Barmhjertighed: Fuldkommen og evig kærlighed

Herren sagde, at barmhjertighed er »Kristi rene kærlighed«¹, hvilket er »det, som glæder sjælen mest«², »den største af alle Guds gaver«³ , »fuldkommen« og »evig«.⁴

Lige så vanskelig som det er at beskrive barmhjertighed, lige så let er det at genkende den, hos de mennesker, som besidder den.

• En gammel og forkrøblet bedstemor abonnerer på en eftermiddagsavis, for hun ved, at det vil bringe avisdrengen, som er hendes barnebarn til sit hjem hver dag, hvor hun på sine knæ lærer ham at bede.

• En mor, som har det økonomisk hårdt og ikke har meget kød, synes til alles forbløffelse kun at kunne lide kyllingevinger.

• En mand, som bliver irettesat offentligt uden grund, finder sig ydmygt i det.

Er ikke den fælles tråd i disse eksempler barmhjertighed, en uselviskhed og det ikke at søge noget til gengæld? Alle vore guddommelige karaktertræk synes at flyde fra og omfattes af denne.⁵ Alle mennesker har kærlighedens gave, men barmhjertighed gives kun som en gave til dem, som er Kristi sande disciple.⁶

Guds sande kraft findes i hans guddommelige karaktertræk.⁷ Præstedømmets kraft fungerer ved disse karaktertræk.⁸ Vi søger disse karaktertræk, og især barmhjertigheden, som er Kristi rene kærlighed.⁹

Djævlen er der stadig, denne ødelægger af denne kærlighed, som erstatter den med vrede og fjendtlighed.¹⁰ Min ven William havde det på denne måde: Fjendtlig. Det syntes for ham, som alt, hvad der skete, var Herrens fejl – en sygdom, en død, et barn, som gik sine egne vegne, en personlig svaghed, en »ubesvaret« bøn – som alt sammen forhærdede hans hjerte. Hans indre vrede, som kunne flamme op på et øjeblik, var rettet mod Gud, sin næste og mod sig selv. Fra hans hjerte strømmede vantro, stædighed, stolthed og et tab af håb, kærlighed og retning. Han var ulykkelig!

Disse fredsødelæggere¹¹ forblindede William over for Guds følelser for ham. Han kunne hverken opdage eller føle Guds kærlighed. Han kunne ikke se, og slet ikke i disse mørke stunder, at Gud alligevel og stadig velsignede ham rigt. Han besvarede i stedet kærlighed med vrede. Har vi ikke alle følt det til tider? Selv når vi har gjort os mindst fortjent til hans kærlighed, elsker han os mest. Han elsker os i sandhed først.¹²

Min Kristus-lignende ven Betty var lige modsat. Hun mødte mange af de samme vanskeligheder, som William gjorde, men fordi hun følte Guds kærlighed, tålte hun modgangen i Frelserens navn,¹³ nød godt af hans guddommelige natur¹⁴ og fik således en større tro og kærlighed til Gud samt styrke til at klare, hvad der måtte komme.

Hendes kærlighed til andre øgedes. Hun syntes endog at tilgive andre på forhånd. Hun lærte dem, hvordan man skulle få dem til at føle hendes kærlighed. Hun lærte, at kærlighed som deles, er kærlighed, som mangedobles.

Hun lærte til sidst at elske sig selv mere, og være mere venlig, blid og tålmodig. Hun ophørte med at kæmpe for sit selvværd og begyndte at elske sig selv på den måde, som Gud elskede hende. Hendes billede af sig selv ændredes til hans billede af hende.

Hvordan kan vi da bedre »ifør(e os) kærlighedens bånd som en kåbe, thi det er fuldkommenhedens og fredens bånd?«¹⁵ Må jeg foreslå tre ting.

