Handlefrihedens gave

For noget tid siden var jeg ude at køre og måtte stoppe for rødt lys. Bilen foran mig fangede min opmærksomhed. På et klistermærke stod der: »Jeg gør, hvad jeg vil«.

Jeg undrede mig over, at nogen valgte at anbringe en sådan udtalelse på sin bil. Hvilket budskab ville han formidle? Måske ønskede bilens fører offentligt at udtrykke, at han havde opnået fuldstændig frihed ved blot at gøre, hvad han selv ville. Da jeg tænkte nærmere over det, indså jeg, at vores verden ville være ganske kaotisk, hvis alle bare gjorde, hvad de selv ville.

Det er indlysende, at der er en del forvirring i vores samfund omkring dette emne. I massemedierne, reklamer, underholdning og mange andre steder støder vi på den forestilling, at når nogen kan gøre, hvad de vil, så er de frie og bliver lykkelige. Det antydes, at det eneste kriterium, for vores beslutninger, er, hvad der behager os, hvad der er sjovt, eller hvad der passer til vore individuelle ønsker.

Vor himmelske Fader har givet os en bedre metode. Det er hans store plan for lykke, som giver os sand frihed og lykke. Vi læser i Mormons Bog:

»Og Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra syndefaldet. Og fordi de er forløst fra faldet, er de blevet frie for evigt, idet de kender godt fra ondt; til selv at handle og ikke være genstand for handling med undtagelse af lovens straf på den store og yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet.

Derfor er menneskene frie, hvad angår kødet; og alt, der er tjenligt for mennesket, er givet dem. Og de er frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er.«¹

Da vi kom til denne verden, medbragte vi denne gave fra vores himmelske hjem og det privilegium fra Gud, som vi kalder vores handlefrihed. Det giver os ret og styrke til at træffe beslutninger og vælge. Handlefrihed er en evig lov. Præsident Brigham Young lærte os følgende om vores handlefrihed: »Det er en lov, som har eksisteret fra tidernes begyndelse, og som fortsat vil eksistere i al evighed. Ethvert intelligent væsen må have kraften til at vælge.«²

Præsident Wilford Woodruff talte om det samme emne: »Denne handlefrihed har altid været menneskets arv efter Guds styre og regering. Han besad den i himlenes himle før verden blev til, og Herren har bevaret og forsvaret den mod Lucifers og hans tilhængeres angreb … I kraft af denne handlefrihed er I og jeg og hele menneskeheden blevet skabt som væsener, der må stå til ansvar for vores livsførelse, [og] de gerninger vi gør.«³

Da Herren underviste Abraham i åndernes evige natur, og i at han var blevet udvalgt, før han blev født, forklarede han Abraham et af de vigtige formål med at komme til denne jord, idet han sagde: »Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem.«⁴

Således gør vores handlefrihed vores liv på denne jord til en prøvestand. Hvis vi ikke havde handlefrihedens vidunderlige gave, ville vi ikke være i stand til at vise vor himmelske Fader, om vi vil gøre alt, hvad han befaler os.

Før vi kan bruge vores handlefrihed, må vi kende til godt og ondt, vi må have frihed til at træffe valg, og efter vi har udøvet vores handlefrihed, må der være konsekvenser af vore valg.

Jeg har lært, at når vi adlyder vor himmelske Faders befalinger, øges vores tro, vi vokser i kundskab og åndelig styrke, og det bliver lettere for os at træffe rigtige valg.

Vores store eksempel, Herren Jesus Kristus, viste os alle det perfekte eksempel på, hvordan vi skal bruge vores handlefrihed. I det råd i himlen, hvor vor himmelske Faders plan blev forelagt – at vi ville få mulighed for at komme til denne jord og få et legeme – sagde den elskede Søn, som var Faderens elskede og udvalgte fra begyndelsen, til sin Fader: »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt.«⁵

Vi bør ligeledes træffe vore valg ud fra samme kriterium. I stedet for at sige: »Jeg gør, hvad jeg vil«, bør vores valgsprog være: »Jeg gør, hvad Faderen ønsker, at jeg skal gøre.«

Hvis vi gør det, kan vi være sikre på at modtage Herrens velsignelser. Det kan meget vel være, at vi bliver nødt til at træffe nogle af disse valg, når det ikke er belejligt for os. Jeg har dog erfaret, at selvom tidspunktet af og til ikke passer ind i vores kalender, vil Herren ikke desto mindre – hvis vi træffer det rigtige valg – passe på os på sin egen måde, som vi på det tidspunkt ikke kender til.

Da vi i 1989 blev forflyttet fra Hamburg-missionen i Tyskland til Østtyskland for at præsidere over Dresden-missionen, var det ikke belejligt for vores familie. Vores børn havde lige tilpasset sig deres nye skole i Hamburg, og måtte nu lære det socialistiske skolesystem i Østtyskland at kende. Ét af børnene kunne ikke engang følge med os, fordi hun skulle afslutte sin skolegang i Vesttyskland. Vi har dog lært af denne oplevelse, at dét, der i begyndelsen syntes hårdt for os, til sidst blev en stor velsignelse for os alle. Herren har sin egen måde at hjælpe os på i vore udfordringer.

Mine kære brødre og søstre, jeg er taknemmelig for handlefrihedens store gave, som vor Fader i himlen har givet os. Jeg er taknemmelig over at vide, at vi er hans børn. Jeg ved ud fra mange af mine egne oplevelser, at han elsker os, og at han passer på os. Jeg ved, at Jesus er Kristus, Guds Søn, vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at profeten Joseph Smith så Faderen og Sønnen, og at han er genoprettelsens profet. Jeg ved, at præsident Gordon B. Hinckley er Guds profet i dag.

Dette vidner jeg om, i Jesu Kristi navn. Amen.