Frelse og ophøjelse
I Guds evige plan er frelse en opgave for den enkelte; ophøjelse er en opgave for familien.
Med taknemlighed byder vi ældste D. Todd Christofferson velkommen til De Tolv Apostles Kvorum. Af hele vores hjerte støtter vi dette vidunderlige Første Præsidentskab og alle, der er blevet kaldet.
Brødre og søstre, da vi fik af vide, at præsident Hinckley var gået bort, følte vi alle med det samme et stort tab. Velvidende, at hans skæbne er i Herrens hænder, har vi imidlertid følt, at vores humør skiftede fra sorg til taknemlighed. Vi er meget taknemlige for det, vi har lært af denne store Guds profet.
I dag efterkommer vi foran denne højtidelige forsamling Herrens vilje, som sagde, at »det ikke skal pålægges nogen at drage ud for at prædike mit evangelium eller at opbygge min kirke, medmindre han bliver ordineret af en, der har myndighed, og det er kirken bekendt, at han har myndighed og er blevet behørigt ordineret af kirkens overhoveder.«1 Loven om fælles samtykke2 er blevet sat i kraft, og Kirken vil gå fremad på den anviste kurs.
Medlemmer over hele verden opretholder præsident Thomas S. Monson og hans dygtige rådgivere. Vi er ikke »længere fremmede og udlændinge. [Vi] er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.
I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«3
Herren har åbenbaret, hvorfor »han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter.« Det er »for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,
indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn.«4
Apostlenes – Det Første Præsidentskabs og De Tolvs – tjenestegerning er således at fremkalde enhed i troen og forkynde vores kundskab om Mesteren. Vores tjenestegerning er at velsigne alle de mennesker, som vil lære og følge Herrens »bedre vej.«5 Og vi skal hjælpe mennesker med at forberede sig på deres mulige frelse og ophøjelse.
Den 3. trosartikel erklærer, at »hele menneskeheden, gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger.«
At blive frelst – eller at få frelse – betyder at blive frelst fra fysisk og åndelig død. På grund af Jesu Kristi opstandelse vil alle mennesker opstå og blive frelst fra den fysiske død. Mennesker kan også blive frelst fra den åndelige død gennem Jesu Kristi forsoning, ved deres tro på ham, ved lydighed mod hans evangeliums love og ordinancer og ved at tjene ham.
At blive ophøjet – eller at få ophøjelse – henviser til den højeste tilstand af lykke og herlighed i det celestiale rige. Disse velsignelser kan komme, efter vi forlader dette skrøbelige liv på jorden. Tiden for at berede sig til vores endelige frelse og ophøjelse er nu.6
Som en del af den forberedelse skal man først høre og forstå evangeliet. Af denne grund bliver Jesu Kristi evangelium bragt ud til »alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.«7
Personlige ansvar
For nogle år siden mødte jeg en stammekonge i Afrika. Da han forstod, at han var blevet undervist af Herrens apostel, blev han dybt bevæget. Han sagde, at skarer af hans folk ville blive døbt, hvis han gav dem en sådan befaling. Jeg takkede ham for hans venlighed, men forklarede, at Herren ikke arbejder på den måde.
Udviklingen af tro på Herren er en opgave for den enkelte. Omvendelse er også en opgave for den enkelte. Kun som enkeltperson kan man blive døbt og modtage Helligånden. Hver af os bliver født som enkeltpersoner; på samme måde bliver vi hver især »født på ny«.8 Frelse er en personlig sag.
Familieansvar
Den enkeltes fremgang bliver fremmet i familien, som er »af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«9 Hjemmet er Guds laboratorium for kærlighed og tjeneste. Der skal en mand elske sin hustru, en hustru skal elske sin mand, og forældre og børn skal elske hinanden.
Over alt i verden er familien under større og større angreb. Hvis familien bryder sammen, vil mange af vore politiske, økonomiske og sociale systemer også fejle. Og hvis familien bryder sammen, kan dens herlige og evige potentiale ikke blive realiseret.
Vor himmelske Fader ønsker, at ægtemænd og hustruer er trofaste mod hinanden og værdsætter og behandler deres børn som en arv fra Herren.10 I en sådan familie studerer vi skrifterne og beder sammen. Og vi fikserer vores fokus på templet. Der modtager vi de største velsignelser, som Gud har i vente til sine trofaste børn.
Takket være Guds store plan for lykke,11 kan familien være sammen for evigt – som ophøjede væsener. Vor himmelske Fader sagde: »Dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«12 Begge formål blev tilgængelige ved hans elskede Søns, Jesu Kristi forsoning. Hans forsoning gjorde opstandelsen til en realitet og evigt liv til en mulighed for alle, som nogen sinde vil leve.
Opstandelse eller udødelighed gives til alle mænd og kvinder som en betingelsesløs gave.