1. 1. Anerkend hans kærlighed. »Bed … af jeres ganske hjerte«¹⁶ om denne gave. Gør det i sagtmodighed med et sønderknust hjerte, og I vil blive fyldt med håb og kærlighed fra Helligånden. Helligånden vil åbenbare Kristus for jer.¹⁷

   Det er en del af denne barmhjertighedsgave at være i stand til at erkende Herrens hånd og føle hans kærlighed i alt, hvad der omgiver os. Det er til tider ikke altid let at opdage Herrens kærlighed til os i alt, hvad vi oplever, for han er en fuldkommen og anonym giver. Du vil søge hele livet for at afdække hans hånd og de gaver, som han har givet dig på grund af sin indgående, beskedne og ydmyge måde at tilstå dig disse vidunderlige gaver på.

   Overvej sammen med mig et øjeblik følgende majestætiske gaver: Hele skabelsens herligheder,¹⁸ jorden, himlene, jeres følelser af kærlighed og glæde; hans svar i form af nåde, tilgivelse og utallige svar på bønner, gaven ved at have familie og venner og endelig den største gave af alle – Faderens gave i form af sin forsonende Søn, som er fuldkommen i sin kærlighed, ja, som er kærlighedens Gud.¹⁹

2. 2. Modtag hans kærlighed i ydmyghed. Vær taknemlig for denne gave og især for gavens giver.²⁰ Sand taknemlighed er evnen til ydmygt at se, føle og endog modtage kærlighed.²¹ Taknemlighed er en måde at vise kærlighed til Gud på. Anerkend hans hånd, og fortæl ham, at du gør det, og udtryk din kærlighed til ham.²² Når du virkelig kommer til at kende Herren, vil du opleve et nært og helligt forhold bygget på tillid. Du vil komme til at vide, at han forstår din trængsel,²³ og han vil med medfølelse altid svare dig i kærlighed.

   Modtag det. Føl det. Det er ikke nok blot at vide, at Gud elsker dig. Den gave skal føles hele tiden, dag efter dag.²⁴ Det vil således være en guddommelig motivering hele dit liv. Omvend dig. Fjern al verdslighed fra dit liv,²⁵ herunder også vrede. Få altid syndsforladelse for dine synder,²⁶ og du vil kunne beherske alle dine lidenskaber, så du kan være fyldt med kærlighed.²⁷

3. 3. Videregiv hans kærlighed. Herrens svar til os er altid fyldt med kærlighed. Bør vores svar til ham så ikke være med venlige og virkelig kærlige følelser. Han giver nåde (eller godhed) efter nåde, karaktertræk efter karaktertræk. Når vores lydighed øges, modtager vi større nåde (eller godhed) for den nåde, som vi viser ham.²⁸ Vis ham det bedste ved dine karaktertræk, så når han viser sig for dig, at du vil være ham lig.²⁹

   Når et menneske fordyber sine tanker i kærlighed og videregiver disse følelser til Gud, mennesker eller til sig selv, så vil dette karaktertræk i større mål bestemt komme tilbage fra Ånden. Det er sandt om alle de guddommelige karaktertræk. De retskafne følelser, som skabes i mennesket, synes at gå forud for det større mål af disse følelser fra Ånden. Hvis du ikke føler kærlighed, kan du ikke videregive sand kærlighed til andre. Herren har sagt til os, at vi skal elske hinanden, som han elsker os,³⁰ så husk: For at blive elsket, må vi virkelig elske.³¹

Brødre og søstre, som et særligt vidne om Kristus, bærer jeg atter vidnesbyrd for jer om den overvældende kærlighed, som Gud nærer til hver eneste af os personligt. Når vi forstørrer denne gave fra Gud, vil det bringe et nyt hjerte, et rent hjerte og en altid voksende kærlighed og fred. Når vi hele tiden tænker og handler som ham, så vil det naturlige menneskes karaktertræk forsvinde og erstattes af Kristi hjerte og sind.³² Vi vil blive som ham og derpå i sandhed modtage ham.³³

Herrens profet, som I ser her, elsker jer, og det gør alle disse mine Brødre også. Må Herren velsigne os, så vore tanker altid vil være henvendt til Herren,³⁴ »at vore byrder må blive lette ved glæden over hans Søn,«³⁵ er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.