Det ses i jeres ansigt

Det har aldrig været bedre at leve på jorden end i denne tid. Det er »dage, som jeg aldrig skal glemme.«¹ Det er jeres dage, og de er fantastiske. I er fantastiske! Når jeg ser ind i jeres øjne og ser jeres strålende ansigter, forundres jeg over, at I kan være så gode, så stærke og så rene i en verden, som er så udfordrende. Det minder mig om et digt, som min bedstefar plejede at fortælle mig, da jeg var nogenlunde på jeres alder: Han sagde:

Jeg har aldrig glemt det enkle digt, og jeg har altid forsøgt at leve på en sådan måde, at det ville ses i mit ansigt. Jeg kan se, at det gør I også. Lyset i jeres ansigt skyldes, at I har indgået og holdt pagter med vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og I har truffet valg, som gør jer værdige til at have Helligåndens ledsagelse. Jeg beundrer jer hver især.

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt følgende om jer: »I er den … bedste [og stærkeste] generation af unge nogensinde i denne kirkes historie.«³ Jeg tror, at I er blevet forberedt og holdt tilbage til at komme på jorden i denne tid, hvor udfordringerne og mulighederne er størst. Jeg tror, at Herren regner med, at I vil føre an i retfærdighed og stå som hans vidner »til alle tider og i alle ting og på alle steder.«⁴ Ja, det kan virkelig siges om jer, at I er fremtidens »lysende, skinnende håb.«⁵

Jeg tror, at I er blandt dem, som apostlen Peter talte om, da han sagde: »I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.«⁶

Det lys er Frelserens lys. Det er Jesu Kristi gengivne evangeliums lys. Gennem den måde, hvorpå I efterlever evangeliet, afspejler I hans lys. Jeres eksempel har en stærk indvirkning på det gode på jorden. »Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene«⁷ er et kald til hver enkelt af jer. Det er et kald til at søge mod højere grund. Det er et kald til lederskab – til at føre an med hensyn til sømmelighed, renhed, anstændighed og hellighed. Det er et kald til at dele dette lys med andre. Det er tid til at »rejs[e] jer, og lad[e] jeres lys skinne.«

Kan én retfærdig ung pige forandre verden? Svaret giver genlyd: »Ja!« I har Helligånden som jeres vejleder, og han »vil … vise jer alt det, som I skal gøre.«⁸ Det er de ting, som I gør hver dag, som vil give jer styrke til at være ledere og eksempler – daglig bøn, dagligt skriftstudium, daglig lydighed, daglig tjeneste over for andre. Når I gør disse ting, vil I komme Frelseren nærmere og blive mere og mere som ham. Ligesom Moses og Abinadi og andre trofaste ledere,⁹ vil jeres ansigt gløde med jeres tros ild. »Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk?«¹⁰ »Rejs jer, og lad jeres lys skinne.«

I 1856, da Mary var 13 år gammel, tilsluttede hun sig Kirken sammen med sin familie i England, rejste til Amerika og forenede sig med Martins håndkærrekompagni. I sin dagbog fortæller hun om vanskelighederne på rejsen – tabet af sin lillebror og storebror, forfrysningerne i sine fødder, og til sidst sin lillesøsters og mors død. Da hun ankom til Saltsødalen, amputerede lægen hendes tæer, men profeten, Brigham Young, lovede hende, at det ikke ville blive nødvendigt at skære mere af hendes fødder. Hun beretter: »Én dag sad jeg og græd. Mine fødder gjorde så ondt – da en lille, gammel kvinde bankede på døren. Hun sagde, at hun i flere dage havde haft en fornemmelse af, at der var nogen hér, som havde brug for hende … Jeg viste hende mine fødder … Hun sagde: ›Ja, og med Herrens hjælp kan vi stadig redde dem.‹ Hun lavede et grødomslag og bandt det om mine fødder, og hver dag efter lægen var gået, kom hun forbi og skiftede omslaget. Efter tre måneder var mine fødder raske.«¹¹

Men Mary havde siddet i sin stol så længe, at senerne i hendes ben var blevet stive, og hun kunne ikke strække dem ud. Da hendes far så hendes tilstand, græd han. Han masserede hendes ben med olie og forsøgte at strække dem ud, men forgæves. En dag sagde han: »Mary, jeg har fundet på en plan for at hjælpe dig. Jeg sætter en hylde op på væggen, og mens jeg er ude at arbejde, skal du forsøge at række op til den.« Hun fortalte, at hun prøvede hele dagen i flere dage, og til sidst kunne hun nå op til hylden. Så satte hendes far hylden lidt højere op. Dette fortsatte i endnu tre måneder, og gennem hendes daglige flid blev hendes ben strakt ud, og hun kom til at gå igen.¹²

Jeg tror, at I, ligesom Mary Goble, lærer at række blot lidt højere efter den hylde, som vore ledere har sat op for os, og at hvis I vil række højere, når disse idealer hæves, så bliver I i stand til at gå fremtiden tillidsfuldt i møde.

