Lad jer ikke bedrage

Fra jeres ståsted på livets vej har I unge mænd stadig mange kilometer at gå og mange valg at træffe i jeres stræben efter at vende tilbage til vor himmelske Fader. Langs vejen er der mange skilte, som drager jer. Satan har forfattet nogle af disse tilbud. Han tragter efter at forvirre og vildlede os, at lede os ned ad en sidevej, som fører os bort fra vores evige mål.

Da Satan som en stor ånd i begyndelsen blev nedstyrtet for oprør, blev han »djævelen, al løgnens fader, for at bedrage og forblinde menneskene og føre dem fangne efter sin vilje« (Moses 4:4). Han og de ånder, som følger ham, bedrager stadig verden. I nutidig åbenbaring står der, at »Satan har også forsøgt at forføre jer for at styrte jer« (se L&P 50:2-3). Satans bedrageriske metoder er tillokkende: Musik, film og andre medier og spændingen ved fornøjelser. Når det lykkes Satan at bedrage os med sine løgne, bliver vi sårbare over for hans magt.

Her følger nogle eksempler på, hvordan Djævelen forsøger at bedrage os. Guds bud og hans profeters lærdomme advarer os mod hver eneste af dem.

1. Én form for bedrag søger at vildlede os med hensyn til, hvem vi skal følge. Om de sidste dage har Frelseren sagt: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild« (Matt 24:4-5). Med andre ord skal mange tragte efter at bedrage os ved at sige, at de eller deres lærdomme frelser os, så der ikke er noget behov for en Frelser eller hans evangelium. Mormons Bog beskriver dette som »djævelens magt for at vildlede og bedrage folket« til at tro, »at læren om Kristus var tåbelig og unyttig« (3 Nephi 2:2).

2. Satan tragter også efter at bedrage med hensyn til, hvad der er rigtigt og forkert, og få os til at tro, at der ikke er noget, der hedder synd. Denne omvej begynder typisk med noget, som tilsyneladende kun er en lille afstikker: »Prøv det bare én gang. Én øl eller én cigaret eller én pornofilm skader ikke.« Det, som alle disse afstikkere har til fælles, er, at de hver især er vanedannende. Afhængighed er en tilstand, hvor vi afgiver noget af vores handlefrihed. Når vi gør det, giver vi Djævelen magt over os. Profeten Nephi har beskrevet, hvad dette fører til: Djævelen siger, at der ikke er noget Helvede, og »jeg er ingen djævel, thi der findes ingen – og således hvisker han dem i øret, indtil han har fanget dem i sine grufulde lænker, hvorfra man ikke kan undslippe« (2 Nephi 28:22).

Hvis vi vælger den forkerte vej, vælger vi det forkerte bestemmelsessted. For eksempel fortalte en mangeårig ven mig, at hendes mand, som altid var en »artig dreng« i gymnasiet, tog et par drinks, som han mente kunne få ham til at glemme nogle problemer. Før han vidste af det, var han blevet afhængig. Nu er han ude af stand til at forsørge sin familie, og han er ineffektiv, næsten uanset hvad han foretager sig. Alkoholen styrer hans liv, og han kan tilsyneladende ikke slippe fri af dens greb.

3. Profeten Nephi advarer mod en anden form for bedrag: »Og andre vil han berolige og neddysse i vellystig sikkerhed, så at de vil sige: Alt er vel i Zion, ja, Zion trives, alt er vel; og således bedrager djævelen deres sjæle og leder dem omhyggeligt ned til helvede« (2 Nephi 28:21).

De, som falder for dette bedrag, hævder måske at tro på Gud, men de tager ikke hans bud eller hans retfærdighed alvorligt. De har tillid til deres egen velstand og konkluderer, at Gud må have godtaget den vej, de har valgt.

»Ja, der skal være mange, der skal sige: Æd, drik og vær lystig, thi i morgen skal vi dø, og det skal gå os godt.

Og der skal også være mange, der skal sige: Æd, drik og vær lystig, men frygt alligevel Gud, thi han vil retfærdiggøre dig, selv om du begår en lille synd … der er intet ondt deri. Og gør alle disse ting, for i morgen skal vi dø; og dersom vi findes skyldige, vil Gud slå os med nogle få slag, og til sidst vil vi blive frelst i Guds rige« (2 Nephi 28:7-8).

