Jesu Kristi evangelium

Apostlen Paulus erklærede: »For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror« (se Rom 1:16). Den samme frimodighed erklæres af vore fuldtidsmissionærer, mens de tjener i mange dele af verden.

Jesu Kristi evangelium er i bund og grund en opskrift på evigt liv med fem ingredienser. Lad os først tænke over, hvad der sker med os, hvis vi følger denne opskrift, og derpå kan vi tænke over hver af ingredienserne.

Hvad ved vi om evigt liv? I Moses 1:39 læser vi, at Herrens gerning og herlighed er at tilvejebringe os vores udødelighed samt evige liv. Dette lærer os, at udødelighed og evigt liv er adskilte og forskellige. Gaven om evigt liv, som kun loves, når visse omstændigheder bliver imødekommet, er langt større end udødelighedens gave.Som ældste Bruce R. McConkie siger: »Evigt liv er ikke et navn, som kun henviser til endeløs varighed af et fremtidigt liv. Udødelighed er at leve evigt i en opstanden tilstand, og ved Guds nåde vil alle mennesker få denne endeløse fortsættelse af livet. Men kun dem, som adlyder evangeliets fylde vil arve evigt liv … Det er ›den største af alle Guds gaver‹, for det er den slags liv, livsposition, livstype og livskvalitet, som Gud selv har. Således vil de, som opnår evigt liv, blive ophøjet. De er Guds sønner, Kristi medarvinger, medlemmer af den Førstefødtes kirke. De har overvundet alt, har al magt og har modtaget af Faderens fylde« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 237).

Vore missionærers opgave, som det står på side 1 i Forkynd mit evangelium, er at »indbyde andre til at komme til Kristus ved at hjælpe dem til at modtage det gengivne evangelium ved tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligånden og at holde ud til enden« (2005).

I mange kogebøger er der billeder af opskrifternes fuldendte retter – fylden af madlavningens glæde. Disse billeder er vigtige, fordi de hjælper os med at forestille os resultatet, hvis vi nøje følger opskriften. Det er vigtigt at have resultatet for øje fra begyndelsen, men det resultat, som repræsenteres af billeder i kogebøger, er kun muligt at opnå, hvis alt bliver gjort rigtigt. Hvis opskriften ikke bliver fulgt eller en ingrediens bliver glemt eller beregnet forkert, opnås den ønskede smag og udseende sjældent. Billedet af en fuldendt ret kan derimod tjene som motivation til atter at forsøge at lave noget, som er både lækkert og smukt.

Når vi tænker på evigt liv, hvilket billede kommer så frem? Jeg tror, at hvis vi kunne skabe et tydeligt og sandt billede af evigt liv i vores sind, ville vi begynde at opføre os anderledes. Vi ville ikke have behov for at blive prikket til, før vi ville gøre de mange ting forbundet med at holde ud til enden, som fx vores hjemmelærer- eller besøgsarbejde, at komme til møderne, komme i templet, leve moralske liv, bede vore bønner eller læse i skrifterne. Vi ville ønske at gøre alt det og mere, fordi vi indser, at det vil forberede os til at komme et sted hen, hvor vi længes efter at komme.

Hvorfor er det nødvendigt, at en missionærs formål begynder med at hjælpe andre med at få tro på Jesus Kristus og hans forsoning? For at tage imod Jesu Kristi evangelium må man først tage imod ham, da det er hans evangelium. Man må stole på Frelseren og dét, som han har lært os. Man må tro på, at han har kraften til at holde hans løfter til os gennem forsoningens kraft. Når man har tro på Kristus, accepterer og anvender man hans forsoning og lærdomme.

Frelseren underviste sine disciple, som det står optegnet i det 27. kapitel i 3 Nefis Bog, i den indbyrdes afhængighed mellem hans evangelium, hans jordiske tjenestegerning og forsoningen, da han sagde:

»Se, jeg har givet jer mit evangelium, og dette er det evangelium, som jeg har givet jer – at jeg kom til verden for at gøre min Faders vilje, fordi min Fader sendte mig …

Og det skal ske, at den, der omvender sig og bliver døbt i mit navn, skal blive fyldt; og hvis han holder ud til enden, da vil jeg holde ham skyldfri over for min Fader på den dag, da jeg skal stå frem for at dømme verden« (v. 13, 16).

Tro på Jesus Kristus og hans forsoning vender os til ham. Verden lærer, at man skal se før man kan tro, men vores tro på vor Herre fører os til at tro, så vi kan se ham og Faderens plan for os.

Vores tro fører også til handling – det fører til forpligtelse og forandringer forbundet med sand omvendelse. Som Amulek forklarede i det 34. kapitel i Almas Bog:

»Derfor tilvejebringes den store og evige forløsningsplan kun for den, der har tro til omvendelse.

Måtte Gud derfor tilstede jer, mine brødre, at I må begynde at udøve jeres tro til omvendelse, så I begynder at påkalde hans hellige navn om, at han vil have barmhjertighed med jer;

ja, anråb ham om barmhjertighed, for han er mægtig til at frelse« (v. 16-18).

Hvorfor skal mennesket omvende sig, før de bliver døbt og modtager Helligånden? Kristi røst erklærede en opfyldelse af offerloven for nefitterne, hvorefter han sagde: »Og I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Og den, der kommer til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, ham vil jeg døbe med ild og med Helligånden« (3 Ne 9:20).

