Redskaber for Herrens fred

Jeg har en ven, som deltager i et politisk panel, som hver uge ses på landsdækkende tv. Hun forklarede sin rolle og sagde: »Vi opfordres til at tale, før vi tænker!« Vi synes at leve i en tid, hvor mange taler uden at tænke, og som opfordrer til følelsesmæssige reaktioner snarere end gennemtænkte svar. Uanset om det er et nationalt eller internationalt publikum, i personlige forhold eller i politik, hjemme eller offentligt, bliver stemmerne mere og mere højrøstede, og folk synes at vælge at fornærme og lade sig fornærme, snarere end det sker utilsigtet.

Herren har advaret om, at Satan fra begyndelsen og igennem historien ville vække menneskers hjerte til vrede.¹ I Mormons Bog var Laman prototypen på at murre for at vække vrede, fremkalde raseri og ophidse til mord.² Gang på gang finder vi vildledte og onde mænd i Mormons Bog, som tilskynder til raseri og fremprovokerer strid. På hærføreren Moronis tid ansporede apostaten Amalikija »lamanitternes hjerte imod Nefis folk«.³ Amulon og Noas ugudelige præster, Nehor, Korihor og den frafaldne Zoram (listen over disse uhæderlige mænd fortsætter gennem Mormons Bog) var agitatorer, som ansporede til mistro, pustede til ilden og forøgede hadet.

Da Herren talte til Enok tilkendegav han, at både hans fødselstidspunkt og tiden op til hans andet komme ville være »ugudelighedens og hævnens dage.«⁴ Og Herren sagde, at vreden i de sidste dage skal udøses ufortyndet over hele jorden.⁵ Vrede defineres både som Guds retfærdige vrede og som ren og skær menneskelige eksempler på opfarende, fyrig og dybfølt eller voldsom vrede. Den førstnævnte kommer af en kærlig Faders bekymring for sine børn, som ofte er »uden hengivenhed, og de hader deres eget blod,«⁶ hvorimod den sidstnævnte kommer fra et folk »uden orden og uden barmhjertighed … forhærdede i deres fordærvelse.«⁷ Jeg er bange for, at jorden oplever begge former for vrede, og jeg tror, at den guddommelige vrede i høj grad fremkaldes af dem, som vækker ugudelighed, bagvaskelse og voldsomt had i menneskers hjerte.

De første tab som følge af menneskers vrede er sandhed og forståelse. Jakob rådede os til at være »snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud.«⁸ Som Enok iagttog, så er Guds trone fred, retfærdighed og sandhed.⁹ Uanset om det måtte være uærlige venner eller uretfærdige lærere, kunstnere eller tv-værter, kommentatorer eller læserbrevskrivere i lokalaviser eller dem, som stræber efter magt eller rigdom, så vogt jer for dem, som vækker så meget vrede, at det undertrykker rolig overvejelse og næstekærlige følelser.

Ved Mormons vande opfordrede Alma dem, som ville indgå et pagtsforhold med Gud, til at stå som Guds vidner og bære hinandens byrder.¹⁰ Fordi vi i sandhed har indgået en hellig pagt, må vi forblive tro mod vejen, sandheden og livet, som er Jesus Kristus.

Er vi, som har påtaget os Kristi navn, ubevidst gledet ind i et mønster af bagtalelse, ond tale og bitter uforanderlighed? Er personlige, partipolitiske, forretningsmæssige eller religiøse forskelle blevet en måde, hvorpå man får dem, som har andre holdninger, til at fremstå som onde? Stopper vi op for at forstå andre menneskers tilsyneladende anderledes holdninger og forsøger, når det er muligt, at finde et fælles ståsted?

Jeg kan huske, at jeg som universitetsstuderende skrev en kritik af en vigtig politisk filosof. Det var tydeligt, at jeg var uenig med ham. Min professor fortalte mig, at min opgave var god, men ikke god nok. Før du indleder din kritik, sagde hun, skal du først fremsætte de stærkeste beviser for den holdning, du kommer med indvendinger imod – beviser, som filosoffen selv ville godtage. Jeg skrev opgaven om. Jeg var stadig uenig med filosoffen på nogle vigtige punkter, men jeg forstod ham bedre, og jeg så styrken og fortrinnene, så vel som begrænsningerne, i hans overbevisning. Jeg lærte en lektie, som jeg har anvendt i alle aspekter af mit liv.

Da general Andrew Jackson gik langs fronten under slaget ved New Orleans, sagde han til sine mænd: »Mine herrer, sigt lidt lavere med kanonerne!« Jeg tror, at mange af os burde sigte lidt lavere med vore »kanoner«. På den anden side bør vi hæve niveauet for privat og offentlig tale. Vi bør undgå at karikere andres holdninger, opdigte argumenter, som let kan tilbagevises, om man vil, eller uberettiget bagtale deres motiver og karakter. Vi bør, som Herren rådgav os, opretholde ærlige, kloge og gode mænd og kvinder, uanset hvor de er, og anerkende, at de findes »blandt alle sekter, trossamfund og trosretninger«, men holdes borte fra evangeliets sandhed, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den.¹¹ Vil vi skjule det lys, fordi vi er indtrådt i en kultur af bagvaskelse, af uforanderlighed og til at fornærme og lade sig fornærme?

