Find tro på Herren Jesus Kristus

Det er så afgørende at tro på Frelseren og hans mission, at det er evangeliets første princip: »Tro på Herren Jesus Kristus.«¹ Hvad er tro? Apostlen Paulus forklarede i sit brev til hebræerne i Det Nye Testamente, at »tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.«² Og hvordan opnår vi så denne tro? Hvordan bliver vi overbevist om, at vor Frelser lever, når vi nu ikke har set ham? I skrifterne står der:

»Nogle er det gennem den Helligånd givet at vide, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han blev korsfæstet for verdens synders skyld.

Andre gives det at tro på deres ord, så de også kunne få det evige liv, dersom de forbliver trofaste.«³

Fra tidernes morgen har profeterne vidst, at Jesus Kristus er Guds Søn. De har kendt til hans jordiske mission og hans forsoning for hele menneskeheden. De hellige optegnelser rummer profetier, som er givet over mange tusind år – ikke kun om vor Frelsers første komme, men også om det andet komme – en herlig dag, som visselig skal oprinde.

Hvis vi havde levet på de fordums profeters tid, ville vi da have troet deres ord? Ville vi have troet på vor Frelsers komme?

I det fordums Amerika profeterede lamaniten Samuel, at der i den nat, hvor Frelseren skulle fødes, skulle »blive store lys på himlen … og det skal se ud for folk, som om det var dag.«⁴

Mange troede Samuel og gik hen for at finde Nephi, bekendte deres synder, omvendte sig og lod sig døbe. »Og engle viste sig for [dem] og forkyndte dem godt budskab om stor glæde.«⁵

Men for størstedelens vedkommende forhærdede nephiterne deres hjerter⁶ og blev blinde for tidernes tegn og undere. Disse tegn blev givet »så [folket] kunne forstå, at Kristus snart måtte komme.«⁷ Men i stedet for at give agt på dem, forlod nephiterne sig på deres egen visdom og sagde: »Måske har de [troende] gættet noget rigtigt … men … det er ikke fornuftigt, at der skal komme et sådant væsen som en Kristus.«⁸

Dengang såvel som nu lykkedes det nogle kritikere, kaldet antikrister, at overbevise andre om, at der ikke er noget behov for en Frelser og hans forsoning. Da Samuels profeti omsider gik i opfyldelse, og der var »een dag og en nat og en dag, som om det var een dag,«⁹ må det have vakt overmåde stor glæde blandt dem, som troede profeterne! »Og det var sket i overensstemmelse med profeternes ord, ja, alt til den mindste enkelthed. Og en ny stjerne viste sig også i overensstemmelse med ordet.«¹⁰

De, som troede profeternes ord, anerkendte Frelseren gennem hans liv og virke og blev velsignet med at kunne følge ham. Men til tider blev selv de mest hengivne disciples prøvet på deres tro. Efter korsfæstelsen hørte Thomas sine brødre vidne om, at Frelseren var opstået fra graven. Men i stedet for at tro deres ord sagde Thomas: »Hvis jeg ikke ser … tror jeg det ikke.«¹¹ Senere fik denne elskede apostel mulighed for at røre naglemærkerne i Frelserens hænder og bekendte: »Min Herre og min Gud!«¹² Frelseren underviste derpå kærligt ham og os alle om, hvad det vil sige at have tro: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«¹³

Troende på det amerikanske kontinent blev udsat for tilsvarende prøver på deres tro. Som Samuel havde profeteret, kom der »torden og lynild,«¹⁴ og mørke indhyllede »dette land i et tidsrum af tre dage.«¹⁵ Men de, som havde taget »imod profeterne og ikke stene[t] dem,«¹⁶ hverken frygtede eller flygtede. De genkendte dette som »tegnet[, der] var blevet givet for at forkynde [Frelserens] død,«¹⁷ og samledes omkring templet, hvor de sammen undrede sig. Og dér viste han sig for dem og sagde:

»Se, jeg er Jesus Kristus, om hvem profeterne vidnede, at han skulle komme til verden …

Jeg har drukket af den bitre kalk, som Faderen har givet mig, og jeg har herliggjort Faderen ved at påtage mig verdens synder …

Og da Jesus havde talt disse ord, faldt hele mængden ned på jorden; thi de kom i hu, at det var blevet forudsagt iblandt dem, at Kristus skulle vise sig for dem efter sin himmelfart.«¹⁸

Brødre og søstre, profetierne om Kristi første komme er blev opfyldt »til den mindste enkelthed«. Som følge deraf tror mange overalt i verden, at Frelseren kom og levede i tidens midte. Men der er stadig mange profetier, som mangler at blive opfyldt! Ved denne og andre konferencer hører vi de levende profeter profetere og vidne om Kristi andet komme. De vidner også om tegnene og underne overalt omkring os og fortæller os, at Kristus visselig skal komme tilbage. Vælger vi at tro deres ord? Eller venter vi – på trods af deres vidnesbyrd og advarsler – på beviser og »vandrer i mørke ved højlys dag«¹⁹ og nægter at se ved lyset af nutidig åbenbaring og afviser, at verdens Lys skal vende tilbage for at regere blandt os?