Evigt liv, eller celestial herlighed eller ophøjelse, er en betinget gave. Betingelserne for denne gave er blevet fastsat af Herren, som sagde: »Hvis du holder mine befalinger og holder ud til enden, skal du få evigt liv, hvilken gave er den største af alle Guds gaver.«13 De kvalificerende betingelser omfatter tro på Herren, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligånden og at forblive trofast mod templets ordinancer og pagter.
Ingen mand i Kirken kan opnå den højeste grad af den celestiale herlighed uden en værdig kvinde, som er beseglet til ham.14 Denne tempelordinance gør den endelige ophøjelse mulig for dem begge.
Vi kan blive afløst fra vore kirkekaldelser. Men vi kan ikke blive afløst som forældre. Fra den første tid i menneskehedens historie har Herren befalet forældre at undervise deres børn i evangeliet.15 Moses skrev: »Du skal gentage [Guds ord] for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.«16
I vore dage har Herren tilføjet: »[Opdrag] jeres børn i lys og sandhed.«17 Kirken skal hjælpe og ikke erstatte forældrene i deres ansvar for at undervise deres børn.
I disse tider med voldsom umoral og vanedannende pornografi har forældre et helligt ansvar for at undervise deres børn i vigtigheden af at have Gud i deres liv.18 Disse onder, som er yderst ødelæggende for det guddommelige potentiale, skal nøje undgås af Guds børn.
Vi skal også undervise vore børn i at ære deres forældre. Det femte bud siger: »Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.«19
Hvordan kan vi bedst undervise vore børn? Herren har givet os en specifik belæring:
»Ingen magt eller indflydelse kan eller bør udøves i kraft af præstedømmet uden gennem overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed;
ved venlighed og sand kundskab, som uden hykleri og uden svig i høj grad vil udvikle sjælen.
Irettesæt i tide med skarphed, når du bliver tilskyndet af Helligånden, og udvis derefter et større mål af kærlighed til den, som du har irettesat, for at han ikke skal betragte dig som sin fjende.«20
Når et barn har brug for irettesættelse, spørger I måske jer selv: »Hvad kan jeg sige eller gøre, som vil overtale ham eller hende til at vælge en bedre vej?« Når man giver den nødvendige irettesættelse, gøres det stille, privat, kærligt og ikke offentligt. Hvis en irettesættelse er nødvendig, udvis da omgående en større kærlighed, så vredens frø ikke bliver tilbage. For at være overtalende, skal jeres kærlighed være oprigtig og jeres undervisning skal være baseret på guddommelige lærdomme og korrekte principper.
Forsøg ikke at styre jeres børn. Lyt i stedet til dem, hjælp dem med at lære evangeliet, inspirér dem og led dem mod evigt liv. I er Guds repræsentanter i omsorgen for de børn, som han har betroet jer. Lad hans guddommelige indflydelse forblive i jeres hjerte, mens I underviser og overtaler.
Forfædre
Enhver snak om familiens ansvar som forberedelse til ophøjelse ville være mangelfuld, hvis vi kun snakkede om mor, far og børn. Hvad med bedsteforældre og andre forfædre? Herren har åbenbaret, at vi ikke kan blive gjort fuldkomne uden dem; ej heller kan de blive gjort fuldkomne uden os.21 De beseglende ordinancer er afgørende for ophøjelse. En hustru er nødt til at blive beseglet til sin mand, børn er nødt til at blive beseglet til deres forældre, og vi er alle nødt til være forbundet til vore forfædre.22
Hvad med dem, som ikke kan blive gift i dette liv, eller dem, som ikke kan blive beseglet til deres forældre i dette liv? Vi ved, at Herren vil dømme os hver især efter vores hjertes ønsker så vel som vore gerninger,23 og at ophøjelsens velsignelser gives til dem, som er værdige.24
Vi er som pagtens børn yderst begunstigede. De løfter, som blev givet til fædrene Abraham, Isak og Jakob, er blevet plantet i vores hjerte. Herren har sagt:
»… for I er retmæssige arvinger med hensyn til kødet og har været skjult for verden med Kristus i Gud –
Derfor er I velsignede, hvis I forbliver i min godhed, et lys for ikke-jøderne og gennem dette præstedømme en frelser for mit folk Israel.«25
Dette liv er tiden at berede sig til frelse og ophøjelse.26 I Guds evige plan er frelse en opgave for den enkelte, ophøjelse er en opgave for familien.
Vi har mødtes som pagtens børn til denne morgens højtidelige forsamling. Opmærksomheden har centreret sig om profeternes og apostlenes hellige titler. Men det endelige ansvar for at berede sig til frelse og ophøjelse hviler på hver enkelt, som er ansvarlig for egen handlefrihed, egne gerninger i familien og som bærer endnu en hellig titel af mor, far, datter, søn, bedstemor eller bedstefar.
At vi må gå frem i tro i disse ansvarsfulde roller under ledelse af Jesus Kristus, hvis kirke det er, og af hans profet, hvorigennem han taler, beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.