Genoprettelsen af alt

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bekymrer vi os for alle Guds børn, som lever nu, eller som nogensinde har levet på jorden. »Vores budskab,« erklærede Det Første Præsidentskab i 1978, »er et budskab om særlig kærlighed til og omsorg for mænds og kvinders evige velfærd, uanset religiøs overbevisning, race eller nationalitet, for vi ved, at vi virkelig er brødre og søstre, fordi vi er den samme Evige Faders sønner og døtre.«¹ Som ældste Dallin H. Oaks sagde for nogle få år siden:

»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har mange trospunkter fælles med andre kristne kirker. Men vi har forskelle, og de forskelle forklarer, hvorfor vi sender missionærer til andre kristne, hvorfor vi bygger templer foruden kirker, og hvorfor vores tro bringer os så megen lykke og styrke til at klare udfordringerne i livet og i døden.«²

Jeg vil i dag gerne bære vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangeliums fylde, som føjer til andre trosretningers lærdomme, både kristne og ikke-kristne. Fylden blev oprindeligt givet af Frelseren under hans jordiske virke. Men der var et frafald.

Nogle af de tidlige apostle vidste, at et frafald ville finde sted før Herren Jesu Kristi andet komme. Paulus skrev om denne begivenhed til thessalonikerne: »Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme.«³

Med frafaldet gik præstedømmets nøgler tabt, og nogle af de værdifulde lærdomme i den kirke, som blev organiseret af Frelseren blev ændret. Blandt disse var: Dåb ved nedsænkning⁴, modtagelse af Helligånden ved håndspålæggelse⁵, Guddommens natur – at de er tre adskilte personer⁶, hele menneskehedens opstandelse gennem Kristi forsoning for »både retfærdige og uretfærdige«⁷, fortsat åbenbaring – at himlene ikke er lukkede⁸, og tempeltjeneste for de levende og de døde.⁹

Den periode, som fulgte, blev kendt som den mørke middelalder. Frafaldet var blevet forudset af apostlen Peter, som erklærede, at Jesus »skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund.«¹⁰ Genoprettelsen ville kun blive nødvendig, hvis disse værdifulde ting var gået tabt.

I de følgende århundreder, kom religiøse mænd til den erkendelse, at der havde været et gradvist frafald fra den kirke, som Jesus Kristus organiserede. Nogle af dem led meget for deres tro på det, der senere blev kendt som reformationen, en bevægelse i det 16. århundrede, hvis mål det var at reformere den vestlige kristendom. Dette resulterede i udskillelsen af de protestantiske kirker fra den kristne hovedkirke.

Blandt reformatorerne var pastor John Lathrop fra Egerton Sogn i Kent i England. Profeten Joseph Smith nedstammer i øvrigt fra John Lathrop. I 1623 fratrådte pastor Lathrop sin stilling, fordi han tvivlede på den anglikanske kirkes myndighed til at handle i Guds navn. Da han læste Bibelen, indså han, at de apostoliske nøgler ikke var på jorden. I 1632 blev han præst for en ulovlig frikirke og blev fængslet. Han hustru døde, mens han sad i fængsel, og hans forældreløse børn bønfaldt biskoppen om at lade ham løslade. Biskoppen gik med til at løslade Lathrop på betingelse af, at han rejste ud af landet. Det gjorde han, og sammen med 32 medlemmer af hans menighed, sejlede han til Amerika.¹¹

Roger Williams, en præst fra det syttende århundrede, som grundlagde Rhode Island, nægtede at fortsætte som pastor i Providence med den begrundelse, at der ikke var nogen »korrekt indstiftet kirke på jorden, ej heller nogen person, som havde myndighed til at forrette kirkelige ordinancer; ej heller kunne der være nogen sådan, før nye apostle blev udsendt af kirkens store overhoved, hvis komme han ventede.«¹²

Dette er kun to af de lærde inden for religion, som anerkendte et frafald fra den kirke, som Jesus Kristus organiserede samt behovet for en gengivelse af præstedømmets nøgler, som var gået tabt. Apostlen Johannes så i et syn tiden, hvor »endnu en engel [skulle] flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.«¹³ Denne profeti er blevet opfyldt. Fordi vi tror på, at Jesu Kristi evangeliums fylde er blevet gengivet i vor tid af profeten Joseph Smith, ønsker vi at give alle mennesker mulighed for at kende og modtage dette budskab.