Jeg har hele mit liv kendt mange gode og storsindede mennesker, som lever efter kristne værdier. Men nogle mangler tro på, at han lever, at han er verdens Frelser, og at hans kirke er blevet genoprettet på jorden. Og da de ikke tror på profeternes ord, går de glip af glæden ved evangeliet og dets frelsende ordinancer.

Jeg har en kær ven, som en dag i broderlig kærlighed spurgte: »Ældste Hales, jeg vil gerne tro. Jeg har altid gerne ville tro, men hvordan griber jeg det an?« Denne formiddag vil jeg gerne besvare dette spørgsmål.

Apostlen Paulus skrev til romerne: »Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.«²⁰ Netop det, at I ser, lytter til eller læser talerne fra denne konference, betyder, at I hører Guds ord. Den første forudsætning for at finde tro på Herren Jesus Kristus er at lade hans ord – sådan som de forkyndes af hans tjenere, profeterne – gribe jer om hjertet. Men det er ikke nok blot at lade disse ord skylde ind over jer, som om de alene kan forvandle jer. Vi må gøre vores del. Eller, som Frelseren selv har sagt: »Den, der har ører, skal høre!«²¹ Med andre ord kræver det en aktiv indsats at høre. »For en tro uden gerninger er … død.«²² Det betyder, at vi må tage det, der forkyndes, alvorligt, grunde dybt over det og gennemtænke det i vores eget sind. Som profeten Enos erfarede, betyder det, at vi må lade andres vidnesbyrd om evangeliet synke dybt i hjertet.²³ Lad os gennemgå nogle af elementerne i Enos’ gribende, trosfremmende oplevelse:

For det første hørte Enos de evangeliske sandheder fra sin far, præcis som I hører dem i jeres familie og ved denne konference. For det andet lod han sin fars lærdomme om »det evige liv og de helliges glæde«²⁴ synke dybt i sit hjerte. For det tredje blev han fyldt af et ønske om at få at vide for sig selv, om disse lærdomme var sande, og hvor han selv stod i forhold til sin Skaber. For at bruge Enos’ egne ord: »Min sjæl hungrede.«²⁵ Som følge af dette store åndelige ønske gjorde Enos sig skikket til at modtage Frelserens løfte: »Salige er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal fyldes med den Helligånd.«²⁶ For det fjerde adlød Enos Guds befalinger, hvilket gjorde ham i stand til at være modtagelig for Helligånden. For det femte skriver Enos: »Jeg knælede ned for min Skaber og anråbte ham i kraftig bøn og påkaldelse for min egen sjæl, og jeg påkaldte ham den ganske dag, og da natten kom, vedblev jeg fremdeles at bede højt, så det nåede himlen.«²⁷ Det var ikke let. Han kom ikke let til tro. Faktisk betegnede Enos denne oplevelse med sin bøn som en »kamp, som jeg havde med Gud.«²⁸ Men han kom til tro. Ved Helligåndens kraft modtog han selv et vidnesbyrd.

Vi kan ikke finde en tro som Enos’, uden at vi selv kæmper foran Gud i bøn. Jeg vidner om, at belønningen er umagen værd. Husk fremgangsmåden: (1) Hør Guds ord, sådan som de tales eller nedskrives af hans tjenere, (2) lad disse ord synke dybt i hjertet, (3) lad jeres sjæl hungre efter retfærdighed, (4) følg lydigt evangeliets love, ordinancer og pagter og (5) oplad jeres røst i kraftig bøn og påkaldelse, og bed i tro om at få at vide, at Jesus Kristus er vor Frelser. Jeg lover jer, at hvis I gør dette oprigtigt og uden ophør, skal de ord, som Kristus talte til sine disciple, gå i opfyldelse for jer: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.«²⁹

Når først vi har fundet spiren til vores tro på Jesus, åbner vor himmelske Fader mulighed for, at vores tro kan blive styrket. Dette sker på mange måder, blandt andet ved modgang. En af mine bekendte har for nylig skrevet:

