2004
Muligheden for at vidne
November 2004


Muligheden for at vidne

Med … varme følelser af taknemmelighed til alle, som har påvirket mit liv i forgangne år, forpligter jeg mig til fremtiden.

Mine kære brødre og søstre, det er dejligt at være sammen med jer her i Salt Lake City og over hele verden. Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed og mine hilsner til ældste Bednar og ældste Robert Oaks i deres nye kald. Som beskrivelse af mine indre følelser vil jeg sige, at jeg er rolig som en orkan, eller måske endnu bedre: Jeg er lykkelig og ængstelig. Kort sagt: Jeg har brug for jeres bønner. Jeg har brug for Herren.

Eftersom jeg har modtaget en kaldelse og blevet givet et helligt tillidshverv, som fuldstændig vil påvirke min liv for evigt, er jeg følelsesmæssigt påvirket og ofte tæt på tårer.

Jeg har en følelse af utilstrækkelighed, og jeg har mærket den milde og kvalfulde virkning af en indgående og ofte smertefuld gennemgang af min sjæl i de mange timer, både dag og nat, der er passeret siden fredag morgen i denne uge.

Da præsident Gordon B. Hinckley havde kaldet mig til at blive apostel og medlem af De Tolvs Kvorum, forlod jeg mit travle kontor for at fortælle disse totalt uventede nyheder til min elskede Harriet. På dette meget betydningsfulde tidspunkt i vores liv har vi påskønnet den stille fred i vores hjem som et tilflugtssted og ly. Hvor er jeg taknemmelig for min hustru, for den tryghed og stærke støtte hun har været hele mit liv. Lige efter livets gave og Jesu Kristi gengivne evangelium er Harriet den største velsignelse i mit liv. Jeg ønsker at give udtryk for min store kærlighed og påskønnelse af vore børn og børnebørn for deres bønner og kærlighed – men mest af alt for deres eksempel. Vore børn og børnebørn bor i Tyskland og opbygger Guds rige i vores hjemland. Glæden ved Jesu Kristi evangelium og dets evige velsignelser overskrider afstanden på mange tusinde kilometer og bringer lykke og tryghed i vores liv.

Jeg udtrykker min tak og kærlighed til hvert medlem af vores familie og til en lang række venner og lærere undervejs, som underviser, tjener og løfter os og gør os til den, vi er.

Jeg udtrykker mine dybeste følelser af kærlighed og tak til medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum for deres kærlighed og venlighed. Som afslutning på min forvaltning som en af de syv præsidenter for De Halvfjerds ønsker jeg at udtrykke min kærlighed og beundring for De Halvfjerds. De er i sandhed særlige vidner om Kristus. De er frem for alt de mænd, som De Tolv trækker på, når de har behov for hjælp. Jeg takker disse hengivne mænd, som giver så meget af deres tid, talenter og åndelige styrke til at opbygge riget. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg har elsket de ti et halvt år, hvor jeg havde privilegiet og glæden at tjene som halvfjerdser. Jeg vil påskønne eksemplet og venskabet fra De Halvfjerds’ kvorummer for evigt.

Jeg ønsker at takke hvert eneste medlem af Kirken over hele verden for jeres trofasthed – på trods af fristelser – for jeres kærlighed, for jeres hengivenhed over for Jesu Kristi gengivne evangeliums principper og lærdomme, for jeres villighed til at følge den levende profet og derved få ward og grene til at vokse, for jeres ofre ved at give af jeres tid, energi, jeres følelsesmæssige, åndelige og timelige midler. Tak, fordi I betaler en ærlig tiende og ikke forsømmer de fattige og ensomme. Jeg har set Kristi ansigt i jeres ansigt, i jeres handlinger og i jeres eksemplariske liv. I er nutidige mirakler.

Jeg takker jer for med jeres hånd og med jeres hjerte at opretholde, Kirkens øverste ledere. I går opretholdt vi Kirkens øverste ledelse i henhold til princippet om fælles samtykke. Ikke en af disse kirkeledere søger en sådan stilling, ej heller siger de nej til en sådan kaldelse, fordi de ved, at den kommer ved åbenbaring fra Gud.

Vi er taknemmelige for jeres bønner, og vi beder for jer. Vi elsker jer, og vi har brug for jeres kærlighed. Vi støtter jer, og vi har brug for jeres villighed til at tjene Herren, uanset hvor I er, og til enhver kaldelse, hvortil I bliver kaldet. I Herrens kirke er enhver kaldelse vigtig.