I den genoprettede kirke har vi nu apostle, profeter, hyrder, lærere og evangelister, som Paulus talte til efeserne om.¹⁴ Disse embeder i præstedømmet blev indstiftet af Frelseren, da han organiserede sin kirke i tidernes midte. Vi anerkender de to præstedømmer og de embeder, som ligger deri: det mindre præstedømme er Det Aronske Præstedømme, som er opkaldt efter Aron; og det større præstedømme er Det Melkisedekske Præstedømme, som er opkaldt efter Melkisedek, som Abraham betalte tiende til. Det Aronske Præstedømme blev gengivet den 15. maj 1829 ved Johannes Døbers hænder, og Det Melkisedekske Præstedømme inden for en måned ved de fordums profeters, Peters, Jakobs og Johannes’, hænder til Joseph Smith og Oliver Cowdery. Således gør de, som bærer præstedømmet i dag, gældende, at de har magt til at handle i Guds navn, hvilken magt fordrer anerkendelse såvel i himlen som på jorden.¹⁵

Moses viste sig i templet i Kirtland den 3. april 1836 og gav profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery nøglerne til Israels indsamling. Derefter kom Elias til syne og overdrog Abrahams evangelium, idet han sagde »at i os og vore efterkommere skulle alle slægter efter os blive velsignet.«¹⁶ Derefter viste profeten Elias sig og gav dem denne uddelings nøgler, deriblandt beseglingsmagten til i templerne at binde det i himlen, som er bundet på jorden.¹⁷ Således gav profeter fra evangeliets tidligere uddelinger nøglerne til profeten Joseph Smith i denne sidste »frelsesplan for tidernes fylde«, som apostlen Paulus talte om til efeserne.¹⁸

Jeg er taknemmelig for, at Herren har anset det for muligt igen at give tiendeloven og offerloven til dette folk. Når vi efterlever tiendeloven, åbnes himlens vinduer for os. De velsignelser, som udøses over dem, som har tro nok til at efterleve tiendeloven, er storslåede.

Gennem jordens lange historie har tilbedelsen i templet været en betydningsfuld del af de helliges tilbedelse, hvorigennem de har vist deres ønske om at komme deres Skaber nærmere. Templet var et lærdommens sted for Frelseren, da han var på jorden; det var en stor del af hans liv. I vore dage er templets velsignelser endnu engang tilgængelige. Et enestående kendetegn ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er dens lærdomme om templer og den evige betydning af alt det, som finder sted i dem. Vore majestætiske og smukke templer er nu at finde i en stor del af verden. I dem udføres det helligste arbejde. Præsident Gordon B. Hinckley har udtalt om disse templer: »Der er kun få steder på jorden, hvor menneskets spørgsmål om livet besvares med evige svar.«¹⁹ Det højtidelige mysterium om, hvor vi kom fra, hvorfor vi er her, og hvor vi skal hen, besvares mere fuldt ud i templerne. Vi kom fra Guds nærhed og er her på jorden for at forberede os til at vende tilbage til hans nærhed.