Det samme krav bliver drøftet i afsnit 20 i Lære og Pagter i et vers, vi ofte bruger til at beskrive kravene for dåb. I vers 37 står der: »Alle de, som ydmyger sig over for Gud og ønsker at blive døbt og træder frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og vidner for kirken, at de oprigtigt har omvendt sig fra alle deres synder … skal optages i hans kirke ved dåb.«

Disse skriftsteder underviser i væsentlige lektioner om omvendelsens natur som forberedelse til dåben og til at modtage Helligånden. For det første omfatter omvendelse, at man er ydmyg i sin indstilling. For at forberede os til at blive døbt og påtage os Kristi navn må vi ydmyge os selv for ham – fremføre for ham vores offer med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og acceptere hans vilje. For det andet lærer vi, at de må vidne for Kirken eller en repræsentant for Kirken, at de har omvendt sig fra deres synder. Endelig erkender vi, at omvendelse, som er en rensende proces, kommer før dåb, som er en rensende ordinance som forberedelse til at modtage Helligånden. Helligånden er det tredje medlem af Guddommen. Helligåndsgaven er kun tilgængelig for dem, som er rensede gennem omvendelse fra verdens synder.

Hvorfor har vi brug for dåben for at modtage Helligånden? Ældste Orson F. Whitney har sagt: »Dåb er dobbelt og har en dobbelt mission at udføre. Den renser ikke kun – den [oplyser] sjælen, tilkendegiver Guds ting, fortid, nutid, fremtid og videregiver et sikkert vidnesbyrd om sandheden. Sjælen, som er renset for synd, er i stand til at nyde Helligåndens varige indflydelse, der ›ikke bor i vanhellige templer.‹ Dåb med vand påbegynder arbejdet med at rense og oplyse. Åndelig dåb fuldender det« (Baptism – The Birth of Water and of Spirit, s. 10).

Dåbens ordinance med vand og ild bliver af Nefi beskrevet som en port (se 2 Ne 31:17). Hvorfor er dåben en port? Fordi det er en ordinance, som betegner en indtræden i en hellig og bindende pagt mellem Gud og mennesket. Mennesket lover at forsage verden, at elske og tjene deres næste, besøge de forældreløse og enkerne i deres lidelser, udråbe fred, forkynde evangeliet, tjene Herren og holde hans befalinger. Herren lover at »udøse sin Ånd mere rigeligt over [os]« (Mosi 18:10), forløse hans hellige både timeligt og åndeligt, regne dem blandt dem, der hører til den første opstandelse og tilbyde evigt liv. Dåb og modtagelse af Helligånden er de foreskrevne veje til at komme ind på den »snævre og trange« sti til evigt liv.

Ifølge apostlen Paulus betegner dåb også vores nedstigning i en grav af vand, hvorfra vi bliver rejst med »et nyt liv« (Rom 6:4) i Kristus. Dåbens ordinance symboliserer Kristi død og opstandelse – vi dør med ham, så vi kan leve med ham. I den forstand er dåben den første frelsende ordinance, og modtagelse af Helligånden hjælper hver af os med at gå fremad og holde ud til enden.

Hvordan kan vi holde ud til enden? At holde ud til enden kræver trofasthed til enden, som det var tilfældet med Paulus, der fortalte Timotheus: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen« (2 Tim 4:7). Det er selvfølgelig ikke en nem opgave. Det er hensigten, at det skal være svært, udfordrende og mest af alt forædlende, eftersom vi forbereder os til at vende tilbage og bo sammen med vor Fader i himlen og modtage evige velsignelser.

At holde ud til enden er bestemt ikke et gør-det-selv-projekt. Det kræver for det første Frelserens forløsende kraft. Vi kan ikke vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed, med mindre vi er rene, og derfor må vi fortsætte med at omvende os. Ideelt set omvender vi os fra øjeblik til øjeblik, men vi deltager også i nadvermødet hver uge for at nyde nadveren og forny vore dåbspagter. For det andet har vi brug for Helligånden for at holde ud til enden, for den vil både vejlede og helliggøre os. For det tredje må vi være en del af et samfund af hellige, hvor vi tjener og bliver betjent af vore brødre og søstre i evangeliet. Med dåben bliver vi en del af Kristi legeme (se 1 Kor 12:11-13), vi har alle en rolle at spille, alle er vigtige, men for at få fremgang må vi være forenede med vor Frelser. For det fjerde skal vi fortælle andre om evangeliet. Løfterne om at føre hver eneste sjæl til Herren er dybe og evige (se L&P 18:15). Evangeliet får desuden dybe rødder i dem, som ofte fortæller om det. Til sidst skal vi altid bevare troen og håbet på Kristus for at holde ud til enden, og måder at gøre det på er ved at bede, faste og læse i skrifterne. Disse fremgangsmåder vil styrke os mod Modstanderens snu strategier og brændende pile.

Jeg elsker Jesu Kristi evangelium, fordi det definerer måden, hvorpå vi kan nyde frugten af evangeliet, opleve den »overordentlig store glæde« (1 Ne 8:12), som kun dét kan give og holde ud til enden gennem alle udfordringer i det jordiske liv. Evangeliet lærer os alt, hvad vi behøver at vide for at vende tilbage for at bo sammen med vor Fader i himlen som opstandne og herliggjorte væsener. Må vi alle bevare et evigt perspektiv i vores sind. Må vi være flittige til at følge det evige livs opskrift, Jesu Kristi evangelium. Må vi holde ud til enden. I Jesu Kristi navn. Amen.