I har en ædel førstefødselsret

I det forløbne år har jeg mange gange set Guds lys stråle i jer unge pigers ansigter. Jeg har set det ved store møder fra Brasilien til Den Dominikanske Republik. Jeg har set det, når I har trukket håndkærrer på pionervandringer. Jeg har set jeres lys, når jeg har sunget og leget med jer på lejrture. Jeg har set Guds lys stråle i pigers ansigter i dåbslokaler i templer fra Mexico til Utah. Jeres lys har gjort en forskel for mig og for mange andre. I har lys, fordi I bogstaveligt er Guds åndelige døtre, »efterkommere af ophøjede forældre«¹ med en guddommelig natur og en evig skæbne.² I modtog jeres første undervisning i åndeverdenen af jeres himmelske forældre.³ I er blevet sendt ned til jorden for at blive prøvet.⁴

I befinder jer på et stade i jeres liv, hvor I træffer nogle af jeres livs vigtigste beslutninger. Fordi I bombarderes med så mange forkerte budskaber om, hvem I er, har I brug for lidt ekstra vejledning. I kan lære mere om jeres liv og mission på jorden og det lys, som er i jer, ved at forberede jer til at modtage og derefter studere jeres patriarkalske velsignelse.

Man er aldrig for ung til at begynde at lære om patriarkalske velsignelser.⁵ Jeg er glad for, at jeg modtog min velsignelse, før jeg blev alt for påvirket af verdens forvirrende og usande budskaber. Jeg forlod den oplevelse med en beroligende vished om, at Herren elskede mig og kendte mig, og lige siden den dag har jeg tænkt mere på evigheden end på popularitet.

Dette er en tid, hvor unge piger skal forberede sig og derefter modtage deres patriarkalske velsignelse. Jeres biskop og forældre kan hjælpe jer med at afgøre, hvornår det er det rette tidspunkt for jer, for alder og modenhed er forskellig fra person til person.⁶ Når I forstår meningen og formålet med en patriarkalsk velsignelse og har et oprigtigt ønske om at udføre Herrens værk, så er I sikkert modne nok til at modtage jeres velsignelse.⁷ Nogle venter sommetider længere end nødvendigt med at modtage deres velsignelse, fordi de tror, at de skal gøre sig fortjent til den på en eller anden særlig måde. Hvis I kan få en anbefaling til at udføre dåb i templet, så bør I også kunne opfylde kravene til at få en patriarkalsk velsignelse. Det er vigtigt at I forbereder jer til at få jeres velsignelse gennem faste og bøn, så jeres ånd er ydmyg og lærevillig. Jeres personlige forberedelse er meget vigtig.

Når I modtager jeres velsignelse, får I et glimt af evigheden. I begynder at se et billede af det, som ligger foran jer, fordi jeres velsignelse henviser til jeres evige formål og rejse. Patriarken, som giver jer jeres velsignelse, ved ikke, hvad jeres velsignelse indeholder, før han giver jer den. Han er afhængig af, at Ånden fortæller ham, hvad han skal sige. I jeres velsignelse får I oplysninger om jeres slægt i Israels hus. Det er jeres slægtslinje, og jeres slægtslinje kaldes sommetider en stamme. Alle stammerne kan føres tilbage til den store patriark Abraham. Jeres slægtslinje er vigtig. Den betyder, at I får del i de løfter, som blev givet til Abraham om, at alle folkeslag i verden vil blive velsignet gennem ham.⁸

Jeres slægtslinje er »blodbeslægtet.«⁹ Dette gør jer bogstaveligt til »profeternes børn«¹⁰ med en ædel førstefødselsret. Det er derfor vi ofte siger, at I er den »stærke og stræbende ungdom«¹¹ og tilhører en kongelig, »udvalgt slægt.«¹²

En af mine venner sagde: »Da jeg tilsluttede mig Kirken som 16-årig, begyndte jeg at lære, hvem jeg er. Jeg fik min patriarkalske velsignelse og fik at vide, at jeg var af Israels hus. Dengang vidste jeg ikke, hvad det betød, men gennem årene har jeg lært, at jeg er meget privilegeret, fordi jeg er direkte efterkommer af profeterne. Jeg har en værdifuld arv og de bedste muligheder.«

Ligesom Abraham søger I en velsignelse, så I kan opnå større kundskab og få instruktioner fra Herren.¹³ Når I modtager jeres velsignelse, vil I opdage, at Herren kender jer ved navn. I Kirkens første tid ønskede mange, at Joseph Smith adspurgte Herren om direkte vejledning angående deres liv. Nogle af disse åbenbaringer er nu en del af Lære og Pagter. Lige som de første hellige kan I anse jeres patriarkalske velsignelse for jeres egen »personlige hellige skrift«.¹⁴ I bør holde den hellig og ikke vise den til nogen uden for jeres nærmeste familie.¹⁵

