Opskrift på en lykkelig familie

Du vågner til den sære, skingre falsetsang fra køkkenet. Naturligvis bliver du en smule forvirret og tænker sandsynligvis en af to ting: (1) »Det er min lillesøster, der er på jagt efter småkager i køkkenet« eller (2) »Jeg er vist endt i et forkert hus«. Men hvis du tilfældigvis hører til familien Rönndahl fra Kävlinge i Sverige, så er du slet ikke forvirret. Faktisk ser du frem til det her hver uge – ikke sangen, men det, som familien kalder for »hotelmorgenmad«.

»Jeg elsker lørdagsmorgenmaden,« siger Isabelle Rönndahl på 14, da hun bliver spurgte om, hvad hun holder mest af ved sin familie. »Det er altid far, der tilbereder den, og det gør han altid fabelagtigt.« Der lyder et kor af ja’er, da de andre Rönndahl-børn nikker samtykkende.

»Vi vågner til lyden af fars sang,« forklarer Andreas på 16. Et par af hans brødre og søstre efterligner for sjov deres fars sang, og de griner alle sammen, også forældrene, Brynolf og Kristina. Der lyder ofte latter hos familien Rönndahl. De fortsætter så med at beskrive, hvordan duften af frisk bacon og æg, som efterfølger sangen, lokker familien ud af sengen hver lørdag morgen. Men hvad de synes at nyde endnu mere end maden, er bare det at være sammen.

De taler også om en anden ingrediens i deres opskrift på en lykkelig familie – familieaften. Men sådan har det ikke altid været. »Jeg kan huske engang, hvor vore familieaftener oftest var lange lektioner,« siger Christoffer på 18, mens han sender sin mor et drilsk blik.

»Nogle gange kedede jeg mig så meget, at jeg faldt i søvn,« tilføjer Andreas, som kun var omkring fem år dengang. »Men når jeg så vågnede igen, var der forfriskninger.«

Bror Rönndahl forklarer, at da børnene var små, forberedte søster Rönndahl ofte lektioner, som var over en time lange. Det var svært for de små at være opmærksomme i så lang tid. I dag har familien Rönndahl otte børn i alderen fra 8 til 23 – den ældste, Rebecka, har været på mission og går på college i USA.

Bror og søster Rönndahl besluttede sig for at lave om på deres familieaftensformat. »Vi samlede familien og spurgte: ›Hør, hvad I lyst til?‹« siger søster Rönndahl. Det kom ikke bag på forældrene, at ungerne syntes om maden, legene og salmesangen – ja, de var sågar friske på tanken om en lektion, hvis den bare var kortere. Bror Rönndahl opsummerer det rammende, da han siger, at alle ingredienserne var der, men bare ikke i det rette blandingsforhold. »Vi opdagede, at vi også skulle fokusere på det sjove,« siger han.

Søster Rönndahl bestemte sig for at tilberede en rigtig lækker middag, så mandagen fra starten var noget særligt. Og de tilførte familieaften en god portion leg og sang. De kortede også lektionerne ned til omkring 10 minutter. Den blanding fungerede godt. »Børnene begyndte at se frem til mandag aften,« siger Kristina. »Alle var vilde med den.«

Nu hvor børnene er blevet ældre, er lektionerne blevet lidt længere og mere dybdegående. Rosanna på 20 siger: »Vi kan faktisk gennemføre rigtig gode lektioner nu. Vi holder meget af at tale om evangeliet og mange andre emner. Det er sjovt, fordi vi har så mange forskellige synspunkter og tanker. Det er mere interessant nu, fordi vi taler om de emner, vi gerne vil tale om.« Men musikken, legene og forfriskningerne er stadig en del af opskriften.

»Det, jeg bedst kan lide, er forfriskninger og lege,« siger Josefin på 12.

»Forfriskninger og lege selvfølgelig,« samtykker Christoffer.

»Jeg synes bedst om san-gene og musikken,« siger Rosanna.

»Lektionerne,« indskyder Isabelle forsagt. Hendes sø-skende driller hende godmodigt. »Nej, jeg mener det,« tilføjer hun oprigtigt.

»Jeg tror, at hele familieaftenen er det, jeg synes bedst om,« siger Andreas. »Lektionen, sangene, legene og forfriskningerne – det er det hele, der samlet gør det sjovt. Hvis vi holdt familieaften uden en lektion eller lege eller sange, ville det føles, som om der manglede noget.«

»Jeg nyder, når Brynolf og jeg slet ikke behøver at gøre noget til familieaften,« siger søster Rönndahl. »Vi kan bare læne os tilbage og se på, at børnene leder, underviser og sørger for forfriskninger. De gør det hele. Det er det, jeg bedst kan lide.«

En anden vigtig ingrediens i familien Rönndahls opskrift på en lykkelig familie er familieråd hver søndag efter kirke. De gennemgår hvert familiemedlems opgaver til næste familieaften. Og eftersom opgaverne går på omgang, får alle mulighed for at prøve kræfter med det hele – fra lektionen til forfriskningerne til skrifterne. De taler også om de faste pligter i familien og om, hvordan hvert familiemedlem har det.

Men familiesammenholdet er ikke bare noget, der udspiller sig søndag og mandag. Samuel på 10 og Johannes på 8, som er familiens yngste, siger begge, at de nyder de sjove udflugter og skovture, som familien tager på sammen. Deres far er helt enig. »Vi elsker alle sammen at svømme – i søer, i havet og i floder,« siger bror Rönndahl. De samles også for at synge og spille musik som et familieorkester, eftersom de næsten alle sammen spiller ét eller flere instrumenter.

Alt dette familiesamvær har gjort Rönndahlerne til både bedste venner og familie. De elsker hinanden og stoler på hinanden. De giver hinanden styrke. Det er nok derfor, de nyder at være så meget sammen.

Og udover at styrke hinanden, styrker familien Rönndahl også deres menighed og stav. »Vi deltager i alle aktiviteter i staven og alle udflugter og ungdomskonferencer,« siger bror Rönndahl. »Vi opmuntrer vores børn til at deltage i alt det, der foregår i staven og i menigheden. Menighederne er ikke så store her, så vi har mange stavsaktiviteter, der knytter de unge sammen så meget som muligt.« De større børn deltager også i seminar. Begge forældre har på forskellige tidspunkter fungeret som seminarlærere. De er selvfølgelig også engageret i deres klasser og kvorummer i Kirken.

Det er disse ingredienser, der, når de blandes rigtigt, hjælper denne familie til at fungere så godt. De holder af at være sammen, fra de yngste til de ældste, fra forældre til børn, fordi de elsker hinanden. Og de har meget, som de nyder at gøre sammen, lige fra at svømme i havet til at lege den blinde dirigent ved familieaften (se baggrundsar-tiklen). »Noget af det, jeg holder mest af ved vores familie, er musikken,« siger søster Rönndahl. »Vi er en musikfamilie. Vi elsker at synge.«

Ja, alle i familien Rönndahl elsker at synge. De elsker også at høre sang – især den fjollede falsetsang, som lyder fra køkkenet lørdag morgen.