Vi søgte bønnen

En søndag modtog vores stav den vidunderlige nyhed, at ældste Carlos H. Amado fra De Halvfjerds skulle komme og tale til vores stav tirsdag aften. Min familie og jeg var begejstrede, men jeg var bekymret for, om vi kunne nå hen til mødet.

Jeg var gymnasielærer og skulle undervise tirsdag aften. Desværre fik jeg sjældent lov til at holde fri. Da vi ikke var sikre på, hvad vi skulle gøre, men samtidig fast besluttet på at høre ældste Amado tale, søgte vi Herren i bøn og håbede, at han ville berede vejen.

Dagen før konferencen følte jeg mig tilskyndet til at tale med rektor om at få lov til at gå 20 minutter tidligere, så min familie og jeg kunne nå hen til mødet. Jeg gik hen på hendes kontor, og inden jeg kunne nå at sige et ord, spurgte hun mig, om jeg ville have noget imod at begynde min tirsdagsklasse to timer tidligere end normalt. Det betød, at min klasse sluttede to timer tidligere.

Sikke en velsignelse for os. Vi ankom til mødet i god tid og fornemmede Ånden i en af Herrens disciples nærhed. Vores femårige søn havde endda det vidunderlige privilegium at få et kram og en lille snak med ældste Amado, inden mødet begyndte. Sammen med resten af forsamlingen nød vi Åndens rige tilstedeværelse. Desuden opnåede vi som familie et vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader kender vore ønsker og hører vore bønner. ◼