Stå på hellige steder

Det var torsdag aften – mors og fars faste aften i templet i Cardston. Jeg var teenager, ligesom jer unge piger. Min mormor, som boede hos os, var borte, så jeg skulle være alene hjemme. Da så mor og far tog af sted, gav far mig et knus og sagde: »Sharon, vær nu i godt selskab.«

Jeg tænkte: »Hvad tænker han på? Ved han ikke, at jeg skal være alene hjemme?« Og så gik det op for mig, at det var netop det, han tænkte på.

At stå på hellige steder drejer sig nemlig om at være i godt selskab, uanset om man er alene eller sammen med andre. Det drejer sig om at være, hvor Helligånden kan være vores ledsager – hvad enten vi er alene eller i en større flok. Når vi gør op med os selv, at vi vil beherske vore tanker og vore handlinger og vise os fra vores bedste side, får vi også det bedste, som livet vil give os.

Et helligt sted er et, hvor vi føler os trygge, sikre, elsket og trøstet. Sådan var det i vores himmelske hjem. At stå på hellige steder og at være i godt selskab fremkalder følelser om, hvordan det må have været i det hjem, vi forlod – det hjem, der til tider forekommer så fjernt.

To et halvt år efter at Kirken var blevet organiseret, advarede Herren Joseph Smith om krige og hungersnød og plager, der ville opstå på grund af ugudelighed. Så fortalte han os, hvordan man skal være tryg i en sådan verden: »Derfor skal I stå på hellige steder og ikke lade jer rokke, til Herrens dag kommer« (L&P 87:8).

På hellige steder er vi i sikkerhed for den næsten overvældende tumult i verden. Englene kan være vore ledsagere og støtte (se L&P 84:88). Den store profet Moroni var omgivet af ugudelighed, og lamaniterne ventede blot på at få lejlighed til at dræbe enhver, der krydsede deres vej. Han levede i skjul i næsten 20 år. Forestil jer, hvor ensomt det må have været! Men hans storslåede vidnesbyrd og råd i de sidste få kapitler af Mormons Bog fortæller os, at han havde selskab af engle og af Helligånden. Han var ikke alene. Helligånden kan fjerne den nagende, smertende følelse af ensomhed eller isolation eller afvisning og fylde os med fred. Han bliver kaldt Trøsteren – og det er netop hvem han er!

De mest ensomme stunder føler vi muligvis, når vi er omgivet af mennesker, selv af venner, som træffer de forkerte valg, og vi så er nødt til at stå alene. Der findes steder, som det ikke er sikkert for jer at gå hen, selv om det måtte være for at hjælpe nogen i nød. Herren har sagt, at vi skal stå på hellige steder. Der findes steder, hvor Ånden aldrig kommer. I ved, hvilke steder det er. Hold jer fra dem. Lad være med at pirre til den nysgerrighed, som I burde standse. Læg mærke til, hvad I føler, så I ved, hvornår I føler jeg usikre eller urolige.

Heather har fortalt os om engang, hvor hun var blevet inviteret med til en fest sammen med de »populære« elever på skolen. Da hun trådte ind ad døren, følte hun sig stødt på ånden af den musik, som dunkede gennem huset. Hun blev helt utilpas. Snart begyndte hendes venner at forsvinde ind på de mørklagte værelser. Heather sagde: »Ved denne fest indså jeg snart, at jeg måtte træffe et valg: Enten disse mennesker eller mine standarder. Jeg kunne ikke vælge begge dele. Jeg vidste, at jeg ikke var interesseret i, at ordene, jeg hørte, eller filmscenerne skulle besmitte mine tanker, uanset hvor populære disse mennesker var. Jeg vidste, at jeg ikke hørte til der. Mens jeg stod og ventede på, at min mor kom og hentede mig, kiggede jeg gennem vinduet ud i den mørke aften, og der lå templet på en bakke og lyste op som et fyrtårn. Det var, som om Herren forvissede mig om, at jeg gjorde det rette« (brugt med tilladelse; navnet er ændret).

At stå på hellige steder hjælper os til at blive hellige, men det er en dyd, man tilegner sig, og det kræver øvelse. Øv jer på at lytte til Ånden og at være lydige. Øv jer på at være moralsk rene. Øv jer på at være ærbødige med hensyn til det, der er helligt. Herren sagt til os, at vi skal komme til ham, så kan han gøre os hellige (se L&P 60:7). Lad ham omslutte jer i kærlighed og tilgivelse og fred. Uanset hvad der sker omkring jer, kan I øve jer på at skabe jeres egne omgivelser, der er fyldt med Herrens Ånd.

I stedet for at spørge nogen, hvor kort eller kropsnært eller afslørende, dit tøj kan være, så er du ansvarlig for at spørge dig selv: »Hvad kan jeg have på? Hvordan bør jeg se ud og gøre, så Helligånden kan være med mig, og vor himmelske Fader kan velsigne mig?«

Det er vanskeligt for jer at opøve jeres ønsker, så I vælger godhed og skønhed, når det modsatte konstant konfronterer jer og tilsyneladende er så meget mere tillokkende og sjovt og populært.

