2008
Ældste Gérald Caussé
Maj 2008


Ældste Gérald Caussé

De Halvfjerds

Billede
Elder Gérald Caussé

Ældste Gérald Caussé elsker mennesker. »Som stavspræsident i Paris i Frankrig har jeg mødt en masse mennesker fra hele verden,« siger han. »Mens jeg tjente dem, opdagede jeg, at vi alle er af ét hjerte og ét vidnesbyrd, når det drejer sig om evangeliet.«

Ældste Caussé virkede som områdehalvfjerdser i det vesteuropæiske område, da han blev kaldet til De Halvfjerds’ Første Kvorum. Han har også tjent i et biskopråd, som højpræsternes gruppeleder og som rådgiver i et stavspræsidentskab.

Ældste Caussé er født i Bordeaux i Frankrig den 20. maj 1963 og er søn af Jean Caussé og Marie-Blanche Bonnet Caussé. Han flyttede til Paris som 19-årig. Der aftjente han et års militærtjeneste på et NATO-kontor. Han begyndte at date Valerié Babin, da de var i den samme menighed i Paris. Begge kom fra trofaste sdh-familier, og de havde kendt hinanden, siden de var børn. De blev beseglet den 5. august 1986 i templet i Bern i Schweiz, og de har nu fem børn.

Ældste Caussé, som har haft en lang karriere i fødevareindustrien, fik en magistergrad i 1987 fra handelshøjskolen ESSEC i Paris. Han var ved sin kaldelse administrerende direktør og i bestyrelsen i et selskab, der har med fødevaredistribution til catering- og supermarkedkæder at gøre.

Ældste Caussé udviklede en kærlighed til musik, da han begyndte at tage klavertimer som syvårig. I dag fylder sang og instrumentalmusik familien Caussés hjem, hvor alle enten spiller klaver, violin eller cello.

»Da Jesus valgte sine apostle, var adskillige af dem fiskere, og de forlod straks deres garn og fulgte ham,« siger ældste Caussé. »Jeg ser i dag Kirken virke på samme måde. Jeg føler, at min kaldelse er fra Herren gennem hans profet, præsident Thomas S. Monson. Jeg vil også følge Frelseren.«