Født på ny

For 15 år siden stod jeg for første gang på talerstolen i Tabernaklet som netop opretholdt halvfjerdser. Jeg var 48 år gammel. Jeg havde tykt, mørkebrunt hår. Jeg troede, at jeg forstod, hvad det ville sige at føle sig utilstrækkelig. Efter min fem minutters tale dryppede min skjorte af sved. Det hele var lidt af en ildprøve. Set i bakspejlet virker det alligevel i dag som en relativ behagelig oplevelse.

Da præsident Dieter F. Uchtdorf og ældste David A. Bednar første gang blev opretholdt som medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, kom der et vidnesbyrd om den guddommelige oprindelse af deres kaldelser til mig under mødet. Jeg modtog også i det øjeblik en forståelse af den store hellighed af kaldelsen og tjenesten som en apostel af Herren Jesus Kristus. Jeg har ikke ord til at udtrykke den forståelse, for den blev kommunikeret fra Ånd til ånd uden ord. Ved at tænke på det nu begrænses jeg til en grad af ydmyghed, som jeg aldrig før har oplevet, og jeg bønfalder min himmelske Fader om at støtte mig, som han altid har gjort, så jeg kan leve op til noget, der langt overgår mine egne evner, og være i stand til at fokusere udad og miste mig selv i at tjene jer. Jeg stoler på ham, og jeg ved, at hans nåde er tilstrækkelig, og derfor forpligter jeg her uden forbehold alt, hvad jeg har og er, til Gud og hans elskede Søn. Jeg forpligter også mig selv, min loyalitet, mit virke og min kærlighed til Det Første Præsidentskab og til mine brødre i De Tolv.

Min patriarkalske velsignelse, som jeg modtog som 13-årig fra min elskede bedstefar, indeholder dette udsagn: »[Din himmelske Fader] sendte dig frem i den sidste og mest herlige uddeling, så du kunne blive født i den nye og evige pagt af gode og retskafne forældre.« Med min største værdsættelse anerkender jeg, at det har været den store fundamentale velsignelse i mit liv. Jeg hylder mine forældre og anerkender kærligt min gæld til dem og til deres forældre og generationerne før. Kort efter min kaldelse som halvfjerdser fik jeg mulighed for at stå ved graven af en af disse forfædre, som døde, mange år før jeg blev født. Da jeg overvejede de ofre, han og hans familie påtog sig ved deres accept af Jesu Kristi gengivne evangelium, fyldtes mit hjerte med stor taknemlighed, og en beslutning vældede op i mig om at ære hans og de efterfølgendes offer ved at være trofast mod Gud og evangeliets pagter, ligesom de var.

Når jeg skal anerkende velsignelser, må jeg medtage mine kære brødre og deres ægtefæller, som tilfældigvis er til stede i dag. Min hustru og jeg har fire sønner og en datter, som hver er gift med en vidunderlig ægtefælle, bortset fra vores yngste søn, der snart skal giftes med en yndig ung kvinde. Vi elsker dem og vores børnebørn og værdsætter, hvordan de velsigner os ved deres loyalitet over for Frelseren og hans evangelium. Øverst på listen er min hustru Kathy, der har skabt vores hjem. Hun er mit livs lys, en stabil og klog partner, fyldt med åndelig intuition, god humor, velvilje og næstekærlighed. Jeg elsker hende mere, end ord kan udtrykke, og håber at tilkendegive det mere overbevisende i de kommende dage og år.

Jeg var så velsignet at tjene på fuldtidsmission som ung mand i Argentina under to fremragende missionspræsidenter, Ronald V. Stone og Richard G. Scott og deres hustruer, Patricia og Jeanene. Jeg takker Gud for deres varige indflydelse på mig. Efter min juraeksamen har Kathy og jeg og vore børn boet i henholdsvis Maryland, Tennessee, Virginia, North Carolina og nu i Utah. Tre vidunderlige år boede vi i Mexico. Alle disse steder har vi været velsignet med gode venner både i og uden for Kirken, som har elsket og undervist os samt været venner med os og vore børn, og som fortsat er det. Lad mig benytte lejligheden til offentligt at takke dem alle.