Da I blev døbt, indgik I pagter om at holde befalingerne. Disse pagter og velsignelserne ved altid at have Herrens Ånd hos jer, bliver fornyet hver gang I værdigt nyder nadveren. Den styrker jer, når I står over for fristelse.

Vores datter tog gerne lidt slik med til nadvermødet for at berolige sine tre små drenge. Da de hellige symboler – brødet – blev rakt ned til vores række, hviskede Jake, der dengang var tre år, i mit øre: »Sig til dem, at vi ikke skal have noget af det brød. Vi har selv taget lækkerier med.« For en treårig var dette blot nogle stykker brød, og han mente, at han havde noget bedre. Det er afgørende for vores lykke, at vi finder ud af, hvad der er helligt, og at vi målretter vore ønsker efter det. En pragtfuld solnedgang eller en stjernefyldt himmel, en dugvåd rose eller en nyfødt kattekilling minder os endnu engang om, at det, som Gud har skabt, er helligt.

Hellige steder kan være hvor som helst, man befinder sig – alene, i en større flok, sammen med fremmede eller sammen med sine venner. Vejen til Jeriko var farlig og frygtindgydende. Tyvene gemte sig i buske og træer og ventede på en lejlighed til at angribe enhver vejfarende fra baghold. Der skulle en venlig og modig samaritaner til at ændre denne vej fra et hjemsøgt sted til et helligt sted. Du kan gøre noget for at gøre almindelige steder hellige: I kan bruge en eftermiddag på at passe små børn, så den trætte mor kan hvile sig. I kan vaske op for jeres bror, selv om det er hans tur. I kan gøre rent hos en ældre bekendt. Dette giver jer en følelse af uselviskhed og offervilje og hellighed.

Der kommer tidspunkter, hvor Ånden hvisker til jer, at I kan gøre det sted, hvor I bor, til et bedre sted. Den russiske by Omsk i Sibirien forekom mig temmelig kold og gold, indtil jeg hørte en gruppe unge piger og unge mænd synge »O store Gud« på deres modersmål. Pludselig blev hele verden, eller i hvert fald vores verden, varm og kærlig og munter – et helligt sted.

En stor rigdom af intelligens, vejledning og sikkerhed er til rådighed for jer ved regelmæssig, eftertænksom bøn og studium af skrifterne. Dette holder jeres sind fast og urokkeligt på hellige steder, når I går ned gennem skolens gange eller går på tøjindkøb eller surfer på internettet. Præsident James E. Faust har sagt: »Jeg tror, at det at læse i skrifterne er den bedste vaskemaskine, når man skal rense sig for urene og ukontrollerede tanker« (»Selvbeherskelsens magt«, Liahona, juli 2000, s. 53).

Hellighed er stilhed og blidhed. Vi går let glip af den, hvis vi ikke er opmærksomme. Den opstandne Herre gik til Emmaus sammen med to mænd, som var så optaget af begivenhederne i forbindelse med hans korsfæstelse og opstandelse, at de ikke lagde mærke til, at det var Herren selv, der var deres rejsefælle.

For nogle år siden sang jeg Händels Messias sammen med en gruppe mennesker fra forskellige trosretninger. Skønt vi troede på noget forskelligt, sang vi alle om den samme Messias, vores egen personlige Frelser. Jeg havde sunget dette oratorium mange gange, men under en bestemt øvelse, sagde Ånden til mig, at jeg ikke kun sang noder, men at jeg sang mit vidnesbyrd: »Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser han bar« (Es 53:4). Jeg vidste af hele min sjæl, at han havde gjort dette for mig. I et kort øjeblik forstummede de 300 andre stemmer, og jeg følte, at jeg var alene med Herren. Jeg følte hans kærlighed og forvisning om, at han havde båret mit teenagehjertes sygdomme og lidelser, og at han, hvis jeg var lydig, kunne fortsætte med at vandre sammen med mig resten af mit liv. At få lov til at føle den velsignelse og trøst og fuldstændige kærlighed fra Herren er ethvert offer værd.

Når man først forstår, hvad hellige steder er, så ved man, hvor man skal være. Det kræver måske, at vi ofrer vore verdslige vaner eller popularitet. Det kræver måske ydmyghed og tilgivelse og fuldstændig omvendelse. Det kræver skyldfrie hænder og et rent hjerte (Sl 24:4). Gør alt, hvad I må gøre, for at kunne stå på hellige steder og ikke lade jer rokke, at forsvare sandhed og retfærdighed på trods af overfladiske tillokkelse og rænkefulde menneskers onde hensigter (se L&P 89:4) og medierne. Med præsident Hinckleys ord: »Lad os ranke ryggen lidt mere og lad den ædle, gode karakter afspejles i vores måde at leve på« (»Tid til at begynde noget nyt«, Liahona, juli 2000, s. 107). Mine kære unge piger, bed Herren om at vandre sammen med jer. Lad ham være jeres ledsager hele livet, hver eneste dag, I lever, så I kan vende tilbage til det hjem, I længes efter, det helligste sted af alle.

Jeg afslutter med en salme, der udtrykker min bøn for jer og for mig:

I Jesu Kristi navn. Amen.