Forkyndelse af familiedoktrinen

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har vi en teologi om familien, som bygger på skabelsen, faldet og forsoningen. Skabelsen af jorden gav os et sted, hvor familier kan leve. Gud skabte en mand og en kvinde, som udgør de to vigtigste halvdele af en familie. Det var en del af vor himmelske Faders plan, at Adam og Eva skulle besegles til hinanden og danne en evig familie.

Faldet gjorde det muligt for familien at vokse. Adam og Eva var familieledere, som valgte at opnå jordisk erfaring. Faldet gjorde det muligt for dem at få sønner og døtre.

Forsoningen gør det muligt at blive beseglet som en evig familie. Den gør det muligt for familier at opnå evig vækst og fuldkommenhed. Lyksalighedens plan, der også kaldes frelsesplanen, var en plan for familier. Den opvoksende generation skal vide, at hovedpillerne i vores teologi hviler på familien.

Når vi taler om at gøre os værdige til det evige livs velsignelser, taler vi om at gøre os værdige til velsignelsen ved evige familier. Det var Kristi lære, og den er blevet gengivet gennem profeten Joseph Smith. Den står nedfældet i Lære og Pagter 2:1-3:

»Se, jeg vil åbenbare jer præstedømmet ved profeten Elias’ hånd, før Herrens store og frygtelige dag kommer.

Og han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre.

Hvis det ikke var således, ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde ved hans komme.«

Dette skriftsted taler om templets velsignelser – ordinancer og pagter, som »hele jorden ville blive lagt øde« uden.

»Familien: En proklamation til verden« blev skrevet for at fastslå, at familien spiller en central rolle i Skaberens plan.¹ Uden familien var der slet ikke nogen plan og ingen grund til et jordisk liv.

Udover at forstå teologien om familien, må vi også forstå truslerne mod familien. Hvis vi ikke gør det, kan vi ikke berede os på kampen. Overalt omkring os ser vi, at familien mister betydning. Antallet af ægteskaber daler, folk gifter sig senere, og antallet af skilsmisser stiger. Antallet af børn født uden for ægteskabet stiger. Antallet af aborter stiger, og abort legaliseres stadigt flere steder. Vi ser faldende fødselstal. Vi ser ulige forhold mellem mænd og kvinder, og vi ser kulturer, der stadig praktiserer overgreb inden for familien. Ofte vægtes en karriere frem for familien.

Mange af vore unge mister troen på familien som institution. De lægger større og større vægt på uddannelse og mindre og mindre vægt på at skabe en evig familie. Mange ser ikke det at stifte familie som noget trosbaseret. I deres øjne er det en udvælgelsesproces, der kan minde om shopping. Mange tvivler også på deres egen moralske styrke og på deres omgangskreds’ moralske styrke. Da fristelserne er så voldsomme, er mange ikke sikre på, at de med held kan holde pagterne.

Mange unge har også utilstrækkelige eller underudviklede sociale færdigheder, hvilket virker hæmmende på dannelsen af evige familier. De bliver stadig bedre til at kommunikere med nogen, som befinder sig 80 km væk, men stadig dårligere til at føre en samtale med en, der befinder sig i samme lokale. Det gør det vanskeligt for dem at omgås hinanden.

Vi står også over for det problem, som vi kan læse om i Ef 6:12: »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.« Der fremsættes dagligt love, som virker imod familien, og definitionen på en familie ændres over hele verden. Pornografi breder sig voldsomt. Den nye målgruppe for dem, der producerer pornografi, er unge kvinder. Forældre skildres som uduelige og gammeldags. Overalt ses mediebudskaber som rakker ned på familien. Unges lyst til at stifte evige familier sløves.

Vi kan se, hvordan det kan ske, når vi læser antikristen Korihors ord: »Og således prædikede han for dem og forledte manges hjerte og fik dem til at knejse med hovedet i deres ugudelighed, ja, forledte mange kvinder og også mænd til at begå utugtigheder« (Alma 30:18). Satan ved, at han aldrig får en krop; han får aldrig en familie. Så han retter skytset mod unge kvinder, som skal skabe de kommende generationers kroppe.

Korihor var en antikrist. Antikrist er mod familien. Enhver lære eller ethvert princip, som vore unge hører fra verden, som er imod familien er også antikristeligt. Så enkelt er det. Hvis vore unge ophører med at tro på deres fædres retfærdige traditioner, som de folk, der beskrives i Mosi 26, hvis vore unge ikke forstår deres rolle i planen, kan de ledes på vildspor.

Hvad er det, som vi håber, at den opvoksende generation skal forstå og gøre som følge af det, vi underviser dem i? Svaret på det spørgsmål såvel som hovedelementerne i familiedoktrinen findes i familieproklamationen. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde, at proklamationen var »en erklæring om og bekræftelse af standarder, lærdomme og skikke«, som denne kirke altid har haft.²

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde: »Denne orden … for familieledelse, hvor en mand og en kvinde indgår en pagt med Gud – nøjagtig som Adam og Eva – om at blive beseglet for al evighed, at få afkom … er den eneste måde, hvorpå vi en dag kan se Guds ansigt og leve.«³

Den opvoksende generation skal forstå, at befalingen om at blive »frugtbare og talrige« (1 Mos 1:28; Moses 2:28) stadig står ved magt. At få børn er et trosbaseret værk. Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) sagde: »Det er et udtryk for ufattelig egoisme, når et ægtepar nægter at få børn, selv om de er i stand til det.«⁴Moderskab og faderskab er evige roller. Hver af os har ansvar for enten mandens eller kvindens halvdel af planen. Ungdommen er den tid, hvor man skal berede sig på de evige roller og ansvar.

