Evigt liv i Kristus Jesus

For næsten to tusind år siden stillede en rig ung mand et yderst vigtigt spørgsmål til Frelseren: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« (Matt 19:16).

Efter at have hørt Frelserens belæringer og hans kærlige invitation til at komme og »følg[e] mig« (Matt 19:21), gik den rige unge mand »bedrøvet bort, for han var meget velhavende« (Matt 19:22).

Sørgeligt nok vælger og værdsætter millioner i verden i dag stadig »jordens rigdomme« frem for »evighedens skatte« (L&P 38:39), idet de ikke ved eller helt forstår, at »den, der ejer det evige liv, er rig« (L&P 6:7; fremhævelse tilføjet), og at evigt liv er Guds største gave til mennesket (L&P 14:7). Enkelt sagt er evigt liv at leve for evigt som familier i Guds nærhed (se L&P 132:19-20, 24, 55).

I sin storslåede forbøn giver Frelseren menneskeheden alle nøglerne til at opnå evigt liv: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3).

Men hvordan kan mennesket komme til at kende den eneste sande Gud?

Frelseren svarer: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6).

Jeg vidner om, at den eneste måde, hvorpå vi og hele menneskeheden kan komme til vor himmelske Fader og kende ham og derved opnå evigt liv, er at komme til Herren Jesus Kristus og kende ham.

Men hvem er Jesus Kristus, at vi skulle komme til ham og kende ham? Jeg kender intet mere vidunderligt sammendrag af Herren Jesu Kristi identitet og rolle, end Det Første Præsidentskabs og De Tolv Apostles Kvorums erklæring med titlen, »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, hvorfra jeg citerer:

»[Jesus Kristus] var Det Gamle Testamentes store Jahve (Jehova) og Det Nye Testamentes Messias. Under sin Faders ledelse skabte han jorden …

… Han gav sit liv for at sone for hele menneskehedens synder …

… Han var Faderens Førstefødte, den Enbårne Søn i kødet, verdens Forløser.

Han opstod fra graven som ›førstegrøden af dem, der er sovet hen‹ (1 Kor 15:20). Som den opstandne Herre … [virkede han] også blandt sine ›andre får‹ (Joh 10:16) i oldtidens Amerika … Han og hans Fader [viste] sig for drengen Joseph Smith og indvarslede den lovede ›tidernes fylde‹ (Ef 1:10) …

… Hans præstedømme og hans Kirke er blevet gengivet til jorden – ›bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten‹ (Ef 2:20).

… [Han vil] en dag vende tilbage til jorden … og herske som Kongernes Konge og regere som Herrernes Herre … Enhver af os vil blive … dømt af ham …

… Hans behørigt indsatte apostle [bærer] vidnesbyrd om, at Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn. Han er den store kong Immanuel … Han er verdens lys og liv og håb …« (Liahona, apr. 2000, s. 2-3).

Det er vidunderligt og absolut nødvendigt at vide, hvem Herren Jesus Kristus er.

Men igen vidner jeg om, at den eneste måde, hvorpå vi og hele menneskeheden kan komme til vor himmelske Fader og kende ham og derved opnå evigt liv, er at komme til Herren Jesus Kristus og kende ham.

Hvad vil det sige at kende Herren Jesus Kristus, og hvordan kan vi komme til at kende ham?

Frelseren svarer: »… den port er snæver, og den vej er trang, som fører til ophøjelse og livets fortsættelse, og de er få, som finder den, fordi de ikke modtog mig i denne verden, ej heller kender de mig. Men om I modtager mig i verden, da skal I kende mig …« (L&P 132:22-23).

Kan vi virkelig og helt forstå hans ord? »Men om I modtager mig«, den store Jahve, Messias, jordens Skaber, verdens Frelser og Forløser, Guds udødelige Søn, »om I modtager mig … da skal I kende mig« (L&P 132: 23-24; fremhævelse tilføjet).

For at kende Herren Jesus Kristus, skal vi og hele menneskeheden modtage ham. Og for at modtage ham, skal vi modtage hans tjenere (se Matt 10:40; L&P 1:38; 68:8-9; 84:36; 112:20).

For at modtage ham, skal vi modtage hans evangeliums fylde, hans evige pagter, deriblandt alle de sandheder eller love, pagter og ordinancer, som er nødvendige for at menneskeheden kan komme tilbage til Guds nærhed (se L&P 39:11; 45:9; 66:2; 76:40-43; 132:12; 133:57).

For at modtage ham skal Guds trofaste sønner modtage hans præstedømme og ære deres kaldelser (L&P 84:33-35).

Men i sidste ende skal vi og hele menneskeheden for at modtage ham, som Moroni formaner os til, »kom[me] til Kristus og bliv[e] fuldkommen i ham« (Moroni 10:32; fremhævelse tilføjet). Med andre ord skal vi komme til Kristus og forsøge at blive som ham (se Dallin H. Oaks, »En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 40-43).

Den opstandne Herre sagde: »Hvad slags mænd burde I da ikke være? Sandelig siger jeg jer: Som jeg er« (3 Nephi 27:27). Betydningen af ordet burde, som det bruges i hans spørgsmål: »Hvad slags mænd burde I da ikke være?« er afgørende for at forså hans svar: »Som jeg er.« Ordet burde betyder, at »være nødvendig« eller »være en pligt eller moralsk forpligtelse« (Noah Webster’s First Edition of an American Dictionary of the English Language, 7. udg., 1993, »ought«; se også Luk 24:26), hvilket antyder – og de hellige skrifter, gamle som nutidige, bekræfter – at det er »nødvendigt«, og at vi »burde« i henhold til pagten at »være«, som han erklærede, »som jeg er« (se 3 Nephi 27:27; se også 3 Nephi 12:48; Matt 5:48; 1 Joh 3:2; Moroni 7:48).

Det er min bøn, at »den tid« snart »skal komme, da kundskaben om en Frelser skal spredes blandt alle slægter, stammer, tungemål og folk« (Mosiah 3:20; se også Moses 7:62; Es 11:9), og at alle, som vil, kan modtage ham, ja, Herren Jesus Kristus og kende ham, så de kan komme til vor himmelske Fader og kende ham, og således opnå evigt liv. I Jesu Kristi navn. Amen.