Særlige oplevelser

Jeg vil gerne tilføje mit vidnesbyrd på denne særlige dag om, at jeg ved, at præsident Thomas S. Monson er Herrens profet på jorden. Jeg er taknemlig for have det privilegium at tale ved generalkonferencen.

Ligesom jer er jeg taknemlig for den oplevelse, det er, at overvære denne historiske konference, når vi på velordnet og foreskreven vis opretholder vores nye profet, Det Første Præsidentskab og andre ledere i Kirken.

Den slags oplevelser styrker vores vidnesbyrd og øger vores tro i kundskaben om, at dette virkelig er Herrens sande og levende kirke.

Vores personlige rejse gennem livet giver os mange særlige oplevelser, som bliver byggesten af tro og vidnesbyrd. Disse oplevelser kommer til os på uendelig mange forskellige måder og på uforudsigelige tidspunkter. De kan være stærke, åndelige begivenheder eller små oplysende øjeblikke. Nogle oplevelser kommer som alvorlige udfordringer og svære prøvelser, der afprøver vores evne til at klare dem. Uanset hvilke oplevelser det er, giver hver eneste os en chance for personlig vækst, større visdom og i mange tilfælde at kunne tjene andre med større empati og kærlighed. Som Herren med forsikring angav til profeten Joseph Smith under en af hans mest betydelige prøvelser i fængslet i Liberty: »Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig« (L&P 122:7).

Efterhånden som disse oplevelser hober sig op i vores liv, styrker og støtter de hinanden. Ligesom byggestenene i vores hjem støtter resten af konstruktionen bliver også vore personlige oplevelser i livet på samme måde byggesten bestående af vore vidnesbyrd, og forøger vores tro på Herren Jesus Kristus.

Selve dette konferencemøde illustrerer værdien af et liv fyldt med oplevelser. Når vi følger vore lederes vise råd og forundres over deres lærdomme og ånd, er det så noget under, at Herren vælger sin seniorapostel til efter mange års forberedelse at blive hans udvalgte profet?

Min patriarkalske velsignelse antyder, at jeg vil få særlige oplevelser, der vil styrke mit vidnesbyrd. Kære søskende, tænk på de særlige oplevelser, I er blevet velsignet med i jeres liv, som har givet jer vished og glæde i hjertet. Husker I, dengang I fandt ud af, at Joseph Smith var Guds profet ved genoprettelsen? Husker I, da I tog imod Moronis udfordring og vidste, at Mormons Bog virkelig var endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus? Husker I, da I fik et svar på en inderlig bøn og blev klar over, at jeres himmelske Fader kender og elsker jer personligt? Når I overvejer sådanne særlige oplevelser, giver de jer så ikke en følelse af taknemlighed og beslutsomhed om at gå fremad med fornyet tro og beslutsomhed?

For ikke så længe siden havde søster Rasband og jeg en oplevelse, vi aldrig vil glemme. Jeg var blevet bedt om at præsidere ved to stavskonferencer i Peru. Mens vi var der, tog vi til byen Puno, højt oppe i Andesbjergene ved Titicaca-søen. Ca. 3.700 meter over havets overflade forbløffedes vi over denne enkle og smukke by, højt oppe ved denne sø i Andesbjergene. Vi mødtes med stavspræsidenten for området og havde et dejligt foredrag for de unge med hundredvis af unge mennesker fra området i Puno.

En morgen blev vi inviteret til at besøge en lille gruppe lokale medlemmer, som boede ude på Titicaca-søens flydende øer af måtter. De mennesker, der bor der, er kendt som Bolivias og Perus Uru-indianere.

Vi fik at vide, at nogle få sidste dages hellige-familier havde slået sig sammen og bygget deres egen lille, nye flydende ø. Med spænding tog vi en båd ud til øen og blev hilst varmt velkommen af disse dejlige medlemmer.

Vi holdt deres spædbørn, der var svøbt i de smukkeste, håndlavede, farvestrålende tæpper. Vi spiste de fisk, de havde fanget i søen samme dag, som de havde forberedt så omhyggeligt og gavmildt delte ud af. Vi så deres varer og håndarbejder og udvekslede gaver med hinanden.

Mens vi besøgte dem, fandt vi ud af, at deres børn padlede i kano tre kvarter hver dag til og fra Puno til seminar og skole. Det glædede os også at høre, at disse medlemmer kendte skrifterne godt, forstod dem og elskede dem. Ivrigt viste de os deres gyldige tempelanbefalinger, idet de havde fået deres begavelse og var blevet beseglet i templet i Cochabamba i Bolivia.

Før vi skulle til at gå, spurgte en af mødrene os, om vi ville knæle sammen med dem og bede en familiebøn. Jeg husker udmærket, at vi knælede på de svampeagtige måtter med disse trofaste hellige. Da vi knælede, spurgte hun, om jeg ville bede bønnen og bruge Det Melkisedekske Præstedømme til at indvie deres nye ø og hjem.

Jeg var yderst ydmyg over, at disse trofaste sidste dages hellige-familier dér på disse flydende øer på Titicaca-søen spurgte mig, om jeg ville bede for den lille ø Apu Inti og bede Herren velsigne deres hjem og familien Lujano og Jallahuis.

Når jeg tænker på denne særlige oplevelse, som Herren velsignede os med, ved jeg, at en ny byggesten er blevet føjet til mit troens hus. Jeg tænker ofte på den oplevelse i Puno som endnu en påmindelse om opfyldelsen af min patriarkalske velsignelse.

Fra forordet i Lære og Pagter, der er skrevet i 1831 og som forudsiger udbredelsen af Herrens værk i vore dage, åbenbarer Herren:

»Men for at enhver må kunne tale i Gud Herrens, ja, verdens frelsers navn;

for at tro også må tage til på jorden;

for at min evigtvarende pagt må blive stadfæstet;

for at mit evangeliums fylde må blive forkyndt af de svage og ringe til verdens ender« (L&P 1:20-23).

Kære søskende, Kirkens svage og ringe medlemmer, som I og jeg, bringer evangeliet til jordens ender, til Puno i Peru og andre afsidesliggende steder. Troen øges blandt Guds pagtsfolk, og jeg tror, at det er gennem at have en personlig skat af sådanne værdifulde oplevelser, at en øget tro kan komme til enhver af os.

Præsident Monson har sagt: »Herren befaler, og for dem, der adlyder ham, hvad enten de er kloge eller jævne, åbenbarer han sig i det slid og slæb, de konflikter og de lidelser, som de skal igennem i fællesskab med ham, og de vil af egen erfaring lære, hvem han er« (I »Mesterens vej«, Liahona, jan., 2003, s. 7; citat af Albert Schweitzer, The Quest of the Historical Jesus, 1948, s. 401).

I vor tid med verdens forstyrrelser i vores liv, når prøvelser og vanskeligheder synes at opsluge os, lad os da huske vore særlige, åndelige oplevelser. Disse byggesten af tro bringer os vished og forsikring fra en omsorgsfuld, kærlig Fader, fra vor Frelser Herren Jesus Kristus og fra deres genoprettede sande og levende kirke. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.