Føl Herrens kærlighed

Brødre og søstre, der findes et ordsprog: »Hvis du vil udvikle dig, så byd den mulighed velkommen, som fører dig udover dit almindelige jeg.« Og jeg er sikker på, at jeg vil udvikle mig. Må jeg udtrykke vores tak til søster Smoot, søster Dew og søster Jensen for den store tjenestegerning, de har ydet over for alle os medlemmer af Kirken. Jeg udtrykker min taknemlighed til mine rådgivere, Kathy og Anne, for deres villighed til at tjene. De er troende kvinder.

Jeg er så taknemlig denne dag for min mor og far, for de lærdomme, som de gav mig, for deres kærlighed, og fordi de lærte mig at arbejde. Jeg ved, hvordan man arbejder. Jeg er taknemlig for min mand. Jim er en storslået kammerat. Jeg elsker ham og er taknemlig for hans støtte. Han er en retskaffen mand. Jeg er taknemlig for mine sønner og deres hustruer, som har hjulpet dem til at blive bedre mænd. Jeg er taknemlig for mine børnebørn. For nogle aftener siden kørte vi hjem til en af vore sønner for at fortælle ham om denne kaldelse. De havde lagt deres børn i seng. Jeg sagde til Brett og Angie: »Jeg er blevet kaldet som Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde.« Brett sagde: »Dig? Præsidentinde for Hjælpeforeningen i hele Kirken?« Er ens børn ikke vidunderlige? Han sagde det, som jeg havde følt de sidst få uger.

Da vi i går kom hjem, modtog jeg en fax fra vores søn David og hans hustru, Jennifer, i Belgien. David sagde: »Mor, jeg ved du kan klare det. Du husker det måske ikke, men du plejede at have et skriftsted på køleskabet, som lød: ›Jeg og mit hus vil tjene Herren‹ (Jos 24:15).« Han sagde: »Jeg åbnede tit det køleskab, og jeg ved, at du og far mente det.« Jeg er så taknemlig for vore børn.

Jeg er så taknemlig for Kirkens kvinder, som har vejledt mig, som har elsket mig, som har undervist mig, og som har troet på mig. Jeg er taknemlig for missionærerne i London Syd Missionen i England, for deres godhed og for den måde, som de holder deres pagter på. Jeg er taknemlig for de britiske hellige, som har elsket mig og hjulpet mig med at være en del af dette storslåede land.

Brødre og søstre, jeg ved ikke, hvorfor jeg er blevet kaldet, men jeg ved, at jeg er blevet kaldet. Jeg lover jer min kærlighed, min støtte, og jeg beder om jeres tålmodighed, mens jeg lærer.

Jeg indbyder alle unge voksne kvinder i Kirken, uanset, hvor I er, til at se på Hjælpeforeningen og vide, at der er brug for jer der, at vi elsker jer, og at vi sammen kan opleve en storslået tid. Kom og vær sammen med os.

Som Wallace Stegner skrev om mormoner: »Deres kvinder er helt utrolige!«¹ Og det er de også i dag! Jeg ved, at Herren elsker Kirkens kvinder. Hvis jeg kunne ønske noget for hver eneste kvinde i denne kirke, ville det være, at de kunne føle Herrens kærlighed til dem i deres tilværelse hver dag. Jeg har følt Herrens kærlighed i mit liv, og det er jeg taknemlig for. Jeg er taknemlig for den fred, som jeg har følt.

Jeg vidner om min Frelser Jesus Kristus. Jeg ved, at han lever. Jeg har oplevet hans kærlighed; jeg har oplevet hans tilgivelse. Jeg tænker på en søstermissionær, der var ved at forlade missionen. I sit sidste vidnesbyrd sagde hun: »Jeg tog på mission for at lade min himmelske Fader vide, at jeg elsker ham, for at udtrykke min taknemlighed til ham og for at betale ham tilbage,« hvorefter hun sagde: »Jeg forlader missionen med endnu større gæld til ham, end jeg nogen sinde havde, før jeg kom.«

Jeg bærer mit vidnesbyrd om den kraft, som Guds profet, præsident Gordon B. Hinckley besidder, og jeg er taknemlig for ham og for hans kærlighed og for alle de profeter, som har vist mig tillid. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi navn. Amen.