Bonnie D. Parkin
Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde

Så meget af det, som er godt i mit liv, er sket på grund af Hjælpeforeningen«, siger Bonnie D. Parkin. »Jeg tror på det gode i kvinder, der gør, at de sørger for hinanden på måder, som opmuntrer hinanden.«

Søster Parkin, som er det tredje af fem børn, er født den 4. august 1940 som datter af Jesse H. og Ruth Butikofer Dansie. Hun blev opdraget i Herriman i den sydvestlige del af Salt Lake–dalen, som blev koloniseret af hendes oldefar under ledelse af præsident Brigham Young. Hendes mors forældre var omvendte fra Schweiz, som slog sig ned i Idaho Falls i Idaho.

I 1962 tog søster Parkin en bachelorgrad fra Utah State University og begyndte hurtigt derefter at undervise i tredje klasse i Bountiful i Utah. I februar 1963 mødte hun James L. Parkin, som læste til læge på første år på University of Utah. De blev gift den 1. juli 1963 i templet i Salt Lake City.

Bror og søster Parkin, som nu har fire børn og 14 børnebørn, nyder familieferierne ved Lake Powell eller at stå på ski sammen i bjergene. Søster Parkin elsker også sin have, tennis og vandreture tidligt om morgenen.

»Når jeg ser på mit liv, så har hver eneste kaldelse styrket mig«, siger hun. »At blive kaldet til at tjene som præsident for Hjælpeforeningen, mens jeg var en af de yngste mødre i mit ward, var en udfordring, men der kom en sød fred, da wardets kvinder accepterede mig. Den kaldelse velsignede mit liv og hjalp mig med at udvikle mig.«

Søster Parkin tjente i Hjælpeforeningens hovedbestyrelse fra 1990 til 1994, da hun blev kaldet som andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab. Så blev hendes mand i 1997 kaldet til at tjene i tre år som præsident for England London Sydmissionen.

»Den velsignelse at tjene en mission sammen med min mand har i høj grad styrket mig,« siger hun. »Vi elskede de britiske hellige, så vel som vores ældster og søstermissionærer, og vi lærte så meget af dem.«

Søster Parkin, der er ivrig efter at opmuntre de unge piger til at opdage Hjælpeforeningens glæder, og efter at søstrene i Hjælpeforeningen rækker ud til disse unge kvinder, siger: »Hjælpeforeningen er for alle søstre et sted, som kan hjælpe os med at komme til Kristus.«