2008
Familiefaste
Juli 2008


Jeg prøver at være som Jesus

Familiefaste

»Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).

For et par år siden besluttede vores familie at holde en særlig faste for ofrene for en katastrofe i et land langt borte. Jeg foreslog, at vi efter fa-sten gav de mønter, som vi havde i vores sparekrukker, til Kirkens humanitære fond. Vi har to krukker, som vi lægger penge i. Den ene er en høflighedskrukke, og hver gang nogen hjælper andre eller gør noget godt, lægger jeg en mønt i krukken. Sidst på året bruger vi normalt pengene i den krukke til en sjov familieaktivitet. Den anden krukke er en frækhedskrukke, og hver gang nogen er sur eller skændes, lægger de en mønt i frækhedskrukken. Pengene i den krukke giver vi til børn i nød.

Da vi indledte vores faste, begyndte vi at tælle vores mønter. Leonardo på ni år gik så ind og hentede sin egen sparegris. Han tog alle sine penge og noget af sit legetøj og sagde, at han også ville donere det. Mariana på 12 hentede også sine penge og lagde dem til vores bidrag. Skønt børnene kun havde nogle få dollars at bidrage med, så var det dog alt, hvad de havde.

For Leonardo og Mariana er det et offer at faste, og det var også et offer at give afkald på pengene i krukken. Men da de donerede deres egne sparepenge, vidste jeg, at de virkelig bekymrede sig om de af vor himmelske Faders børn, der led nød på den anden side af kloden.