At blive til stor nytte for vore medmennesker

Som ung mand på 27 år blev Wilford Woodruff ordineret til præst den 5. november 1834. Otte dage senere påbegyndte han en to år lang mission i sydstaterne.¹ En nat fandt han og hans kammerat husly hos en familie, som gav dem det bare gulv til seng, hvilket han beskrev som »ret hårdt efter at have gået ca. 100 km uden noget at spise«. ²

Næste dag gik de 19 kilometer i regn, indtil de kom til et hus, hvor manden viste sig at være medlem af Missouri-pøbelen. Bror Woodruff sagde: »Familien skulle til at sætte sig bordet til morgenmad, da vi kom ind. I de dage var det skik blandt missourianere at byde på mad – også selv om man var fjendtligt indstillede; så han spurgte os, om vi ikke ville have noget morgenmad, og vi blev meget glade for invitationen. Han vidste, at vi var mormoner; og så snart vi begyndte at spise, begyndte han at forbande mormonerne. Han havde et stort fad med bacon og æg og masser af brød på bordet, og hans forbandelser forhindrede ikke os i at spise, for jo mere han forbandede – desto mere spiste vi – indtil vore maver var fyldte. Så rejste vi os fra bordet, tog vore hatte og takkede ham for vores morgenmad. Det sidste, vi hørte fra ham, var hans stadige forbandelser. Jeg stoler på, at Herren vil belønne ham for vores morgenmad.«³

Ved slutningen af det sidste år af hans mission regnede han ud, at han havde »rejst 5228 kilometer, holdt 170 møder [og] døbt 43 personer.«⁴

Han første mission til sydstaterne blev efterfulgt af to korte missioner til Fox-øerne ud for Maines kyst,⁵ og derpå to følgende missioner til England.⁶ Under hans sidste mission i England i 1840 anerkendte han, at han »ved Guds velsignelser« havde været et redskab til at bringe 1800 sjæle ind i Kirken i løbet af otte måneder.⁷

Wilford Woodruff gjorde fordring på løftet i Mormons Bog, som lover, at »således har Gud beredt et middel, hvorved mennesket ved tro kan udføre kraftige undergerninger, og derved bliver han til stor nytte for sine medmennesker.«⁸ Mine yngre brødre i Det Aronske Præstedømme, jeg vil minde jer om, at vor Fader i himmelen ikke alene ønsker, at I skal være gode, men også gøre noget godt – at tjene og velsigne andre og blive til stor nytte for jeres medmennesker.

Vi læser i Lukasevangeliet, at »Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.«⁹ Eftersom vores jordiske søgen efter fuldkommenhed indebærer at blive mere som Frelseren, så bør vi også gå frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Aktiviteter i præstedømmets kvorummer og i GUF med unge piger vil, når de er nøje og bønsomt planlagt og drøftet i biskoprådets ungdomskomite,¹⁰ hjælpe hver eneste ung mand og pige, deriblandt de mindre aktive og dem, som ikke deler vores tro, med at gå frem i visdom, efterhånden som de opnår større påskønnelse for skrifterne og de levende profeters ord, samt deltager i andre GUF-aktiviteter, som involverer alt, hvad der er »dydigt, elskeligt, af godt lov eller prisværdigt«.¹¹

At sidde i råd sammen i biskoprådets ungdomskomite giver også værdifuld øvelse for en hel generation af kommende ledere, som lærer at arbejde effektivt sammen i råd.

I unge mænd vil gå frem i vækst og fysisk styrke, når I deltager i folkedans, sport og sund kammeratlig konkurrence præget af god sportsånd. I vil gå frem i yndest hos Gud, når I engagerer jer i slægtsforskning, udfører dåb for afdøde slægtninge i templet, bliver en trofast hjemmelærer, jævnligt gør rent i kirkebygningen, besøger herberger og hjælper med at forskønne jeres nabolag. Efterhånden som I gør dette, vil I blive eksempler på kong Benjamins ord, at »når I er i jeres medmenneskers tjeneste, tjener I blot Gud.«¹² En klog ungdomsleder lægger mindre vægt på aktiviteter for at skaffe penge og mere vægt på at udføre uselvisk tjeneste for andre.

I unge brødre vil gå frem i yndest hos mennesker og blive bedre forberedt til mission, ægteskab, og fremtidigt erhverv – efterhånden som I lærer mere om forskellige karrierer og udvikler større selvtillid ved at holde taler, deltage i små skuespil og talentshows.