Forældre, lærere og ledere kan hjælpe unge mennesker med at berede sig på at modtage Abrahams velsignelser. Hvad er de velsignelser? Abraham fortæller os i Abraham 1:2: At han ønskede at få »den ret, hvortil jeg skulle ordineres for at kunne forvalte disse … at blive en, der besad stor kundskab … at blive fader til mange folkeslag, en fredsfyrste, og ønskede at modtage vejledning og at holde Guds befalinger, blev jeg retmæssig arving, en højpræst, der besad den ret, som tilhørte fædrene«.

Hvad er det for velsignelser, som Abraham modtog? De opnås kun af dem, der har en tempelbesegling og et tempelægteskab. En mand kan ikke blive »fader til mange folkeslag« uden at være beseglet til sin hustru. Abraham kunne heller ikke besidde den ret, der tilhørte fædrene, uden en hustru, der besad den ret, som tilhører mødrene.

Beretningerne om Abraham og Sara og Isak og Rebekka findes i Første Mosebog. Abraham og Sara havde kun en søn, nemlig Isak. Hvis Abraham skulle blive »fader til mange folkeslag«, hvor vigtig var så ikke Isaks hustru, Rebekka? Hun var så betydningsfuld, at hans sendte sin tjener ud på en flere hundrede kilometer lang rejse for at finde den rette unge kvinde – en, som ville holde sine pagter, en, som vidste, hvad det ville sige at stifte en evig familie.

I 1 Mos 24:60 velsignes Rebekka til at blive mor til »titusinders tusinder«. Hvor finder vi den slags velsignelser? De modtages i templet.

Historien om Isak og Rebekka er et eksempel på den mand, som besidder nøglerne, og den kvinde, som har indflydelse, arbejder sammen om at sikre realiseringen af deres velsignelser. Deres historie spiller en afgørende rolle. Israels hus’ velsignelser afhang af en mand og en kvinde, som forstod deres rolle i planen og deres ansvar for at stifte en evig familie, at føde børn og opdrage dem.

I vore dage har vi ansvaret for at sende »Isak« og »Rebekka« videre fra vore hjem og klasselokaler. Enhver ung mand og ung kvinde bør forstå sin rolle i dette storslåede partnerskab – at de hver især er en »Isak« eller en »Rebekka«. Så vil de tydeligt forstå, hvad de skal gøre.

Forældre, undervisere og ledere: lev på en sådan måde i jeres hjem, i jeres familie og i jeres ægteskab, at de unge udvikler et håb om evigt liv ved at betragte jer. Lev og undervis med så stor tydelighed, at det, som I underviser i, skærer igennem den støj, som de unge hører, og så det trænger ind i deres hjerte og rører dem.

Lev på en sådan måde i jeres hjem, at I er enestående til det grundlæggende, så I er bevidste om jeres roller og ansvar i familien. Tænk i vendinger som præcision, ikke i perfektion. Hvis I har sat jeres mål, og hvis I er tydelige i jeres stræben mod dem i hjemmet, kan de unge lære af jer. De lærer, at I beder, studerer skrifterne sammen, afholder familieaften, prioriterer spisetiderne højt og taler respektfuldt om jeres ægtefælle. Så vil jeres eksempel give den opvoksende generation stort håb.

Vi bereder vore unge på templet og på evige familier. De møder mange trusler, som kan afskrække dem fra at stifte en evig familie. Vores rolle i alt dette er at undervise dem, så de ikke misforstår det hele. Vi skal være helt tydelige, når det gælder de nøglelærdomme, som vi finder i »Familien: En proklamation til verden«.

Denne generation kommer til at forsvare familiedoktrinen mere end nogen anden. Hvis de ikke kender læren, kan de ikke forsvare den. De er nødt til at forstå templerne og præstedømmet.

Præsident Kimball sagde:

»Mange af de sociale normer, som hidtil har styrket og bevaret familien, er ved at blive opløst og forsvinde. Den tid vil komme, da kun de, som fast og aktivt tror på familien, vil være i stand til at bevare deres familier midt i alt det onde, der rykker ind på os …

 Der er de mennesker, der definerer familien på en så utraditionel måde, at de dementerer dens eksistensberettigelse. …

Vi af alle mennesker, brødre og søstre, bør ikke lade os indfange af de besnærende argumenter om, at familieenheden på en eller anden måde er forbundet til en særlig fase af udvikling, som et moralsk samfund gennemgår. Vi har lov til at modarbejde sådanne bevægelser, der vil bagatellisere betydningen af familien, og som blæser betydningen af selvisk individualisme op. Vi ved, at familien er evig.«⁵

Jesu Kristi evangelium er sandt. Det blev gengivet ved profeten Joseph Smith. Vi har fylden af Jesu Kristi evangelium i dag. Vi er sønner og døtre af himmelske forældre, som sendte os herned for, at denne jordiske erfaring skulle berede os på de evige familiers velsignelse. Jeg bærer mit vidnesbyrd om vor Frelser, Jesus Kristus, at vi takket være hans forsoning kan blive fuldkomne og i stand til at påtage os vores ansvar i vores jordiske familie, og at vi takket være hans forsoning har et løfte om evigt liv i familier.