Hvad er tolerance?

Vores vigtigste prioritet i livet er at elske Gud og elske vores næste.¹ Det omfatter vores næste i vores egen familie, i lokalsamfundet, i vores land og i verden. Lydighed mod det andet bud gør det lettere at adlyde det første bud. »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).

På ethvert kontinent og på øerne i havet samles de trofaste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Forskelle i kulturel baggrund, sprog, køn og ansigtstræk blegner bort, når medlemmerne glemmer sig selv i deres elskede Frelsers tjeneste.

Kun en forståelse af Guds sande faderskab kan bibringe os en fuldstændig påskønnelse af menneskets broderskab. Den forståelse indgyder os et ønske om at bygge broer af samarbejde i stedet for isolerende mure.

Intolerance avler strid; tolerance afviser strid. Tolerance er den nøgle, som åbner døren til gensidig forståelse og kærlighed.

Tillad mig at komme med en vigtig advarsel. Man kunne drage den fejlagtige antagelse, at hvis en smule af noget er godt, så må meget være endnu bedre. Men sådan er det ikke! En overdosis af en nødvendig medicin kan være giftig. Uendelig nåde kunne modvirke retfærdigheden. Så grænseløs tolerance kan føre til ryggesløs eftergivenhed.

Herren optrak grænser, som definerer acceptable grænser for tolerancen. Der opstår fare, når disse guddommelige grænser overskrides. Ligesom forældre lærer små børn ikke at løbe og lege ude på gaden, har Frelseren lært os, at vi ikke bør tolerere ondskab. »Så Jesus gik ind på tempelpladsen … og han væltede vekselerernes borde« (Matt 21:12; se også Mark 11:15). Skønt Herren elsker synderen, har han sagt, at han »kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse« (L&P 1:31).

Oprigtig kærlighed til synderen kan tilskynde til modig konfrontation – ikke føjelighed! Oprigtig kærlighed støtter ikke selvdestruktiv adfærd.

Vores forpligtelse over for Herren får os til at sky synd, men dog følge hans befaling om at elske vores næste. Vi lever sammen på denne jord, som skal passes, tæmmes og deles i taknemlighed.² Enhver af os kan medvirke til at gøre livet i denne verden til en bedre oplevelse.

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har udsendt en offentlig erklæring, som jeg citerer fra:

»Det er moralsk forkert for enhver person eller gruppe at nægte nogen hans eller hendes umistelige værdighed på baggrund af den tragiske og afskyelige teori om racemæssig eller kulturel overlegenhed.

Vi beder alle mennesker overalt om atter at støtte op om de hævdvundne idealer – tolerance og gensidig respekt. Vi mener oprigtigt, at når vi anerkender hinanden i hensyntagen og omsorgsfuldhed, opdager vi, at vi sagtens kan leve sammen på trods af vore store forskelle.«³

Sammen kan vi være intolerante over for overtrædelser, men tolerante over for næsten med kulturforskelle, som de anser for hellige. Vore elskede brødre og søstre over hele verden er alle Guds børn. Han er vor Fader. Hans Søn, Jesus, er Kristus. Hans kirke er blevet genoprettet på jorden i disse sidste dage for at velsigne alle Guds børn.