Et storslået samfund af hellige

• 60 år

• Borgmester

• Førsterådgiver i biskoprådet

Den tsunami, som ramte Samoa i september 2009, kostede mit barnebarn livet. Den krævede min søsters søns liv. Jeg mistede mit hjem, to biler og næsten alt, hvad jeg ejede. Næsten hele vores landsby er ved at flytte op i bjergene, så det ikke sker igen.

Jeg ved, at Gud elsker dem, der overlevede, for gennem Kirken har han givet os nye hjem, fødevarer og vand. Jeg ved, at han elsker dem, der ikke overlevede, for takket være hans magt kan vi være sammen igen. Vi er blevet velsignet.

• 10 år

Det er ikke altid let at være storesøster. Nogle gange bliver jeg irriteret. Men jeg har lært at være en god ven for min lillesøster og lillebror ved at se på min mor og det forhold, som hun har til sine søstre. Hun lærer mig at være et kristuslignende eksempel for alle omkring os. Jeg kan gøre det ved at vise, hvor meget jeg værdsætter vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed og også min mor og fars kærlighed.

• 25 år

• StuderendeS

• eminarlærer

Jeg ønsker at være mere kristuslignende -- jeg forventer ikke at blive fuldkommen, men jeg ønsker at huske på, hvem jeg er, og være bedre i dag, end jeg var i går. Det kan være svært, når standarderne i verden omkring os er så lave. Det er så let at sænke mine standarder.

Men på en måde er det ikke så svært at holde Kirkens standarder. Jeg tror, at mange værdsætter dem med høje standarder. Jeg har altid godt kunnet lide mennesker, som ikke røg eller drak, og som havde en høj moral. Så da jeg undersøgte Kirken, efterlevede jeg allerede mange af evangeliets standarder, og fordi jeg holdt disse befalinger, fik jeg hurtigt et vidnesbyrd om dem.

• 18 år

• Førsterådgiver i Unge Pigers præsidentskab, seminarlærer

Vi støder alle ind i uventede problemer. Efter at vores familie vendte hjem fra templet i Hongkong, hvor vi var blevet beseglet, og lige inden en af mine søstre skulle rejse på fuldtidsmission, mistede min storebror og storesøster deres job, og min fars løn blev halveret. Det var en svær tid for os 11 i vores lille hjem, men vi holdt de løfter, vi havde indgået i templet.

Da mindede Helligånden mig om et skriftsted: »Men før I søger efter rigdomme, søg da Guds rige« (Jakob 2:18). Det indgød mig håb. Jeg stolede på, at Gud ville velsigne mig og min familie.

Min bror og søster har nu fundet arbejde, så vi kan få mad på bordet, og jeg har været til flere lovende jobsamtaler. Det er et mirakel, som har øget vores tro på Kristus. Jeg ved, at Herren elsker os og kender os. Han kender vore behov. Hvis vi holder hans bud, får vi fremgang i landet (se Mosi 2:22).

• 27 år

• Freelancejournalist

• Menighedens hjælpeforeningspræsident

Inden jeg modtog evangeliet, var min verden mørk og trist. Jeg var sen til at tilgive og nærede dårlige følelser mod enhver, som jeg mente havde krænket mig. Jeg nærede ingen illusioner om ægteskab, for overalt omkring mig så jeg ægtemænd, som var fordrukne, og kvinder, der blev mishandlet.

Men det ændrede mig at tage imod Jesu Kristi evangelium. Det var dejligt at komme i kirke og se familier, der sad sammen, og at blive undervist om kærlighed, gensidig respekt og forståelse. Jeg begyndte at aflægge mig traditioner, som ikke var i harmoni med evangeliet.

Jeg følte mig tilskyndet til at forsone mig med en indbildt fjende. Vi taler nu ofte sammen. Jeg traf en pragtfuld hjemvendt missionær, som jeg snart skal giftes med i templet.

Jeg er overbevist om, at jeg er på det rette sted. Den kærlighed og omsorg, som medlemmerne har for hinanden, får mig til at føle mig hjemme. Jeg har fået en større mening med mit liv. Jeg ved, at det er helt afgørende, at jeg forbliver trofast indtil enden ved at lade være med at skue bagud mod fortidens mørke og fortrydelse.

• 23 år

• Studerende

• Andenrådgiver i stavens Unge Pigers præsidentskab

De problemer, som jeg står overfor, er de samme, som andre på min alder har. Hvad skal jeg gøre med mit liv? Hvad skal jeg studere? Hvem skal jeg giftes med? Hvordan tackler jeg gruppepres fra venner, som ikke er medlemmer af Kirken, og som vil have mig til at sænke mine standarder? Til tider er det let at føle sig nedtrykt eller bedrøvet eller nervøs.

Evangeliet har på alle måder været en rettesnor i mit liv. Selv om jeg stadig skal arbejde med nogle af detaljerne, så ved jeg, hvad jeg vil, og jeg ved, hvor jeg skal hen, takket være evangeliet. Det er jeg er taknemlig for. Det gør mig glad. Det hjælper mig til at være stærk og støtte andre, for jeg ved, at når jeg har brug for hjælp, kan jeg bede til min himmelske Fader.

• 46 år

• Leder i en NGO-organisation

• Distriktspræsident

En af de sværeste trængsler i mit liv har været at få pengene til at slå til. Leveomkostningerne er høje i forhold til min indtægt. Hver eneste dag er min hjerne optaget af, hvordan huslejen skal falde, at maden slipper op, at børnenes skolepenge skal betales og så videre.

Det evangelium, som jeg kender, har virkelig hjulpet mig med at bevare forstanden trods alle udfordringer. Når jeg efterlever budene og mine pagter, synes det hele på en eller anden måde tåleligt. Når vi holder tiendeloven, velsigner vor himmelske Fader os, så vi aldrig skal gå sultne, og ved hans nåde kan vi klare livets forhindringer. Evangeliet er blevet en lindrende balsam på livets trængsler. Det har givet os håb om en bedre fremtid, hvis vi er lydige og trofaste.

Uanset hvilken trængsel, der har mødt mig, så har evangeliet haft et svar til mig. Uden det ville mit liv simpelthen have været uden mål og med.