Skab et evangelieorienteret hjem

Mine brødre og søstre, for ikke ret mange uger siden fik jeg begge mine knæ operativt udskiftet. Så når jeg siger, at jeg er taknemlig for at kunne stå foran jer i dag, er det ikke en tom udtalelse. I løbet af min rekonvalescens er jeg blevet mindet om, hvor stor en velsignelse det er at kende til Herren Jesu Kristi forsoning. Jeg bliver overvældet, når jeg tænker på den lidelse og smerte, som han gennemgik for os i Getsemane og på korset. Hvordan han udholdt det, fatter jeg ikke. Men jeg takker ham, og jeg elsker ham højere, end ord kan udtrykke.

Jeg takker også præsident Hinckley for det privilegium, det var at være sammen med ham ved profeten Josephs fødested. Vi er takket være Joseph Smith blevet givet meget. Var det ikke for genoprettelsen, ville vi ikke have kendt Guds, vor himmelske Faders, sande natur eller vores egen guddommelige natur som hans børn. Vi ville ikke have forstået vores eksistens’ evige natur eller have vidst, at familier kan være sammen for evigt.

Vi ville ikke være klar over, at Gud fortsat taler til sine profeter i vore dage, begyndende med den storslåede første åbenbaring, hvori Faderen og Sønnen viste sig for profeten Joseph. Vi ville ikke have haft den beroligende vished om, at vi bliver ledt af en profet, præsident Gordon B. Hinckley.

Uden genoprettelsen ville vi sikkert formode, at samtlige Guds ord er at finde i Bibelen. Hvor dyrebar og vidunderlig denne bogs hellige skrift end er, så ville vi ikke have kendt til Mormons Bog eller andre skrifter fra de sidste dage, der lærer os om evige sandheder, som hjælper os med at komme vor himmelske Fader og Frelseren nærmere.

Uden genoprettelsen ville vi ikke have haft velsignelserne ved præstedømmets ordinancer, der er gyldige i tid og evighed. Vi ville ikke have kendt til betingelserne for omvendelse, ej heller ville vi have forstået, at opstandelsen er virkelig. Vi ville ikke have haft Helligåndens stadige ledsagelse.

Når vi virkelig forstår, hvor stor en velsignelse Jesu Kristi evangelium er i vores liv, når vi accepterer og favner disse evige sandheder og tillader dem at synke dybt ind i vores hjerte og sjæl, så oplever vi denne »mægtige forandring« (Alma 5:14) i vores hjerte. Vi bliver fyldt med kærlighed og taknemlighed. Som profeten Alma skrev, så får vi lyst til at »synge sangen om den forløsende kærlighed« (Alma 5:26) til alle, som vil høre den.

»O, gid jeg var en engel« sagde Alma, »og kunne få mit hjertes ønske opfyldt, at jeg kunne drage ud og tale som Guds basun med en røst, der kunne få jorden til at ryste, og råbe omvendelse til hvert eneste folk!

Ja … jeg [ville] kundgøre omvendelse og forløsningsplanen for hver eneste sjæl, at de skulle omvende sig og komme til vor Gud, så der ikke skulle være mere sorg på hele jordens overflade« (Alma 29:1-2).

Sådan burde vi også have det, mine brødre og søstre. Vores kærlighed til Herren og vores værdsættelse af evangeliets gengivelse er al den motivation vi behøver for at kunne fortælle andre om det, der giver os stor glæde og lykke. Det er det mest naturlige i verden for os at gøre, og alligevel tøver alt for mange af os med at bære vores vidnesbyrd for andre.

Over hele verden tager missionærer begejstret imod denne måde at fortælle om evangeliet på, hvor den drivende kraft er glæden fra vidnesbyrdet. Mange af dem kommer til missionærskolen med deres eget understregede og gennemstuderede eksemplar af missionærvejledningen Forkynd mit evangelium. Det glæder mig at kunne berette, at med brugen af Forkynd mit evangelium, er de i højere grad i stand til at undervise med egne ord og ved Åndens kraft og kan bedre tilpasse deres lektioner til behovene hos dem, de underviser. Følgelig har de en betydelig indvirkning på mange menneskers liv.

Men helt ærligt, så er det, de har brug for nu, flere mennesker de kan undervise. Erfaringen viser, at de bedste undervisningssituationer opstår, når vore medlemmer deltager i processen med at finde og undervise. Der er ikke noget nyt – I har hørt det før. Nogle af jer kan endda føle jer skyldige, når I ikke yder så meget hjælp til missionærerne.