Min kærlighed og agtelse for mine brødre i De Halvfjerds og Det Præsiderende Biskopråd kender ingen grænser. Jeg glæder mig over, at mit fortsatte virke vil bevare mig tæt på dem, og at der ofte vil komme muligheder for at tjene sammen. De stadigt kommende åbenbaringer i vor tid, der har placeret De Halvfjerds i Kirken, udgør et af de væsentligste og måske mindst værdsatte mirakler i Herrens sidste dages værk. De Halvfjerds er nøglen til værkets succes nu og i årene fremover, og jeg føler mig umådeligt beæret over, at mit navn har været forbundet med deres. Gud velsigne jer, mine brødre.

Jeg ønsker at bære mit vidnesbyrd om Jesus Kristus, Guds Søn, og kraften i hans uendelige sonoffer. Når jeg gør det, så vil jeg henvise til en oplevelse fra mine år i Tennessee. En aften modtog jeg en opringning i mit hjem fra en herre, som jeg ikke kendte. Han præsenterede sig som en nyligt pensioneret præst i en anden kirke og bad om at tale personligt med mig den følgende søndag. Da vi mødtes, sagde min gæst åbent, at han var kommet af bekymring for min sjæl. Han tog en lang liste med skriftsteder fra Det Nye Testamente ud af sin mappe og sagde, at han ønskede at gennemgå disse vers med mig for at se, om han kunne hjælpe mig med at blive frelst. Jeg var lidt overrasket over hans ligefremhed, men jeg kunne se, at han mente det oprigtigt, og jeg var rørt over hans uforbeholdne interesse for mig.

Vi talte i mere end en time og han var åben for at høre mig forklare noget om min tro så vel som sammen med mig at læse noget fra Mormons Bogs lære, som han ikke kendte. Vi opdagede, at der var mange fællestræk i vores tro og nogle ting, som adskilte sig. Vi følte et venskabsbånd og bad sammen, før han gik. Det, jeg husker, er vores drøftelse om at være født på ny. Det er en åndelig genfødsel gennem Jesus Kristus, der er baggrunden for mit vidnesbyrd om ham.

Det var Jesus, som sagde, at for at komme ind i Guds rige er det nødvendigt at blive født på ny – født af vand og ånd (se Joh 3:3-5). Hans lære om en fysisk og en åndelig dåb hjælper os til at forstå, at både vores egen handling og en guddommelig indgriben er nødvendig for denne forvandlende genfødsel – forvandlingen fra det naturlige menneske til en hellig (se Mosi 3:19). Paulus beskrev det at blive født på ny med denne enkle udtalelse: »Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning« (2 Kor 5:17).

Tænk over to eksempler fra Mormons Bog. Omkring et århundrede før Kristi fødsel underviste kong Benjamin sit folk i Frelserens komme og forsoning. Herrens Ånd forårsagede så stor en forandring i menneskene, at de »ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2). På grund af deres tro på Kristus, sagde de: »Vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om at gøre hans vilje og at være lydige mod hans befalinger … alle resten af vore dage« (Mosi 5:5; fremhævelse tilføjet). Kongen svarede: »På grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre« (Mosi 5:7; se også L&P 76:24).

Tilfældet med Alma er også lærerigt. Idet han og hans kammerater gik omkring og forsøgte at ødelægge Kristi kirke, blev de irettesat af en engel. De efterfølgende tre dage og nætter beskrev Alma, som var han blevet »martret af evig pinsel … Ja, jeg erindrede alle mine synder og misgerninger, for hvilke jeg blev pint med helvedes smerter« (Alma 36:12-13). Til sidst efter have »omvendt mig næsten til døde« (Mosi 27:28), som han udtrykker det, kom der et blidt budskab om Jesus Kristus og hans forsoning til hans sind. Alma bad: »O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig, som er i bitterheds galde og er omsluttet af dødens evigtvarende lænker« (Alma 36:18). Han fik tilgivelse og han stod op og tilstod offentligt:

»Jeg har omvendt mig fra mine synder og er blevet forløst af Herren; se, jeg er født af Ånden.

Og Herren sagde til mig: Du skal ikke forundre dig over, at alle mennesker, ja mænd og kvinder, alle slægter, stammer, tungemål og folk skal fødes på ny, ja fødes af Gud og forandres fra deres kødelige og faldne tilstand til en retfærdig tilstand, idet de er genløst af Gud og blevet hans sønner og døtre.

Og således bliver de nye skabninger« (Mosi 27:24-26).

Når vi reflekterer over disse eksempler og andre skriftsteder, bliver det tydeligt, at åndelig genfødsel udspringer fra tro på Jesus Kristus, af hvis nåde vi ændres. Helt specifikt, så er det tro på Kristus som Forsoneren, Forløseren, som kan rense fra synd og helliggøre (se Mosi 4:2-3).

