At handle selv: Handlefrihedens gave og velsignelse

Jeg er taknemlig for vores profets, Gordon B. Hinckleys, vidnesbyrd. På vegne af medlemmer fra hele verden vil jeg gerne udtrykke taknemlighed for, at han valgte at følge Herrens inspiration og bad os om at læse Mormons Bog. Hans inspirerede råd har givet os velsignelser i overflod.

Fader Lehi, den første profet, som nævnes i Mormons Bog, valgte også at følge Herren. Han blev befalet at »tage sin familie med sig og drage ud i ørkenen.«¹ Trods de barske forhold på rejsen og sine sønner Laman og Lemuels murren førte Lehi sin familie til det forjættede land. Men det var ikke et fredfyldt sted. Laman og Lemuel brugte deres handlefrihed og var ulydige over for Herren, og Lehis hjerte blev »tynget af sorg« på grund af dem.² Inden Lehi døde, sammenkaldte han sine børn, velsignede dem og gav dem råd.³ Han opfordrede indtrængende sine oprørske sønner til at omvende sig og være trofaste: »Vågn op, mine sønner! Ryst de lænker af, som I er bundet med.«⁴ Og sin retskafne søn, Jakob, belærte han for sidste gang om noget meget vigtigt.

Hvis vi kun kunne lære vore børn og børnebørn én vigtig lektie, hvad skulle det så være? Blandt alle evangeliets storslåede principper valgte Lehi at undervise sine sønner i frelsesplanen – og om handlefrihedens gave.

Han belærte om, at »menneskene er tilstrækkeligt undervist til, at de kender godt fra ondt.«⁵ Denne hellige undervisning begyndte i Himlen. I det store råd i himlen ønskede vor himmelske Fader, at vi fortsat skulle have handlefrihedens gave, så han kunne prøve os her på jorden »for at se, om [vi] vil gøre alt, hvad Herren [vor] Gud vil befale [os].«⁶

Men Satan modsatte sig Gud og hans plan og sagde: »Jeg vil forløse hele menneskeheden … giv mig derfor din ære.«⁷ »Derfor, fordi Satan satte sig op mod mig og stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren, havde givet det … foranledigede jeg ved min Enbårnes magt, at han skulle styrtes ned.«⁸ »Og den dag fulgte mange efter ham.«⁹ Ja, »en tredjedel af himlens hærskarer«¹⁰ brugte deres handlefrihed til at forkaste Guds plan.

I og jeg var blandt dem, som valgte at bruge deres handlefrihed til at følge vor himmelske Faders plan om at vi skulle komme ned på jorden og leve et liv her for at udvikle os. »Vi råbte af glæde … over at få mulighed for at komme ned på jorden og få et legeme, [for vi vidste,] at vi gennem trofasthed kunne blive ligesom vor Fader, Gud.«¹¹

Nu er vi her på jorden, hvor der er rig mulighed for at bruge vores handlefrihed, for her er der »modsætning i alt.«¹² Denne modsætning er nødvendig for formålet med vores liv. Som Lehi forklarede: »Og for at opnå sine evige formål med hensyn til mennesket … gav Gud Herren mennesket, at det skulle handle selv. Og se, mennesket kunne ikke handle selv, medmindre det skulle ske, at det blev tilskyndet af den ene eller den anden.«¹³

Adam og Eva var de første af Guds børn, som kom til jorden og oplevede disse fristelser. Satan, »der er fader til alle løgne,«¹⁴ havde søgt at gøre hele menneskeheden ulykkelig og forsøgte at friste Adam og Eva. Eftersom de valgte at spise »af den forbudne frugt, blev de drevet ud af Edens have for at dyrke jorden.«¹⁵ Som følge af deres valg »har de fået børn, ja, al jordens slægt,«¹⁶ og dette jordiske liv »blev … en prøvetilstand«¹⁷ for dem og for deres efterkommere. For »se, alt er blevet gjort i hans visdom, han som ved alt,« sagde Lehi til Jakob. »Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.«¹⁸

Nogle gange glemmer vi, at vor himmelske Fader ønsker, at vi alle oplever denne glæde. Vi kan kun afholdes fra denne glæde ved at give efter for fristelse og synd. Og Satan ønsker netop, at vi skal give efter.

Jeg havde engang mulighed for at følges med præsident Spencer W. Kimball til et fjernt land. Vi blev vist områdets forskellige seværdigheder, bl.a. underjordiske katakomber – begravelsessteder for mennesker, som var blevet forfulgt af kristne fanatikere. Da vi gik op ad de mørke, snævre trapper, lærte præsident Kimball mig noget uforglemmeligt. Han hev fat i min frakke og sagde: »Det har altid bekymret mig, hvad modstanderen gør i vor Frelsers navn.« Så sagde han: »Robert, modstanderen kan aldrig nyde glæde, medmindre du og jeg begår synd.«

Da jeg tænkte over denne bemærkning og studerede skriften, begyndte jeg at forstå, hvad præsident Kimball må have ment. Jeg kom i tanker om Herrens ord, som er optegnede i Mormons Bog, til alle jordens indbyggere: »Ve, ve, ve dette folk; ve indbyggerne på hele jorden, medmindre de omvender sig; for Djævelen ler, og hans engle fryder sig på grund af de slagne blandt mit folks skønne sønner og døtre.«¹⁹ Det er vore synder, som får djævelen til at le, og vores sorg, som giver ham en efterligning af glæde.