Nogle gange er det alt for nemt at være hånende og kyniske over for dem, som har en anden holdning. Således demoraliserer eller nedværdiger vi andre for at skabe foragt for dem eller deres synspunkter. Det er det vigtigste redskab for dem, som bebor den store og rummelige bygning, som fader Lehi så i sit syn.¹² Judas, Kristi bror, advarede: »I den sidste tid vil der komme spottere, som følger deres egne ugudelige lyster. Det er dem, der skaber splittelse; de er kun sjælelige, de mangler Ånden.«¹³

Tæt forbundet med hån er kynisme. Kynikere er tilbøjelige til at se og gribe andre i at begå fejl. De viser, stiltiende eller åbent, en spottende tvivl over for oprigtighed og retskaffenhed. Esajas talte om dem, der »lurer på ondt« og dem, som »erklærede mennesker skyldige med deres ord og lagde fælder for den, der skulle dømme i porten; de afviste den uskyldige med tomme ord.«¹⁴ I denne henseende har Herren i de sidste dage rådet os til at »hold[e] op med at finde fejl hos hinanden« og »frem for alt, klæd[e os] i næstekærlighedens bånd som i en kappe, hvilket er fuldkommenhedens og fredens bånd.«¹⁵

Præsident George Albert Smith bemærkede: »Intet i verden er mere ødelæggende for menneskeslægten end had, fordomme, mistro og den uvenlighed, som nogle mennesker nærer over for deres medmennesker.«¹⁶ Med hensyn til politik advarede han: »Når som helst jeres politiske standpunkt får jer til at tale dårligt om jeres brødre, skal I vide, at I bevæger jer på usikker grund.«¹⁷ Da han talte om riget i de sidste dage, gav han dette råd: »Vi tilhører ikke en militant kirke. Dette er en kirke, som tilbyder verden fred. Det er ikke vores pligt at drage ud i verden og finde fejl ved andre, ej heller at kritisere mennesker, fordi de ikke forstår. Men det er vores privilegium at færdes blandt dem med venlighed og kærlighed og fortælle dem om den sandhed, som Herren har åbenbaret i disse sidste dage.«¹⁸

Herren har sat os som folk til en særlig mission. Ligesom han fordum fortalte Enok, er den tid, som vi lever i, en tid med mørke, men det er også en tid, hvor de retfærdige stiger ned fra himlen, og sandheden bliver bragt frem fra jorden for endnu en gang at vidne om Kristus og hans mission som forsoner. Budskabet skyller hen over jorden som en flodbølge, og Herrens udvalgte samles fra alle jordens fire hjørner.¹⁹ Uanset hvor i verden vi bor, er vi blevet formet til som et folk at være redskaber til at sprede Herrens fred. Med Peters ord har Gud gjort krav på os som sine for at forkynde hans sejr, »som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk.«²⁰ Vi må ikke tillade os selv at blive en del af en verden, som er tilbøjelig til at fornærme og lade sig fornærme. I stedet bør vi, som Herren åbenbarede til både Paulus og Moroni, aldrig misunde eller være opblæste i stolthed. Vi er ikke lette at provokere og opfører os heller ikke upassende. Vi glæder os ikke over uretfærdighed, men over sandheden. Dette er i sandhed Kristi rene kærlighed, som vi repræsenterer.²¹

I en verden, der plages af vrede, har vor tids profet, præsident Gordon B. Hinckley, givet dette råd: »Der er meget, vi kan og må gøre i disse farefulde tider. Vi kan tilkendegive vores mening om de forskellige sider af sagen, som vi ser den, men lad os aldrig gøre eller sige noget ondt om vore brødre eller søstre i forskellige lande på den ene eller den anden side af jorden. Politiske meningsforskelle retfærdiggør aldrig had eller fjendskab. Jeg håber, at Herrens folk kan leve i fred med hinanden i prøvelsens stund, uanset hvilken troskab de skylder forskellige regeringer eller partier.«²²

Lad os som Kristi sande vidner i de sidste dage ikke blive indhyllet i mørket, så vi med Peters ord »intet kan se«, men lad os gå fremad i vidnesbyrdet om Kristus og hans gengivne evangelium, i tanke, i tale og i gerning.²³ Gud lever. Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet. Joseph Smith, genoprettelsens store profet, var redskabet, hvorved vi blev indstiftet som et folk, der stadig i dag ledes af en Guds profet, præsident Gordon B. Hinckley. Lad os dagligt i vores hjerte forny Kristi sande kærlighed og sammen med vores Mester overvinde verdens mørke.

I Jesu Kristi navn. Amen.