2011
Vor himmelske Fader taler til os gennem sine profeter
Marts 2011


Få Primary hjem

Vor himmelske Fader taler til os gennem sine profeter

»Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt … hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

Hvis du skulle bede nogen om at overbringe et vigtigt budskab til mennesker, du holder af, hvilken slags menneske ville du da vælge? Du ville sikkert vælge en, som er ærlig, ansvarlig og pålidelig.

Vor himmelske Fader giver sit budskab til mennesker på jorden gennem profeter. Han ved, at hans profeter er ærlige, ansvarlige, pålidelige og retskafne.

I skrifterne kan vi læse skrivelser fra mange profeter, som skrev inspirerede budskaber fra vor himmelske Fader til hans børn. Lad os lære lidt om profeternes skrivelser i skrifterne.

Malakias overbragte folket Herrens budskab om at betale tiende og offerydelser (se Mal 3:8-10).

Alma den Yngre forlod sit embede som overdommer for at rejse rundt som missionær i hele landet (se Alma 4:15-20). Han fortalte mange mennesker om Guds budskab.

Moroni overbragte til os alle vor himmelske Faders budskab, da han gav os løftet i forbindelse med læsning af Mormons Bog: »Og når I modtager dette, vil jeg formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4).

Joseph Smith fik overdraget et særligt budskab fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se JS-H 1:11-20). Joseph Smith brugte sit liv på at overbringe alle mennesker det budskab.

Vi er velsignet med at have en profet i dag. Vi kan høre budskaber fra vor himmelske Fader, når vi lytter til profeten.

Aktivitet

Klip papirstrimlerne med billederne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle ud. Lim enden af en papirstrimmel til begyndelsen af den næste. Fold papiret frem og tilbage langs linjerne, så det bliver til en lille bog.

Ved hjælp af listen herunder skriver du hver generalautoritets navn under hans billede. Lyt til deres taler ved generalkonferencen og benyt den lille bog til at tage notater i. Fortæl om dine tanker om generalkonferencen under et familiemåltid eller ved familieaften.

Thomas S. Monson

Henry B. Eyring

Dieter F. Uchtdorf

Boyd K. Packer

L. Tom Perry

Russell M. Nelson

Dallin H. Oaks

M. Russell Ballard

Richard G. Scott

Robert D. Hales

Jeffrey R. Holland

David A. Bednar

Quentin L. Cook

D. Todd Christofferson

Neil L. Andersen

Notater fra generalkonferencen

Illustration: James Johnson