Guds sønner og døtre

Jeg er født af retskafne forældre. Min far og mor hægede om hæderlighed og pålidelighed, som Kirken forkynder, men de var ikke aktive i Kirken. Mine venner gik i Primary, så det gjorde jeg også. Jeg var glad for at komme der og ville ikke gå glip af det.

Primary blev min kirkefamilie. Jeg gik til nadvermøde hver uge og sad sammen med mine primaryvenner. Jeg forstod ikke fuldt ud betydningen af nadveren, men jeg vidste, at jeg følte noget særligt, når jeg deltog i den. Jeg forstod pagtsfølelsen, før jeg nogensinde hørte ordet.

Da jeg fyldte 12 år, blev mit kvorum i Det Aronske Præstedømme min næste kirkefamilie. Jeg følte en stor kærlighed til og ærbødighed for præstedømmet. Som præsident for diakonernes kvorum ledte jeg kvorumsmøderne, og når der blev ordineret en ny diakon, bød jeg ham velkommen med en lille tale. Jeg kan huske, at jeg sagde: »Dette er Guds præstedømme. Du skal ære det.«

Efter skolen meldte jeg mig som reserveofficer. Min befalingsmand gav mig mulighed for at blive officer i den amerikanske hær. Han var meget storsindet, men samtidig også stor og overvældende. Han var ikke en, man sagde nej til. Jeg spurgte, om jeg måtte gå hjem og tænke over det.

Den nat bad jeg, og dåbsbønnen fra Lære og Pagter 20:73 dukkede op i mit sind: »Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn.«

Næste morgen gik jeg tilbage og fortalte min befalingsmand, at jeg havde besluttet at tage imod en bemyndigelse – men det var en bemyndigelse fra min himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Jeg forklarede, at jeg ville tage på mission for min kirke.

Følelsen af at få svar på den bøn var pragtfuld, og jeg har oplevet det igen og igen, når jeg har bedt i forbindelse med vigtige beslutninger. Det er, som om jeg altid har vidst, at min himmelske Fader og Jesus Kristus kender og elsker mig. Min omvendelse må være begyndte, da jeg første gang besøgte Primary og følte Ånden der. Den fortsatte igennem mine kvorummer i Det Aronske Præstedømme og på min mission. Den fortsætter den dag i dag.

Vi er alle sønner og døtre af vor himmelske Fader. Han glemmer det aldrig, men det gør vi af og til. Derfor har han givet os troens princip som en hjælp til at huske det. Som en hjælp til at udvikle tro på ham har vor himmelske Fader givet os erfaringens gave. Når jeg ser tilbage på mit liv, er jeg taknemlig for de erfaringer, der har været med til at øge min tro.

Nyd de erfaringer, som vor himmelske Fader giver jer. Lær det af dem, som han ønsker, at I skal lære. Vor himmelske Fader giver enhver af os erfaringer, som hjælper os til at styrke vores tro på ham og hans Søn.

Hvis nogle af jeres erfaringer er triste, så husk på, at I er sønner eller døtre af vor himmelske Fader, og at han elsker jer. Det er et sikkert anker, der aldrig rokkes. Aldrig! Det er evigt og er forankret i frelsesplanen. Hold fast i det, hvad end der sker.