De unge pigers ansigter i Vestafrika udstråler Helligåndens klare lys. De efterlever standarderne i hæftet Til styrke for de unge, de ledes af Ånden, og de forbereder sig til at blive ledere. De elsker Herren og er taknemmelige for hans lys i deres liv. Nogle af disse unge piger gik i tre timer for at bære deres vidnesbyrd for mig. På grund af dem, bliver jeg aldrig den samme igen.

Da jeg var i Sydamerika, sang de unge piger og deres ledere: »Jeg prøver at bli’ som Jesus.«¹³ De ikke blot sang ordene, men de mente dem. I Asien og Indien er de unge piger eksempler på tro, sømmelig påklædning og renhed. Deres øjne stråler, og de er glade. De unge piger i England, Irland og Wales står for sandhed og ret i deres skoler. De gør en forskel i en verden med tiltagende mørke. Nogle af jer er de eneste medlemmer i jeres familie eller jeres skole. I gør en forskel. I fører an på retfærdige måder.

For kort tid siden var jeg på vandretur med en gruppe unge til toppen af Ensign Peak. Derfra så vi ud over Salt Lake City og templet og talte om de ofre, som så mange havde ydet for evangeliet. Derefter foldede hver af de unge et banner ud. På deres bannere havde de tegnet symboler på deres budskab til verden – dét, som de gerne ville stå for i de sidste dage. Det var betagende at høre hver enkelts forpligtelse og vidnesbyrd. Så sang vi »På bjergets høje top«¹⁴ og de unge råbte sammen »Hurra for Israel!«¹⁵ Jeg gentager disse ord i dag. Hurra for jer! Jeg håber, at I aldrig vil betænke jer på at lade »jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres Fader, som er i himlene.«¹⁶ Jeg håber, at I også vil holde jeres bannere højt. Jeg ved, at hvis I fører an i retfærdighed, så vil dette skriftsted i Esajas’ bog blive opfyldt: »For se … over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.«¹⁷ Det bliver tydeligt, og »Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.«¹⁸

Jeg ser for mig en dag, hvor verden vil se på jer og sige: »Hvem er I? Hvem er disse unge piger, som udstråler dette lys? Hvorfor er I så glade? Hvorfor ved I, i hvilken retning I skal gå i denne forvirrende verden?« Og I vil rejse jer og sige med overbevisning: »Vi er vor himmelske Faders døtre. Han elsker os, og vi elsker ham. Vi vil ›stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder.‹«¹⁹

Mit kald til jer, er det samme som Moronis kald: »Vågn op, og rejs dig … O Zions datter.«²⁰ Han så jer. Han så denne tid. Dette er jeres tid! Det er op til jer at beslutte, om I vil »rejs[e] jer, og lad[e] jeres lys skinne.« Jeg tror, at når I vågner op og rejser jer, så vil jeres lys blive en standard for alle folkeslagene, men jeg tror også, at jeres standarder bliver et lys for alle folkeslagene. I er noget særligt. I udmærkede jer i forudtilværelsen. Jeres slægtslinje fører en pagt og et løfte med sig. I har arvet de trofastes egenskaber – ja, selveste Abraham, Isak og Jakob. Selve jeres væsen afspejler jeres guddommelige arv og skæbne. Det er ikke tilfældigt, at I blev født som piger. Jeres guddommelige egenskaber bliver forstørrede, når I viser andre vejen og lever op til jeres guddommelige potentiale. Kom Frelseren nærmere. Han lever! Han er verdens lys, liv og håb. Han vil lede jer og give jer mod til at sprede jeres lys. Som min bedstefar lærte mig: »Hvis du lever tæt til Gud og efter hans devise, så er det noget, dit ansigt vil vise.« I Jesu Kristi navn. Amen.