Solstråler, informationstjenesten og evangelisk glæde

For et par år siden, da ældste M. Russell Ballard og jeg var generalautoritetsvejledere for Kirkens Informationsafdeling, opdagede vi, at medierne ofte tog kontakt til mennesker, der ikke var medlemmer af Kirken for at få information om Kirken. Vi ønskede en ændring, så under ledelse af Det Første Præsidentskab besøgte ældste Ballard og jeg de ledende redaktioner på de store tidsskrifter og gav budskabet om, at vi, som sidste dages hellige, var politisk neutrale. Vi tager ikke parti i forhold til kandidater eller partier. Dog ønsker vi selv at definere vores tro. »Vi ønsker, at I,« fortalte vi dem, »kommer og taler med os, hvis I vil drøfte vores overbevisning.«

Besøgene blev godt modtaget, og vi så, at vores anmodning gav genlyd. Og nu ser vi en langt større forståelse af sidste dages hellige i medierne. Nogle gamle stereotyper er blevet nedbrudt, og vi ser også, at andre mennesker anser os for at være et folk med karakter, der forsøger at møde livet ud fra en uddannet og velinformeret synsvinkel. Vi har også lagt mærke til en opfattelse uden for Kirken om, at sidste dages hellige ikke alle er ens; vores folk adskiller sig fra hinanden på en god og interessant måde.

Med denne ændrede indstilling er det en vidunderlig tid at være medlem af Kirken på og for medlemmer at udtale sig og besvare spørgsmål fra deres venner og naboer om vores overbevisninger på. Når vi gør dette, så er der ikke noget vigtigere end, at vi føler glæde, og at vi fryder os over Jesu Kristi evangelium. Vi ved, hvad slutresultatet bliver, vi ved, hvem Jesus Kristus er og vi har mulighed for at have en kærlig Fader i himlen, som velsigner os.

Jeg finder det interessant, at vore bedste medlemsmissionærer, de, der griber muligheden for at fortælle om evangeliet, ofte er mennesker, der er glade. Da jeg var leder for Missionsafdelingen, lagde vi pludselig mærke til nogle dåb i Frankrig. Vi undrede os begejstrede over årsagerne, og der var adskillige. Men hovedårsagen var en søster, der mandag morgen tog på arbejde og talte om solstrålerne. Efter sabbatten fortalte hun – med stor glæde og begejstring – sine kolleger om sin oplevelse med at undervise de små børn dagen før. Der gik ikke længe, før hendes kolleger knap nok kunne vente på at høre hende fortælle om solstrålerne. Og hvad førte det til? Her var en gruppe mennesker, der levede med de samme bekymringer, som vi alle har om vores verden og fremtiden, og pludselig var der en person, som ikke bare var glad, men også glad for børn – der repræsenterer fremtiden. Denne søster elskede tydeligvis Frelseren og udstrålede den kærlighed. Hendes kolleger ønskede at vide mere.

Hvis vi glæder os over det, vi har, hvis vi føler glæde og udtrykker det, er vi lykkelige. Vi gør det, som Herren ønsker, at vi gør, vi bliver bedre mennesker, og ved denne kontakt bliver dem omkring os – vore børn, venner og naboer – lykkelige. Glæde er nøglen. Når vi deler glæden ved evangeliet, opnår vi det, som Herren ønsker, at vi skal opnå.