Vore ungdomsaktiviteter bør afspejle vores tro på, at »mennesket er til for at kunne nyde glæde,«¹³ og vi bør være villige til at dele denne glæde med andre. For ikke så længe siden mødte jeg en kvinde fra det østlige USA, som nu bor i Salt Lake-dalen. Hun var et fromt medlem af en anden kristen kirke, og derfor spurgte jeg hende, om hun var glad for at bo blandt de sidste dages hellige. Hun sagde: »Min mand og jeg klarer os fint, men jeg er bekymret for vores teenagedatter. Hver onsdag aften omkring klokken syv går flere af pigerne i vores nabolag lige forbi vores hus på vej mod noget, de skal sammen, og ikke én eneste gang er de stoppet for at spørge vores 14-årige datter, om hun vil med dem.«

Jeg sagde: »Heldet er med dig i dag – jeg er i en position, hvor jeg kan gøre noget ved det problem.« Så gav hun mig beredvilligt sin datters navn og adresse, og vi tog kontakt til både stavspræsidenten og seminarlederen.

Vore venner og naboer er børn af en kærlig himmelsk Fader, som ønsker, at vi alle skal vende tilbage til ham. Kan vi være tilfredse med, at ikke alle medlemmer af vores kvorum møder op søndag morgen? Selvfølgelig kan vi række ud efter de mindre aktive og dem af en anden tro og varmt invitere dem med til Unge Mænds og Unge Pigers GUF-aktiviteter, seminar, søndagsskole-klasser og nadvermøder.

Da Joseph Smith og Oliver Cowdery modtog Det Aronske Præstedømme ved håndspålæggelse af den opstandne Johannes Døber, modtog de »nøglerne til engles betjening.«¹⁴ Det gjorde I også, da I blev ordineret. Jeg beder til, at I vidunderlige unge mænd ikke alene vil være værdige til at modtage engles betjening – men også om, at I, ligesom den unge Wilford Woodruff, vil blive tjenende engle for andre, efterhånden som I øver jer i tro på at udføre »kraftige undergerninger« og derved blive til »stor nytte« for jeres medmennesker.

Satan vil formindske jeres tro og udvande jeres præstedømmes magt til at udføre kraftige undergerninger, men en kærlig himmelsk Fader har tilvejebragt en guddommelig beskyttelse, nemlig Helligåndens gave. I det første kapitel af Mormons Bog læser vi, at mens Lehi læste i skriften, »blev han fyldt af Herrens ånd.«¹⁵ Nephi lover os senere, at hvis vi vil »mætte [os] med Kristi ord … vil hans ord fortælle [os] alt, hvad [vi] skal gøre«.¹⁶

I står måske over for beslutninger om mission, jeres fremtidige karriere og med tiden ægteskab. Når I læser i skriften og beder om vejledning, ser I sikkert ikke svaret for jer – trykt i ord på siden, men når I studerer, vil I modtage tydelige indtryk og tilskyndelser, og som lovet vil Helligånden »vise jer alt, hvad I skal gøre.«¹⁷

Satan ønsker, at I skal overgive jeres handlefrihed til forskellige former for afhængighedsskabende adfærd, men en kærlig himmelsk Fader har gennem sin profet Esajas lovet jer, at I ved hjælp af oprigtig faste, hvor I betvinger jeres fysiske appetit, vil få hjælp til at »løse ondskabens lænker« og »sprænge ågets bånd.«¹⁸ Gør fordring på det løfte ved hjælp af faste. Vores tomhed vil give mere rum til evangeliets fylde. Sulten går forud for helliggørelsen.

Studium af skriften og faste indledt og efterfulgt af bøn kan vitterlig »ændre nat til dag«.¹⁹ Hele profeten Joseph Smiths liv er ét eksempel på bønnens kraft og opfyldelsen af Herrens løfte, at »om du beder, skal du modtage åbenbaring på åbenbaring«²⁰ Én vigtig åbenbaring, du vil modtage, vil være indsigten i, hvordan du bedst kan påvirke de mennesker, som er faret vild. Når vi gør dette, vil det være godt at huske på Præsident Hinckleys vise råd: »Helligånden er et vidne om sandheden, og kan lære mennesket ting, som de ikke kan lære hinanden.«²¹

Præsident Gordon B. Hinckley anser gode venner for at være en hovedingrediens til at fastholde nyomvendte og genvinde de mindre aktive, og Robert Browning beskrev det udtryksfuldt således:

Sent i livet erklærede Kirkens præsident, Wilford Woodruff: »Det gør ingen forskel om en mand er præst eller apostel, dersom han ærer sin kaldelse. En præst har nøglerne til engles betjening. Jeg har aldrig i mit liv som apostel, som halvfjerdser eller ældste, været mere beskyttet af Herren, end da jeg bar en præsts embede. Herren åbenbarede for mig ved syner, åbenbaringer og ved Helligånden mangen ting, som lå foran mig.«²³

Mine unge brødre, jeg beder om, at hver enkelt af os ved vores tro vil bruge vores præstedømmes kraft til at udføre kraftige undergerninger ved at fortælle om evangeliet og tjene andre og derved blive til stor nytte for vore medmennesker. I Jesu Kristi navn, Amen.