»Vi har mistet vores barnebarn på to et halv år på grund af leukæmi … Mine børn har endnu ikke fjernet hans seng, og det er [snart] syv år [siden, han døde. Det er] svært at have tro. [Jeg] mistede en ven, [som blev] 69. [Han] fik tre forskellige typer kræft på ti år, [som] gik i sig selv to gange. [Først fandt de kræft i] nyrerne, [derefter] i hjernen og [endelig] i lungerne. [Han] kunne ikke længere kæmpe imod. [Han] gjorde alt, hvad der var menneskeligt muligt, og for seks år siden kom han til tro … men det gav ham ikke én dag mere, så det er svært at tro.«

Jeg besvarede denne bøn om tro med følgende ord: »Din families historie om tabet af jeres barnebarn på grund af leukæmi var gribende. Forhåbentlig kan du og dine børn finde fred i jeres søgen efter svar på meningen med livet. Vi opnår tro ved bøn med et oprigtigt ønske om at komme Gud nærmere og stole på, at han bærer vore byrder og giver os svar på livets uforklarlige mysterier om meningen med livet: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her på jorden? Og hvor vi går hen efter vores ophold på jorden? Alt er vel med jeres barnebarn, fordi han døde, før han nåede ansvarlighedsalderen, som er otte år, og han er i Guds nærhed. Søg tro, og må Gud velsigne jer.«

Er det ikke interessant, at den, som lider, ofte opnår tro ved at lide og accepterer Herrens vilje, »ske din vilje,«³⁰ hvorimod familien og omsorgspersoner kan have svært ved at acceptere det tragiske resultat og være i stand til at styrke deres tro på baggrund af oplevelsen. Vi kan ikke måle troen ud fra »én dag mere.«

Når vi rammes af jordelivets udfordringer, og det gør vi alle, kan det være svært at have tro. I sådanne situationer er det kun tro på Herren Jesus Kristus og hans forsoning, som kan bringe os fred, håb og forståelse. Kun tro på, at han led for vores skyld, giver os styrke til at holde ud til enden. Når vi opnår denne tro, oplever vi en stor forandring i hjertet og bliver ligesom Enos stærkere og begynder at føle et ønske for vore brødre og søstres velfærd. Vi beder for, at også de må blive opløftet og styrket ved tro på vor Frelser Jesu Kristi forsoning.

Lad os betragte et par af disse profetiske vidnesbyrd om forsoningens virkning i vores liv. Idet vi gør det, beder jeg jer om at lade dem synke dybt i hjertet og stille en hvilken som helst sult og tørst, I måtte have i sjælen.

»Og på den dag faldt den Helligånd, som vidner om Faderen og Sønnen, på Adam og sagde: Jeg er Faderens Enbårne fra begyndelsen … så at du, selv om du er falden, også kan blive forløst.«³¹

Og Herren viste sig for Jareds bror og sagde: »Se, jeg er den, som fra verdens begyndelse var udset til at forløse mit folk … I mig skal alle mennesker have lys for evigt, ja, de som vil tro på mit navn.«³²

Abinadi vidnede: »Jeg ønsker, at I skal forstå, at Gud selv skal komme ned blandt menneskenes børn og skal genløse sit folk … Ja, således skal han blive bortført, korsfæstet og dræbt … og giver [ham] magt til at gå i forbøn for menneskenes børn … thi han har … genløst dem og tilfredsstillet retfærdighedens krav.«³³

Og endelig Joseph Smith. Som 14-årig dreng udøvede han urokkelig tro og fulgte profeten Jakobs anvisning om at »bede til Gud.«³⁴ Som følge af Josephs profetiske kald viste Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, sig for ham og gav ham befalinger. Hvor herlig var ikke dette første syn for den første profet i denne sidste uddeling! Seksten år senere i templet i Kirtland fik han igen besøg af Frelseren og vidnede: »Vi så Herren … Hans røst var som store vandes brusen, ja Jehovas røst, som sagde: Jeg er den første og den sidste. Jeg er den, som lever. Jeg er den, der blev slået ihjel, og jeg er jeres Talsmand hos Faderen.«³⁵

Min kære ven og alle dem, hvis sjæl hungrer efter tro: Jeg opfordrer jer til »at søge denne Jesus, om hvem profeterne og apostlene har skrevet.«³⁶ Lad deres vidnesbyrd om, at Frelseren ofrede livet for jeres skyld, synke dybt i hjertet. Søg et vidnesbyrd om sandheden ved Helligånden i bøn, og se dernæst, hvordan jeres tro styrkes, idet I med glæde imødekommer dette jordiske livs udfordringer og forbereder jer på det evige liv.

Jesus Kristus kom virkelig. Han levede virkelig. Og han kommer tilbage. Dette ved jeg og aflægger mit særlige vidnesbyrd i Jesu Kristi hellige navn. Amen.