vi stadig villige til at følge de levende profeter? Hvad er mængden af åndelig olie i jeres lamper? Hvilke ændringer i jeres personlige liv vil gøre jer i stand til at have Helligåndens indflydelse mere konstant?

I dag, ligesom på Jesu tid, vil der være dem, der vender om, fordi de er uvillige til at acceptere prisen for at være disciple. I takt med at hård og hadefuld kritik i stigende grad rettes mod Frelserens kirke og dem, der følger ham, vil vores discipelskab kræve en større villighed til at rette og styrke vores åndelige rygrad og ikke lytte til dem.¹⁷

Hvis vores åndelige fundament er bygget solidt på Jesus Kristus, vil vi ikke falde, og vi behøver ikke at frygte.

»Se, Herren kræver hjertet og et villigt sind; og de villige og lydige skal i disse sidste dage spise Zions lands goder.«¹⁸

Må vi altid være villige. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.