Det er af altafgørende betydning, at mænd og hustruer inden for templets hellige vægge kan indgå hellige pagter. Disse ordinancer besegles med præstedømmemyndighed. Børn, som er født inden for pagten, kan, hvis de er værdige, glæde sig over et evigt forhold som en del af en familie og som Guds børn. Som apostlen Johannes skrev: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de …? Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel.«²⁰

Herren har sagt, at hans gerning er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«²¹ Det følger deraf, at alle mennesker, både levende og døde, bør have mulighed for at høre om evangeliet enten i dette liv eller i åndeverden. Som Paulus sagde til korintherne: »Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem?«²² Dette er grunden til, at vi udfører tempelordinancerne for vore afdøde forfædre. Intet menneskes frie valg eller handlefrihed tages fra det. De, som vi udfører ordinancerne for, kan vælge at tage imod dem eller lade være.

Apostlen Johannes så i et syn den tid, hvor en engel skulle komme til jorden som en del af evangeliets gengivelse. Englen var Moroni, som viste sig for profeten Joseph Smith. Han førte Joseph til det sted, hvor guldpladerne med den gamle skrift var opbevaret. Derefter oversatte Joseph Smith pladerne ved Guds gave og kraft, og Mormons Bog blev udgivet. Den er en beretning om to folk, som levede for flere hundrede år siden på det amerikanske fastland. Man vidste ikke meget om dem, før fremkomsten af Mormons Bog. Men endnu vigtigere er det, at Mormons Bog er endnu et vidne om Jesus Kristus. Den gengiver værdifulde sandheder om faldet, forsoningen, opstandelsen og livet efter døden.

Før genoprettelsen havde himlene været lukket i århundreder. Men med profeter og apostle på jorden igen, blev himlen atter åbnet med syn og åbenbaringer. Mange af de åbenbaringer, som profeten Joseph Smith fik, blev nedskrevet i den bog, som blev kendt som Lære og Pagter. Den indeholder yderligere indsigt om principper og ordinancer og er en værdifuld kilde angående præstedømmets opbygning. Derudover har vi endnu en bog med hellig skrift, som hedder Den Kostelige Perle. Den indeholder Moses’ Bog, som blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, og Abrahams Bog, som Joseph Smith oversatte fra en ægyptisk rulle, som han havde købt. Fra disse skrifter lærer vi ikke kun en hel masse om Moses, Abraham, Enok og andre profeter, men også mange flere detaljer om skabelsen. Vi lærer, at alle profeterne blev undervist i Jesu Kristi evangelium lige fra begyndelsen – selv på Adams tid.²³

Vi tror på, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er en genoprettelse af den oprindelige kirke, som blev grundlagt af Jesus Kristus, og som byggede »på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«²⁴ Den er ikke et udbrud fra nogen anden kirke.

Vi tror på, at Kristi evangeliums fylde er blevet gengivet, men det er ikke grund til, at nogen skal føle sig overlegen på nogen måde i forhold til Guds andre børn. I stedet kræver det, at vi i højere grad forpligter os til at gøre kernen af Kristi evangelium til en del af vores liv – nemlig at elske, tjene og velsigne andre. Faktisk tror vi på, som Det Første Præsidentskab erklærede i 1978, at »de store religiøse ledere i verden som f.eks. Muhammed, Kong Fuzi og reformatorerne, samt filosoffer som Sokrates, Platon og andre modtog en del af Guds lys. Moralske sandheder blev givet dem af Gud til oplysning af hele nationer og for at bringe en højere grad af forståelse til den enkelte.«²⁵ Derfor respekterer vi andres oprigtige religiøse tro og værdsætter, at andre viser os den samme imødekommenhed og respekt for de principper, som er af stor betydning for os.

Jeg har et personligt vidnesbyrd om sandheden af de pagter, lærdomme og den myndighed, som blev gengivet gennem profeten Joseph Smith. Denne vished har jeg haft hele mit liv. Jeg er taknemmelig for, at gengivelsen af evangeliets fylde har fundet sted i vor tid. Den indeholder vejen til det evige liv. Må Gud Faderens styrke, fred og omsorg og Herren Jesu Kristi kærlighed og nåde være med os alle. Det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.