Patriarken kan forudse udviklingen og omstændighederne i jeres liv og kan give jer en velsignelse, som fortæller om disse. Som en ung pige sagde til mig: »Der blev nævnt ting om mig i min velsignelse, som end ikke mine forældre vidste.« Præsident James E. Faust har sagt, at enhver patriarkalsk velsignelse er inspireret, »personlig åbenbaring fra Gud.« Hver enkelt er »en ledestjerne … et anker for vores sjæl.« De åbenbarer vore evner og vores potentiale.¹⁶

Præsident Boyd K. Packer siger, at vores velsignelse er et »[afsnit] fra bogen om [vore] muligheder.«¹⁷ Præsident Monson kalder vores velsignelse »en lysets liahona.«¹⁸

Eftersom en patriarkalsk velsignelse ikke er ment som en forudsigelse af alt, der skal ske i modtagerens liv, bør vi søge og følge Helligåndens vejledning for at modtage større forståelse for vores kurs i livet. Evangeliets lærdomme er altid en vejledning til den fulde forståelse af vores evige mål og privilegier. Patriarkalske velsignelser nævner måske ikke, at en person bliver gift eller får børn, men fra evangeliet lærer vi, at vi skal giftes i templet og stifte familie. Vi kan uden videre selv følge disse evangeliske lærdomme, uden at få direkte, personlig vejledning.

Da jeg gik i high school, så en studievejleder mine eksamensresultater og fortalte mig, at hun ikke troede, at jeg ville klare mig godt på college. Men efter bønsomt at have studeret min patriarkalske velsignelse, følte jeg, at jeg ikke skulle opgive det mål, som jeg havde haft hele livet. Så fordi jeg havde indsigt i Herrens plan for mig, var der håb i mit hjerte, og jeg kunne tillidsfuldt gå i gang. Jeg oplevede, at det gik mig godt i de nye omgivelser, og jeg opnåede en universitetsgrad. Når vi ved, hvem vi er, og hvad vi bør gøre, er det lettere at træffe vigtige beslutninger vedrørende uddannelse, karriere og ægteskab. Det er lettere at lade vores lys stråle i vores familie, sammen med vore venner og på alle andre steder.

Frelseren sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg byder jer at være et lys for dette folk. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

Se, tænder man et lys og sætter det under en skæppe? Nej, men på en lysestage, så det giver lys til alle, der er i huset.

Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.«¹⁹

Når I ved, hvem I er, og hvad I bør gøre med jeres liv, ønsker I ikke at skjule jeres lys.

For eksempel vil I ikke »skjule jeres lys« ved at gå i tøj, som forringer jeres kongelige muligheder. I vil ikke bruge upassende sprog, fortælle upassende historier eller skænde jeres legeme med tatoveringer eller andet, som er nedværdigende for en datter af kongelig byrd. I vil ikke forsimple jeres førstefødselsret ved at indtage nogle former for stoffer i jeres legeme, som er skadelige eller vanedannende. Ej heller bør I overvære eller deltage i nogen form for opførsel, som er umoralsk og forringer jeres høje grad af værdighed. I søger alt, hvad der er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt²⁰, fordi I ved, at I har en ædel førstefødselsret.

I er de skattede børn, som løftet handler om. Hvis I holder Herrens love og befalinger og lytter til hans stemme, har han lovet, at han vil ophøje jer over alle folk til lovsang, berømmelse og herlighed.²¹ Jeres patriarkalske velsignelse bør inspirere jer til at foretage ændringer i jeres liv, når det er nødvendigt. Den indeholder løfter, som I kun kan få opfyldt gennem jeres trofasthed. Hvis I ikke er trofaste, så kan I ikke regne med, at jeres velsignelse bliver opfyldt.

Undertiden tror unge piger, at fordi de har begået fejl, er de ikke værdige til at modtage en patriarkalsk velsignelse, eller at de har gjort sig uværdige til den velsignelse, som de allerede har fået. Husk, at Herren Jesu Kristi grundlæggende lærdomme er tro på ham og hans magt til at sone for vore synder. »Satan ønsker, at du skal tro, at du ikke kan omvende dig, men det er overhovedet ikke sandt!«²² Når vi tager nadveren hver uge, forpligter vi os til at ændre vores liv til det bedre. Vi bør altid forsøge at blive et nyt menneske, som er mere som vor Frelser, Jesus Kristus. Apostlen Paulus kalder det at »leve et nyt liv.«²³ Hvis I har begået alvorlige fejltrin, der måske gør jer uværdige til jeres ædle førstefødselsret, så vær villig til at gå til jeres biskop med jeres sorgfulde tårer. Han er jeres ven i omvendelsesprocessen og er indsat til at handle som dommer her på jorden som stedfortræder for Frelseren, der er den evige Dommer. Omvendelse er som et stort viskelæder, og det kan slette selv permanent blæk! Det er ikke let, men det er muligt.²⁴ Herren sagde: »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.«²⁵

Unge piger, jeres patriarkalske velsignelse vil hjælpe jer til at vide, at I har en ædel førstefødselsret. Når I bliver ældre, vil I se profetierne i jeres velsignelse tage form i jeres liv. Herren har vigtige og spændende planer med jer. Det er nu I skal »rejs[e] jer, og lad[e] jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene.«²⁶ »Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen«²⁷, i Jesu Kristi navn. Amen.