I dag opfordrer jeg jer til at slappe af og lægge jeres bekymringer til side og fokusere på jeres kærlighed til Herren, på jeres vidnesbyrd om hans evige eksistens og på jeres taknemlighed for alt det, han har gjort for jer. Hvis I er oprigtigt motiverede af kærlighed, vidnesbyrd og taknemlighed, vil I ganske naturligt gøre alt, hvad I kan, for at hjælpe Herren med at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv« (Moses 1:39) for vor Faders børn. Det vil faktisk være umuligt at afholde jer fra at gøre det.

Frelseren selv viste os vejen, da han indbød sine disciple til at »[komme] og se … hvor han boede, og [de] blev hos ham den dag« (Joh 1:39). Hvorfor tror I, at han gjorde det? Optegnelserne i skriften forklarer ikke hans begrundelse, men jeg er sikker på, at det ikke drejede sig om hygge eller magelighed. Som altid, så underviste han. Og hvordan kunne han undervise sine tilhængere bedre end ved at indbyde dem til at tale med ham, så de selv kunne se og opleve hans storslåede budskab.

På samme måde kan vores hjem være et evangelieorienteret hjem, så mennesker, vi kender og elsker, kommer i vores hjem og selv oplever evangeliet i både ord og handling. Vi kan fortælle om evangeliet uden at undervise i en formel lektion. Vores familie kan være vores lektion, og den ånd, som vores hjem udstråler, kan være vores budskab.

At have et evangelieorienteret hjem er ikke kun til velsignelse for dem, vi lukker ind i vores hjem, men også for dem, som bor der. Når vi lever i et evangelieorienteret hjem bliver vores vidnesbyrd stærkere og vores forståelse for evangeliet øges. Lære og Pagter fortæller, at vi kan få tilgivelse for vore synder, når vi hjælper en anden til at omvende sig (se L&P 62:3). Vi finder glæde ved at hjælpe andre med at komme til Kristus og føle hans kærligheds forløsende kraft (se L&P 18:14-16). Vores familie bliver velsignet, når både forældrenes og børnenes vidnesbyrd og tro øges.

I et evangelieorienteret hjem beder vi om vejledning til os selv, og vi beder for andres fysiske og åndelige velbefindende. Vi beder for de mennesker, som missionærerne underviser, for vore bekendte og for dem, som ikke er af vores tro. I et evangelieorienteret hjem ville folk på Almas tid »forene sig i faste og indtrængende bøn til fordel for velfærden for de sjæle, som ikke kendte Gud« (Alma 6:6).

At skabe et evangelieorienteret hjem er den letteste og mest virkningsfulde måde at fortælle andre om evangeliet på. Og vi taler ikke kun om traditionelle hjem med familier, der består af et forældrepar og deres hjemmeboende børn. Studerende kan skabe et evangelieorienteret hjem ved at pryde væggene i deres værelse med billeder, der afspejler deres åndelige stræben frem for verdens ting. Ældre medlemmer, både ægtepar og enlige, er et eksempel på et evangelieorienteret hjem, når de byder nye naboer velkommen og inviterer dem til at komme i kirke og til at besøge dem i deres hjem.

Et evangelieorienteret hjem er et sted, hvor nabolagets børn elsker at lege, hvilket gør det naturligt at invitere dem og deres familier med i kirke, til en familieaften eller til en anden aktivitet. Teenagere, der besøger et evangelieorienteret hjem, føler sig trygge ved at stille spørgsmål og deltage i bøn sammen med familien.

Et evangelieorienteret hjem er ganske almindeligt. Det er måske ikke altid klinisk rent, ej heller opfører børnene sig altid eksemplarisk. Men det er et sted, hvor familiens medlemmer tydeligvis elsker hinanden, og hvor Herrens Ånd kan mærkes af de besøgende.

Når vi taler om, hvad et evangelieorienteret hjem er, vil det måske være en hjælp at fremhæve noget af det, et sådant hjem ikke er.

Et evangelieorienteret hjem er ikke et program. Det er en måde at leve på. At skabe et evangelieorienteret hjem vil sige at invitere vore venner og naboer til at deltage i den stadige strøm af familie- og kirkeaktiviteter. Når vi inviterer vore venner med til disse aktiviteter, vil de også føle Ånden.

At skabe et evangelieorienteret hjem betyder ikke, at vi er nødt til at vie store mængder af tid på at møde og få venner, som vi kan fortælle om evangeliet. Disse venner vil helt naturligt komme ind i vores liv, og hvis vi er åbne om vores medlemskab af Kirken lige fra begyndelsen, kan vi let tale om evangeliet med dem uden stor risiko for at blive misforstået. Venner og bekendte vil acceptere, at det er en del af os, og de vil ikke holde sig tilbage med at stille spørgsmål.