Selvom djævelen ler, er hans magt begrænset. Nogle husker måske en gammel talemåde, som lyder: »Pokker tog ved mig.« Jeg vil gerne i dag understrege kraftigt, at modstanderen ikke kan tvinge os til at gøre noget. Han lurer ganske vist ved døren, som der står i skriften, og han følger os hver dag.²⁰ Hver gang vi går udenfor, hver gang vi tager en beslutning, bevæger vi os enten i hans retning eller i vor Frelsers retning. Men modstanderen skal forsvinde, hvis vi beder ham om at gøre det. Han kan ikke påvirke os, medmindre vi lader ham, og det ved han! Det eneste tidspunkt, hvor han kan påvirke vores sind og legeme – ja selve vores ånd – er når vi lader ham gøre det. Med andre ord: Vi behøver ikke at give efter for hans fristelser!

Der er et formål med, at vi har fået vores handlefrihed, at vi er blevet velsignet med præstedømmet, og at vi har fået Kristi lys og Helligånden. Dette formål er vores udvikling og lykke i denne verden og evigt liv i den næste. I dag spørger jeg: »Har vi modtaget den Ånd?« Følger vi den lige og snævre sti, der fører til Gud og evigt liv? Holder vi fast i jernstangen, eller bevæger vi os i en anden retning? Jeg bevidner, at den måde, vi vælger at føle, tænke og handle på hver dag, er den måde, hvorpå vi kommer ind på stien og bliver på den, indtil vi når vores evige mål.

Ingen af os befinder sig på den snævre sti hele tiden. Vi begår alle fejl. Lehi, som forstod Frelserens rolle i at bevare og genvinde vores handlefrihed, sagde derfor til Jakob – og til os: »Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra faldet. Og fordi de er forløst fra faldet, er de blevet frie for evigt, idet de kender godt fra ondt, til selv at handle og ikke være genstand for handling.«²¹ Dette er nøglen – »selv at handle og ikke være genstand for handling.«

I disse sidste dage må vi, som fordum, undgå at gøre os til genstand for handling ved selv at handle for at undgå det onde. Helligånden vil tilskynde os. Josef blev befalet at flygte fra Potifars hustru. Abraham adlød befalingen om at flygte ud af landet Ur. Lehi blev befalet at forlade Jerusalem, inden den blev ødelagt. Og for at redde Frelserens liv, blev Maria og Josef tilskyndet til at flygte til Egypten.

De tilskyndelser, som vi får, til at flygte fra det onde, afspejler vor himmelske Faders forståelse for vore stærke og svage sider, og at han er opmærksom på uforudsete begivenheder i vores liv. Når vi får disse tilskyndelser, vil de for det meste ikke tvinge os til at ændre kurs, for Guds Ånd taler ikke med tordenrøst. Stemmen vil være blid som en hvisken og kommer til os som en tanke eller en følelse i hjertet. Ved at følge dens milde tilskyndelser vil vi blive beskyttet mod syndens ødelæggende følger.

Men hvis vi overhører disse tilskyndelser, vil Åndens lys blive svagere. Vi begrænser eller mister vores handlefrihed, og vi mister vores selvtillid og evne til at handle. Vi »vandrer i mørke ved højlys dag.«²² Hvor er det da let at gå ind på fremmede stier og blive væk! Vi bindes så hurtigt i syndens lænker, som Lehi omtalte for sine oprørske sønner.²³ Hvis vi f.eks. træffer valg, der vil sætte os i dyb gæld, mister vi vores handlefrihed til at kunne opfylde vore ønsker og behov eller spare op til de uundgåeligt dårligere tider. Hvis vi vælger at overtræde loven, kan vi blive sat i fængsel, hvor vores handlefrihed er så begrænset, at vi ikke kan vælge, hvor vi går hen, hvem vi omgås, eller hvad vi laver. Åndernes fængsel er i høj grad på samme måde. Derfor skal vi hver dag, for at bevare vores handlefrihed, vandre i vor Herre og Frelsers lys og følge lydighedens sti. Det er den eneste sti, der fører os til vor Fader i Himlen.

Hvis vi på grund af uretfærdige valg har mistet fodfæstet på stien, må vi huske den handlefrihed, vi fik – den handlefrihed, som vi igen kan vælge at bruge. Jeg taler især til dem, som er omringet af misbrugets tætte mørke. Hvis I er havnet i ødelæggende og afhængighedsskabende adfærd, føler I sikkert, at I åndeligt befinder jer i et sort hul. Ligesom med de rigtige sorte huller i rummet kan det synes umuligt for lyset at trænge igennem til der, hvor I er. Hvordan slipper I fri? Jeg vidner om, at den eneste måde er gennem den handlefrihed, I så tappert har udøvet i forudtilværelsen, den handlefrihed, som modstanderen ikke kan tage fra jer, uden at I overgiver den til ham.