I har ganske bestemt set og hørt disse argumenter, brødre. I støder på dem i klasseværelset og på gangene, i det I læser, og i det I ser som populær underholdning. Mange i verden benægter behovet for en Frelser. Andre benægter, at der er noget, der hedder rigtigt og forkert, og de håner tanken om synd eller en djævel. Og andre igen forlader sig på Guds barmhjertighed og ser bort fra hans retfærdighed. Profeten har sagt: »Der skal findes mange, som på denne måde skal lære falske, forfængelige og tåbelige lærdomme« (2 Nephi 28:9).

Apostlen Paulus har givet mange rammende advarsler mod de »hårde tider«, som ville komme i de sidste dage. »For da vil mennesker blive egenkærlige … ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige … fjender af det gode … de vil elske nydelser højere end Gud« (2 Tim 3:1-4). Han sagde også, at »onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild« (v. 13). Om et øjeblik vil jeg gennemgå, hvad Paulus sagde til den unge Timotheus om, hvordan man undgår denne ugudelighed.

Apostlen har givet endnu en advarsel mod at lade sig bedrage af Djævelen og hans håndlangere:

»Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,

eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige« (1 Kor 6:9-10).

Far ikke vild, brødre. Giv agt på fordums og nutidige profetiske advarsler mod tyveri, druk og alle former for seksuel synd. Bedrageren tragter med alle disse midler efter at nedbryde jeres åndelighed. Paulus advarer os mod dem, der »med snedighed fører os på lumske afveje« (Ef 4:14). Tag jer i agt for den glitrende indpakning og morskabens spænding. Det, som Djævelen fremstiller som sjovt, kan være åndeligt skæbnesvangert.

Hvis vi ser os omkring, ser vi mange, som giver sig af med bedrag. Vi hører om fremtrædende myndighedspersoner, som har løjet om deres hemmelige gerninger. Vi hører om hædrede sportshelte, som har løjet om, hvordan de har deltaget i spil om resultaterne af deres egne kampe eller har taget doping for at øge deres præstationer. Vi ser knap så kendte mennesker, som i hemmelighed indlader sig på ugudelige gerninger, som de aldrig ville gøre i offentlighed. De tror måske ikke, at nogen opdager det. Men Gud ved det altid. Og han har gentagne gange advaret om, at tiden skal komme, da vores »uretfærdighed skal forkyndes fra hustagene, og [vore] hemmelige gerninger skal åbenbares« (L&P 1:3; se også Mormon 5:8; L&P 38:7).

»Far ikke vild,« sagde apostlen Paulus. »Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden« (Gal 6:7-8).

Hvis vi med andre ord hengiver os til rusmidler eller pornografi eller andre onder, hvilket ifølge apostlen er at »så i kødet«, foreskriver den evige lov, at vi kommer til at høste fordærv i stedet for evigt liv. Det er Guds retfærdighed, og barmhjertigheden kan ikke berøve retfærdigheden. Hvis man bryder en evig lov, må man lide den straf, der er knyttet til den pågældende lov. Noget af det kan Frelserens forsoning udligne, men den besudlede synder opnår først sin barmhjertige renselse efter at have omvendt sig (se Alma 42:22-25), hvilket for nogle synders vedkommende er en lang og smertefuld proces. Ellers er »den, der ikke øver sig i tro til omvendelse … udsat for hele lovens retfærdige fordringer; derfor er den store og evige forløsningsplan kun for den, som har tro til omvendelse« (Alma 34:16).

Heldigvis er det muligt at omvende sig. Hvad de alvorligste synder angår, må vi bekende for vores biskop og søge hans kærlige hjælp. Andre synder er det tilstrækkeligt at bekende for Herren og for dem, vi har forurettet. De fleste løgne falder i denne kategori. Hvis I har bedraget nogen, så beslut jer for nu at holde op med at bære byrden. Gør det godt igen, og kom videre med livet.

Nu vil jeg gerne tale om, hvordan vi hver især kan undgå at blive bedraget med hensyn til det, der er af evig betydning. Jeg har to tekster. Den første er det, som Paulus skrev til Timotheus efter at have givet ham den advarsel, jeg læste op før. »Bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om,« skrev han. »Du kender dem, du har lært det af« (2 Tim 3:14). Med andre ord: I er blevet oplært i retfærdigheden og har fået vished om dens sandhed, så hold jer til den. Paulus mindede sin unge ven om, at »fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse« ved troen på vor Frelser (v. 15). Hold fast ved skrifterne, hvis principper beskytter os mod ondt.