Et evangelieorienteret hjem defineres ikke ud fra, hvorvidt mennesker tilslutter sig Kirken som følge af vores kontakt med dem. Vores mulighed og ansvar er at have omsorg, fortælle, vidne, invitere og derefter at give den enkelte mulighed for selv at træffe en beslutning. Vi bliver velsignede, når vi har indbudt dem til at overveje genoprettelsen, uanset udfaldet. Om ikke andet kan vi få et udbytterigt forhold til nogen af en anden tro, og vi kan fortsat nyde deres venskab.

I et evangelieorienteret hjem beder vi ikke kun om sundhed, beskyttelse og fremgang for vore missionærer over hele verden. Vi beder også om selv at få missionæroplevelser og muligheder og om at være forberedt på at handle i overensstemmelse med de tilskyndelser, vi modtager. Og jeg lover jer – de vil komme.

For mere end 20 år siden foreslog jeg, at nøglen til succes i medlemsmissionering er at udøve tro. En måde at udvise jeres tro på Herren og hans løfter på er ved under bøn at sætte en dato for, hvornår I vil have forberedt en person til at møde missionærerne. Jeg har modtaget hundredvis af breve fra medlemmer, som har udøvet deres tro på denne enkle måde. Selv om familien ikke havde nogen i tankerne, som de kunne fortælle om evangeliet, satte de en dato, bad og talte så med mange flere mennesker. Herren er den gode hyrde, og han kender sine får, som er blevet forberedt til at høre hans røst. Han vil vejlede os, når vi søger hans guddommelige hjælp til at fortælle om hans evangelium.

En søster i Frankrig blev spurgt om hemmeligheden bag hendes succes. Hun sagde: »Jeg taler ganske enkelt om min glæde. Jeg behandler alle, som om de allerede er medlem af Kirken. Hvis jeg står ved siden af nogen i en kø og indleder en samtale, fortæller jeg dem, hvor meget jeg nyder mine kirkemøder om søndagen. Når kollegerne spørger: ›Hvad har du lavet i weekenden?‹ så udelader jeg ikke det, der skete mellem lørdag aften og mandag morgen. Jeg fortæller dem, at jeg var i kirke, hvad der blev sagt og fortæller om mine oplevelser med medlemmerne. Jeg taler om, hvordan jeg lever, hvad jeg tænker og føler.«

I et evangelieorienteret hjem er vore personlige missionæranstrengelser et emne ved familieråd og samtaler i familien. En trofast familie drøftede sammen hvert familiemedlems behov for at være et godt eksempel. Senere sendte sønnens træner fra high school, som ikke var medlem, en gave til Kirken. Hvorfor? Fordi denne unge mand havde gjort indtryk på ham ved at være modig nok til at sige sin mening og bede sine holdkammerater om at tale pænt. Der findes tusindvis af eksempler på mennesker, som har tilsluttet sig Kirken på grund af den ånd og holdning, de har set i den levevis hos dem, der kommer fra et evangelieorienteret hjem.

Kirkens litteratur og dvd’er kan introducere nye venner til Kirken. Invitationer til at høre et medlem af familien tale ved et nadvermøde eller til at overvære et dåbsmøde for et medlem af familien eller blive vist rundt i kirkebygningen er også blevet værdsat af dem, som ikke er medlemmer. Alt tyder på, at vi ikke kan gøre noget mere virkningsfuldt for vore venner end at sige »kom og se« ved at tage dem med til et nadvermøde. Alt for mange ved ikke, at de er velkomne til at gå i kirke med os.

Selvfølgelig støtter vi alle lederne i vores menighed og bidrager til at iværksætte menighedens missionsplan. Uanset hvad vores kirkekaldelse er, så hjælper vi præstedømmets og hjælpeorganisationernes ledere med at bistå missionærerne, byde gæster velkommen og involvere dem og føre nye medlemmer ind i fællesskabet. I kan bede missionærerne vise jer deres dagskalender, så I kan se, hvordan I bedst kan hjælpe dem med at opfylde deres mål. Når vi arbejder sammen, vil ånden fra vore evangelieorienterede hjem brede sig til vore kirkesale, klasseværelser og aktivitetssale.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at hvis vi bare vil gøre nogle af de førnævnte, enkle ting, så vil Herren lede os til titusinder af vor himmelske Faders børn, som er klar til at blive undervist i evangeliet. Vores kærlighed til Herren, vores værdsættelse af hans sonoffer og hans mission, som går ud på at få alle mennesker til at komme til ham, skulle tilvejebringe al den motivation, vi behøver, for at få succes med at fortælle om evangeliet.

Må Herren velsigne jer, mine brødre og søstre, med større tro og tillid til ham, når I nu rækker ud for at præsentere mennesker i verden for Jesu Kristi gengivne evangelium. Dette beder jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen.