Guds styrende hånd

Da jeg voksede op, var Tyskland et delt land. Vesttyskland, som jeg boede i, var frit og demokratisk og havde stor fremgang. Østtyskland var styret af et kommunistisk regime, som var allieret med Sovjetunionen. En grænse skilte øst fra vest, og den bestod af mure, pigtråd, minefelter og vagttårne bemandet med maskingeværskytter. Et antal trofaste sidste dages hellige befandt sig fanget bag grænsen i Østtyskland, hvor de længtes efter frihed til at tilbede Gud og efter templets velsignelser.

Vi medlemmer af Kirken vidste, at evangeliet en dag – i overensstemmelse med profetien – ville blive forkyndt i enhver nation (se Matt 24:14). Men da hærene syntes så mægtige og regimerne så hårdhjertede, frygtede vi, at kun en større international konflikt eller en anden verdensomspændende katastrofe kunne skabe de nødvendige forandringer i Østtyskland, Polen og andre lande, som lå under for sovjetisk dominans.

Men Herren vidste bedre. Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) opfordrede alle Kirkens medlemmer til at bede om, at grænserne måtte blive åbnet. Og langsomt, men sikkert udfoldede små mirakler sig. Den østtyske regering gav tilladelse til, at vi opførte et tempel i deres land, og templet i Freiberg blev indviet i 1985. Så i 1988 tillod regeringen, efter anmodning fra Kirkens ledere, at missionærer fik lov til at virke i landet, og at missionærer fra Østtyskland fik lov til at tjene uden for landets grænser. I november 1989 åbnede den østtyske regering Berlin-muren, og kort efter blev den revet ned. Regeringen faldt, og Tyskland blev genforenet under et demokratisk styre.

Historikere anfører mange årsager til disse storslåede begivenheder. Men jeg tvivler ikke på, at Herren styrede disse nationers skæbne, så hans hensigter kunne realiseres.

Den samme Gud interesserer sig for dig og vil lede og forme dit liv til velsignelse for dig selv og andre – hvis du lader ham gøre det. Jeg ved det, fordi han har formet mit liv og indfriet sit løfte om, at hvis jeg sætter ham først, vil han velsigne mig med alt det, jeg har brug for. Jeg har set det ske så mange gange i løbet af mit liv.

Vores familie var de eneste sidste dages hellige i en by på 60.000 indbyggere. Vi gjorde vores bedste for at efterleve evangeliet. Jeg fornemmede ofte Ånden, og jeg tvivlede aldrig rigtig på, at Kirken var sand. Men da jeg gjorde tjeneste i militæret, fik jeg et stærkt ønske om selv at få visheden om, at Mormons Bog er sand. Så jeg fandt mig et sted, hvor jeg kunne være alene, og gjorde, som Mormons Bog foreskriver (se Moro 10:4-5). Jeg bad til Gud. Og jeg modtog et vidnesbyrd – en åndelig følelse af varme, trøst, fred og stor lykke, som jeg aldrig har glemt.

Da min militærtjeneste var forbi, begyndte jeg på en uddannelse inden for militæradministration hos den vesttyske regering. Det var en krævende uddannelse, men jeg fik bred indsigt i emner som økonomi, ejendomshandel, juridiske anliggender med mere. Jeg var samtidig kaldet som distriktspræsident. Når mine medstuderende havde travlt med at studere om søndagen, var jeg optaget af kirkekaldelser og samvær med min familie. Det var hårdt, men Herren står ved sine løfter, og man kan sætte sin lid til dem. Jeg klarede mig lige så godt som mine medstuderende.

Da jeg havde fuldført min uddannelse, arbejdede jeg for regeringen i otte år. Jeg var garanteret en livstidsstilling og en rigtig god pension. Det så ud til, at min liv lå i gode og trygge rammer. Men så spurgte Kirkens præsiderende biskopråd mig, om jeg ville være parat til at flytte til Frankfurt og fungere som områderepræsentant for Europa. Det betød, at jeg måtte opgive mit sikre job og min fremtidige pension. Men da min hustru og jeg bad om det, følte vi, at det var det rette valg. Fra da af gik mit liv i en anden, men meget velsignet retning.

Mit virke for regeringen havde beredt mig på meget af det, som jeg fik med at gøre inden for mit nye ansvarsområde. Og fordi jeg tog imod denne opgave, fik jeg senere mulighed for at tjene som missionspræsident. Det havde aldrig været muligt, hvis jeg var fortsat i mit job hos regeringen.

Jeg fortæller jer dette med dybt taknemlighed og ikke for at prale – men for at vise jer, at Herren vil forme jeres liv i overensstemmelse med sine hensigter, hvis I giver ham lov til det. Og det medfører store velsignelser. Jeg kan love jer, at han ikke alene vil velsigne jer i vigtige anliggender som jeres karriere, men hvis I søger ham i bøn, vil han også velsigne jer i de små, daglige udfordringer. Det har jeg oplevet mange gange i løbet af mit liv.

Jeg kan huske dengang, jeg tjente som grenspræsident og var beskæftiget med den årlige tienderapport. Det var en smuk vinterdag, og min hustru ventede på at gå en tur sammen med mig. Jeg var vant til at arbejde med finanser for regeringen, så det var ikke nogen vanskelig opgave for mig. Men hver gang jeg afstemte beløbene, så var der noget galt. Jeg regnede og regnede, men det ville bare ikke lykkes, og jeg blev mere og mere fortvivlet. Jeg bad min himmelske Fader om hjælp.

Da jeg rejste mig fra bønnen, kunne jeg ikke umiddelbart se, at der var sket noget. Men jeg følte mig tilskyndet til at se på en bestemt del af bidragssedlerne igen. Dengang limede man bidragssedlerne sammen i bundter, og denne gang opdagede jeg, at to sedler sad sammen, så de så ud som én seddel. Problemet var løst.

Jeres udfordringer kan være lige så almindelige, som den jeg havde for nylig. Jeg havde netop købt et nyt hurtigt modem til min computer, men da jeg havde tilsluttet det hele, sådan som der stod i brugsanvisningen, virkede det ikke. Jeg gennemgik hele fejlfindingsafsnittet, skilte det hele ad og ringede til leverandørens supportlinje, men det hjalp stadig ikke noget. Jeg fik sågar udstyret afprøvet i den forretning, hvor jeg havde købt det, men de kunne ikke finde nogen fejl ved det. Så tog jeg det med hjem igen. Men denne gang huskede jeg at bede. Det var det eneste, jeg gjorde anderledes. Denne gang fungerede udstyret, og det gør det stadig.

Nogle af disse begivenheder påvirkede hele nationer. Nogle påvirkede mit liv. Og nogle er meget små set i det store perspektiv. Men det er lige netop det, der er min pointe. Den samme Gud, som taler til profeterne, og som ændrer nationernes gang, er villig til at tale til dit hjerte ved sin Ånd. Han vil lede dit liv og få mere ud af dig, end du kunne på egen hånd. Og han vil hjælpe dig med de dagligdags udfordringer, hvis du sætter din lid til ham og lægger alt i hans hænder.

Han kender dig, han elsker dig, og hans løfter er sikre.