Lignelsen om de ti brudepiger lærer os, at når Herren kommer i sin herlighed, er det, af alle Kristi disciple, der er indbudt til bryllupsfesten, kun halvdelen der får adgang. Den inspirerede udlægning af denne lignelse viser vores anden kilde til beskyttelse:

»Thi de, der er kloge og har modtaget sandheden og taget den Helligånd til vejleder og ikke har ladet sig forføre, skal ikke omhugges og kastes i ilden, men skal bestå på den dag« (L&P 45:57).

Den anden halvdel bliver nægtet adgang, fordi de ikke har forberedt sig. Det er ikke nok at have taget imod sandheden. Vi må også have »taget den Helligånd til [vores] vejleder og ikke … ladet [os] forføre.«

Hvordan tager vi »den Helligånd til [vores] vejleder«? Vi må omvende os fra vore synder og forny vore pagter ved at nyde nadveren med rene hænder og et rent hjerte, sådan som vi har fået befaling om (se L&P 59:8-9, 12). Kun på denne måde kan vi få det guddommelige løfte, at »hans Ånd altid må være hos [os]« (L&P 20:77). Denne Ånd er Helligånden, hvis mission det er at undervise os, at føre os til sandheden og at vidne om Faderen og Sønnen (se Joh 14:26; 15:26; 16:13; 3 Nephi 11:32, 36).

Vi må også følge Åndens tilskyndelser for at undgå at blive bedraget. Dette princip har Herren forklaret i afsnit 46 af Lære og Pagter:

»Det, som Ånden vidner for jer, netop det vil jeg, at I skal gøre i hjertets hellighed, og vandre retskaffent for mig og tænke over jeres frelses mål og gøre alle ting med bøn og taksigelse, så I ikke bliver vildledt af onde ånder eller djævelens lærdomme eller af menneskebud …

»Derfor, pas på, at I ikke bliver forført; og for at dette ikke skal ske, stræb da alvorligt efter de bedste gaver og betænk stedse, hvorfor de er blevet givet« (v. 7-8).

Helligånden beskytter os mod at blive forført, men for at vi kan få denne vidunderlige velsignelse, må vi altid gøre det, der er nødvendigt for at have Ånden hos os. Vi må holde befalingerne, bede om vejledning samt komme i kirke og nyde nadveren hver søndag. Og vi må aldrig gøre noget, som jager Ånden bort. Vi må især undgå pornografi, alkohol, tobak og rusmidler og altid, altid undgå at overtræde kyskhedsloven. Vi må aldrig indtage noget eller gøre noget, som driver Herrens Ånd bort, så vi står uden åndelige beskyttelse mod bedrag.

Jeg vil slutte af med at beskrive endnu en snedig form for bedrag, nemlig forestillingen om, at det er tilstrækkeligt at høre og tro uden at handle ud fra denne tro. Mange profeter har fordømt denne vildfarelse. Apostlen Jakobs skrev: »Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv« (Jak 1:22). Kong Benjamin sagde: »Og dersom I nu tror alle disse ting, se til, at I gør dem« (Mosiah 4:10). Og i en åbenbaring fra vor tid siger Herren: »Om I vil, at jeg skal give jer en plads i den celestiale verden, må I berede jer ved at gøre det, jeg har befalet jer og fordret af jer« (L&P 78:7).

Det er ikke nok at vide, at Gud lever, at Jesus Kristus er vor Frelser, og at evangeliet er sandt. Vi må hæve os op på et højere niveau og handle ud fra denne kundskab. Det er ikke tilstrækkeligt at vide, at præsident Gordon B. Hinckley er Guds profet. Vi må praktisere hans lærdomme i vores eget liv. Det er ikke nok at have et kald. Vi må udføre vore pligter. Det, som bliver sagt under denne konference, er ikke kun flotte ord. De skal motivere og retlede vore handlinger.

Jeg vidner om, at dette er sandt, og jeg beder om, at vi alle må gøre alt, hvad der er nødvendigt for at undgå Djævelens bedrag. I Jesu Kristi navn. Amen.