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Vi er her for at hjælpe vor Fader med hans værk og hans herlighed ›at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket‹ (Moses 1:39). Jeres forpligtigelse er lige så stor på jeres ansvarsområde, som min forpligtelse er på mit område« (»Dette er Mesterens værk«, Stjernen, juli 1995, s. 72). Og han beder os om at vise omsorg for andre og velsigne tilværelsen for dem omkring os. Han har sagt: »Lad os udvikle en opmærksomhed i hvert eneste medlems hjerte på deres evne til at bringe andre til kundskab om sandheden … Lad dem bede med stor oprigtighed derom« (»Find lammene, vogt fårene«, Stjernen, juli 1999, s. 120).

Mit liv blev for evigt velsignet af et udsøgt medlem, som udviste omsorg for mere end 50 år siden. Nogle dage efter anden verdenskrig stod min bedstemor i kø for at købe mad, da en ældre, enlig søster, som selv ingen familie havde, inviterede hende til et nadvermøde i Zwickau i Østtyskland. Min bedstemor og mine forældre tog imod invitationen. De kom i kirke, mærkede ånden, blev opløftet af medlemmernes venlighed og opbygget af genoprettelsens salmer. Min bedstemor, mine forældre og mine tre søskende blev alle døbt. Jeg måtte vente i to år, for jeg var kun seks. Hvor er jeg taknemmelig for en åndeligt modtagelig bedstemor, lærevillige forældre og en klog, hvidhåret ældre enlig søster, som var frimodig, betænksom og fulgte Frelserens eksempel ved at invitere os: »Kom og se!« (Joh 1:39). Hendes navn var søster Ewig, som kan oversættes til »søster Evig«. Jeg er for evigt taknemmelig for hendes kærlighed og eksempel.

Med disse varme følelser af taknemmelighed til alle, som har påvirket mit liv i forgangne år, forpligter jeg mig til fremtiden. Mit hjerte og sind er fyldt med glæde over, at jeg resten af mit liv får mulighed for at tale om Kristus, glæde mig i Kristus, prædike om Kristus, profetere om Kristus (se 2 Nephi 25:26). Alt dette som et særligt vidne om vor Frelser, vor Forløser, Jesus Kristus (L&P 107:23).

Jeg erkender mine svagheder og finder stor trøst i Herrens instruktioner. I Lære og Pagter kan vi læse:

»Så mit evangeliums fylde må forkyndes gennem de svage og ringe til jordens yderste grænser, ja, endog for konger og regenter …

Og at de, når de søgte visdom, da måtte blive undervist …

Og når de var ydmyge, at de måtte blive styrket og velsignet fra det høje og få vejledning fra tid til anden« (L&P 1:23, 26, 28).

Og i Mormons Bog kan vi læse:

»Jeg vil gå og gøre det, som Herren har befalet, thi jeg ved, at Herren ikke giver … nogen befaling, uden at han åbner en udvej for dem, så at de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Nephi 3:7).

Og i Det Gamle Testamente finder vi trøst:

»Herrens ånd vil gribe dig … [og du] bliver forvandlet til et andet menneske« og Gud »gav … ham et andet hjerte« og »Gud er med dig« (1 Sam 10:6, 9, 7).

Jeg stoler på disse vidunderlige løfter. Derfor lover jeg jer, disse mine Brødre og Herren, at jeg vil leve, så jeg er værdig til at kende Herrens vilje og handle derefter.

Gud, vor himmelske Fader, kender os ved navn. Jesus Kristus lever, han er Messias, han elsker os. Jesu Kristi forsoning er virkelig, den bringer alle udødelighed og åbner døren til evigt liv.

Jesu Kristi evangelium er atter på jorden. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand og levende.

Mormons Bog er endnu et vidne om Jesus Kristus og en tilkendegivelse af sandheden af profeten Joseph Smiths mission. Jeg elsker profeten Joseph. Jeg elsker præsident Gordon B. Hinckley, der er Guds profet og har alle nøglerne til riget på dette tidspunkt – nøgler som profeterne har haft i en ubrudt række siden Joseph Smith.

Dette ved jeg i mit hjerte og i mit sind. Og om dette aflægger jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.