Hvordan får I jeres handlefrihed igen? Hvordan kan I igen begynde at bruge den rigtigt? Ved at vælge at handle i tro og lydighed. Lad mig foreslå nogle få, grundlæggende valg, som I kan begynde at træffe nu – allerede i dag.

Vælg at acceptere – virkelig acceptere – at I er Guds børn, at han elsker jer, og at han har magt til at hjælpe jer.

Vælg at lægge alt – bogstaveligt talt alt – på hans alter. Når I tror på, at I er hans børn, så bestem jer for, at jeres liv tilhører ham, og at I vil bruge jeres handlefrihed til at gøre hans vilje. I skal måske gøre dette utallige gange i jeres liv, men giv aldrig op.

Vælg at gøre det muligt for dig selv at have oplevelser med Guds Ånd gennem bøn, studium af skriften, kirkegang og opbyggende samvær med andre. Når I føler Åndens påvirkning, begynder I at blive renset og styrket. Lyset tændes, og dér, hvor dette lys skinner, kan ondskabens mørke ikke forblive.

Vælg at være lydig mod og holde jeres pagter. Begynd med jeres dåbspagt. Forny disse pagter hver uge ved værdigt at modtage nadveren.

Vælg at forberede jer til at komme værdigt i templet, indgå og forny hellige pagter og modtage alle evangeliets frelsende ordinancer og velsignelser.

Og til sidst det allervigtigste: Vælg at tro på Jesu Kristi forsoning. Tag imod Frelserens tilgivelse, og tilgiv så jer selv. På grund af hans offer for jer, har han magten til ikke mere at huske på jeres synder.²⁴ I skal gøre det samme.

Når I så er kommet ind på stien og atter er »fri til at vælge«, så vælg at fortrænge skyldfølelse over de synder, som I allerede har omvendt jer fra, nægt at lade jer blive mismodige over fortiden, og glæd jer ved håbet for fremtiden. Husk, at det er Satans ønske, at vi skal være »elendige, ligesom han selv er.«²⁵ Lad jeres ønsker være stærkere end hans. Vær fortrøstningsfulde og glade for jeres liv og de muligheder og velsignelser, som I har i vente nu og i evigheden.

Og til sidst: Husk, at vores handlefrihed ikke kun er til for os. Vi har ansvar for at bruge den til andres bedste for at opløfte og styrke dem i deres prøvelser og trængsler. Nogle af vore søskende har på grund af forkerte valg mistet dele af deres handlefrihed. Uden at udsætte os selv for fristelse kan og bør vi indbyde andre til at modtage Jesu Kristi evangeliums lys. Gennem venskab og kærlighed kan vi følge dem på lydighedens sti og opmuntre dem til at bruge deres handlefrihed til igen at træffe de rigtige valg.

Ligesom fader Lehi vidnede for sin familie om handlefrihedens velsignelser, ønsker jeg også at vidne for jer, mine kære søskende i hele verden og til min familie. Handlefriheden blev manifesteret i rådet i himlen, da vi valgte at følge vor himmelske Faders plan og komme ned på jorden til denne prøvetilstand. Handlefriheden gør det muligt for os at blive prøvet for at se, om vi vil holde ud til enden og vende tilbage til vor himmelske Fader med ære. Handlefriheden er den katalysator, der får os til at lade vore indre, åndelige ønsker komme til udtryk udadtil gennem kristuslignende adfærd. Handlefriheden giver os mulighed for at træffe trofaste og lydige valg, der styrker os, så vi kan opløfte og styrke andre. Retfærdig brug af handlefrihed tillader lyset at fortrænge mørket og sætter os i stand til at leve i nuet i lykke og glæde, samt at se hen mod fremtiden i tro, ja, endda mod evighederne, og ikke dvæle ved fortiden. Vores anvendelse af handlefriheden afgør, hvem vi er, og hvad vi bliver.

For alle, som ønsker at nyde handlefrihedens himmelske velsignelser, vidner jeg om, at handlefriheden styrkes gennem vores tro og lydighed. Handlefriheden får os til at handle: Til at søge, så vi kan finde, bede, så vi kan få vejledning fra Ånden, og banke på den dør, som fører til åndeligt lys og i sidste ende frelse. Jeg vidner om, at vor Frelser Jesus Kristus er kilden til dette lys, ja, verdens Lys og Liv. Når vi bruger vores handlefrihed til at følge ham, vil hans lys i vores indre vokse sig klarere og klarere, indtil den fuldkomne dag²⁶, hvor vi bydes velkommen i vor himmelske Faders nærhed for evigt. Jeg beder om, at vi vil bruge vores handlefrihed med dette hellige og herlige mål for øje. I Jesu Kristi navn. Amen.