Når denne sande tro får rødder i en person, leder det uundgåeligt til omvendelse. Amulek underviste i, at Frelserens offer ville »bringe frelse til alle dem, der vil tro på hans navn, for dette er hensigten med denne sidste ofring, at tilvejebringe den inderlige barmhjertighed, som overvælder retfærdigheden og tilvejebringer en måde for menneskene, hvorpå de kan have tro til omvendelse« (Alma 34:15, fremhævelse tilføjet).

For at blive fuldkommen kræver omvendelse imidlertid en lydighedspagt. Det er pagten udtrykt af Benjamins folk »om at gøre [Guds] vilje og at være lydige mod hans befalinger« (Mosi 5:5). Det er pagten indgået som et vidnesbyrd ved dåben i vand (se Mosi 18:10), sommetider henvist til i skrifterne som »omvendelsesdåb« eller »døbt til omvendelse« eftersom det er det kulminerende trin, slutstenen i vores omvendelse (se fx ApG 19:4; Alma 7:14, 9:27; L&P 107:20).

Dernæst døber Herren os som lovet »med ild og med Helligånden« (3 Ne 9:20). Nefi udtrykte det på denne måde: »For den port, som I skal træde ind ad, er omvendelse og dåb med vand; og da får I forladelse for jeres synder ved ild og ved Helligånden« (2 Ne 31:17).¹ Når vi således har stolet »på hans fortjenester, han der er mægtig til frelse« (2 Ne 31:19), bliver vi »levendegjort i det indre menneske« (Moses 6:65), og hvis vi endnu ikke fuldt ud er født på ny, så er vi sandelig godt på vej på stien til åndelig genfødsel.

Alligevel råder Herren os til at vogte os, da »der er mulighed for, at mennesket kan falde fra nåden« (L&P 20:32), selv de, som er helliggjort (se v. 32-34). Som Nefi rådede: »I må trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

I spørger måske: »Hvorfor sker denne store forandring ikke hurtigere for mig?« I bør huske, at de bemærkelsesværdige eksempler med kong Benjamins folks, Alma og andre i skriften, er netop det – bemærkelsesværdige og ikke typiske.² For de fleste af os sker ændringerne mere gradvist og med tiden. At blive født på ny, modsat vores fysiske fødsel, er mere en proces end en hændelse. Og at tage del i den proces er hovedformålet med livet på jorden.

Lad os ikke samtidig retfærdiggøre os selv med en overfladisk indsats. Lad os ikke være tilfredse med at bibeholde tilbøjeligheder til at gøre ondt. Lad os deltage værdigt i nadveren hver uge og fortsætte med at trække på Helligånden til at udrydde de sidste spor af urenhed i os. Jeg bærer vidnesbyrd om, at mens I fortsætter på den åndelige genfødsels sti, vil Jesu Kristi forsonende nåde fjerne jeres synder samt pletten fra disse synder i jer, fristelser vil miste deres interesse, og gennem Kristus vil I blive hellige, ligesom han og vor Fader er hellige.

Jeg ved, at Jesus Kristus er den levende, opstandne Søn af Gud.

»[Jeg] ved, at retfærdiggørelse ved vor Herre og Frelsers Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand;

og [jeg] ved også, at helliggørelse ved vor Herre og frelsers Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand for alle dem, der elsker og tjener Gud af al deres kraft, sind og styrke« (L&P 20:30-31; se også Moro 10:32-33).

Jeg fryder mig over, at jeg på grund af mit livs balance vil være i stand til at forkynde Kristus og forkynde de gode nyheder om Kristus i hele verden. Jeg vidner om, at Gud er virkelig og elsker os, vor himmelske Fader, som Jesus gav al herligheden. Jeg elsker og bærer vidnesbyrd om profeten Joseph Smith. Ved hans personlige samvær med Herren, hans oversættelse og udgivelse af Mormons Bog og beseglingen af sit vidnesbyrd med sit martyrblod er Joseph blevet den bedste åbenbarer om Jesus Kristus og hans sande egenskab som den guddommelige Forløser. Jesus havde intet større vidne eller mere hengiven ven end Joseph Smith. Jeg udtaler mit vidnesbyrd om præsident Thomas S. Monson som profet og præsident for Jesu Kristi Kirke i denne tid og lover ham og hans rådgivere min loyalitet i deres hellige rolle. Jeg nedbeder Guds velsignelser på os alle. I Jesu Kristi navn. Amen.